Vognmansparkens Børnehave var for 20 år siden med i et forskningsprojekt om skældud og har siden dengang efterlevet sit øverste princip om ikke at skælde ud, fortæller leder Lillian Gregersen.

Udgivet d. 31 oktober, 2017

Af: Trine Vinther Larsen, Journalist

Som det første af 12 skriftligt formulerede principper på Vognmandsparkens Børnehaves hjemmeside fremtoner sætningen ’Vi vil ikke skælde ud’.

Baggrunden er, at Roskilde-børnehaven for over 20 år siden undersøgte omfanget af skæld ud og blandt andet fandt ud af, at fire ud af ti børn følte sig skældt ud på af de voksne. Siden var de også med i børneforsker Erik Sigsgaards forskningsprojekt og medvirkede til bogen Skældud.

»Vi var ikke selv klar over, hvor voldsom virkning, det havde, når vi hævede stemmen, men børnene oplevede det nærmest som et overgreb. Så vi besluttede ikke at skælde ud, men altid tilstræbe at tale i et almindeligt toneleje. Det er skrevet ned, så det er synligt for alle, der kommer her, også forældre og fremtidige kollegaer,« fortæller institutionsleder Lillian Gregersen, der i dag ikke hører klager fra børnene om skældud.

Den hjemlige indretning i institutionen med alt fra dug på bordene til hygge ved pejsen er med til at lægge en dæmper på larm og skældud i Vognmandsparkens Børnehave, mener leder Lillian Gregersen.

Vi freder børnene

Nogle børn kan godt være følsomme overfor en hævet stemme, men så er det vigtigt at få dialogen med barnet og klargøre, at det ikke var ment som skældud, eller undskylde, hvis vi kom til det.

»Vi prøver på at frede børnene, for skældud virker kun ødelæggende. Så når børnene kommer til at smadre noget i kampens hede, eller bliver sure på hinanden under en leg, så får de ikke skæld ud, men vi snakker om, hvad er okay overfor hinanden, og hvad er ikke okay,« siger Lillian Gregersen, der oplever, at man kan afhjælpe megen skæld ud ved at have et meget demokratisk børnesyn.

»Børnene bliver inddraget i alt lige fra vores indretning, til hvilke ture, vi skal på, og selv når vi skal ansætte en ny pædagog, spørger vi til deres ønsker for, hvilken slags person, det skal være. Den medbestemmelse oplever vi giver børnene tryghed,« siger Lillian Gregersen.

Indretningen giver ro

Også en meget hjemlig indretning af institutionen og en fleksibel struktur for hverdagens rutiner lægger en dæmper på både larm og mængden af skæld ud.

»Tit opstår skældud, når man er irriteret af larm eller presset på pladsen, men vi har for eksempel sat lyddæmpende plader i puderummet, vi har duge på bordene, når vi spiser, og skal børnene vaske hænder, skal de ikke stå i kø, men de kommer ud gradvist, og det samme gælder i garderoben,« fortæller institutionslederen og mener også, de er meget rummelige i deres børnesyn.

»Vi hjælper hinanden med at huske, at børns larm udspringer af begejstring, når de for eksempel sidder og pakker madpakken ud og snakker om, at de skal bytte en mad. Så vil de jo ikke genere os, men er bare begejstrede,« siger hun.

Stemningen smitter

Stemningen i institutionen smitter af på forældre, der siger, de lige tager sig sammen for at undgå skæld ud, når de er i børnehaven, og på skolerne i Roskilde har de også bemærket noget særligt ved børnene fra Vognmandsparkens Børnehave.

»Når vi kommer på besøg på skolerne, har børnene nogle gange sagt, at skolen ikke var rar, fordi de var vant til ikke at få skældud i børnehaven. Og jeg er blevet spurgt, om det ikke er synd for børnene at være sammen på den måde, når de jo skal ud i virkeligheden? ’Nej’, siger jeg, for det er rigtigt godt, at børn har lært at stille spørgsmålstegn ved, hvordan voksne behandler dem,« siger Lillian Gregersen.

Læs også artiklen ‘Eksperters opråb: Skældud er som syre på selvværdet’