Nogle steder bliver SFO’ens økonomi brugt i skolen. Det har en BUPL-undersøgelse klarlagt. Nu skal Folketingets ordførere mødes for at tage initiativ til at sikre vandtætte skotter i økonomien. Måske kan 2021 blive fritidspædagogikkens år, håber SF’s Jacob Mark.

Udgivet d. 19. januar 2021

Af: Kurt Balle Jensen, journalist

Efter en periode med berettiget fokus på forholdene i daginstitutionerne, er det på tide, at der nu kommer mere fokus på SFO’er og klubber, og 2021 må gerne blive fritidspædagogikkens år. Det mener børneordfører Jacob Mark, SF, og de første skridt kan meget vel blive taget, når partiernes ordførere på børneområdet sidst på måneden mødes med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mødet er en udløbet af det samråd, der den 3. december 2020 blev afholdt på baggrund af BUPL-undersøgelsen af SFO’ernes ressourceanvendelse. En undersøgelse, der blandt andet viser, at nogle skoler ikke kompenserer SFO’erne for de timer, der anvendes i skolen.

På samrådet meddelte ministeren, at så snart den endelige udgave af BUPL-undersøgelsen lå på hendes bord, ville hun indkalde partiernes ordførere til et møde, hvor de kan drøfte undersøgelsen og hvad, der skal gøres i den anledning.

’Det her skal løses’

Det var gruppeformand og børneordfører Jacob Mark, SF, der havde ønsket samrådet, og han forventer sig en hel del af det bebudede møde den 29. januar.

»Det var på mange måder et opmuntrende samråd, fordi ministeren slog fast, at der skal være vandtætte skotter mellem SFO’ernes og skolernes økonomi, og at hun ville tage BUPL-rapporten alvorligt, hvis den viste det modsatte. Og det det synes jeg jo, at den gør. Den viser, at der er brug for politisk initiativ for at sikre SFO’ernes økonomi,« siger Jacob Mark.

Han forventer, at der på mødet vil blive drøftet forskellige initiativer, og han ser gerne, at både BUPL og KL kommer til at sidde med ved bordet.

»Vi skal have diskuteret, hvordan det her løses. Det kan være, at vi skal tydeliggøre de regler, der er i forvejen, og det kan være, at der er behov for en lovændring. Det vigtige er, at der nu tages initiativer, så vi kan få de vandtætte skotter mellem skolernes og SFO’ernes økonomi, og så konteringsreglerne overholdes,« siger Jacob Mark.

Nu skal der opprioriteres

For ham må dette meget gerne blive startskuddet til en opprioritering af fritidspædagogikken i det hele taget.

»Det er der hårdt brug for. Det startede med, at fritidspædagogikken blev brugt i en spareøvelse og kom ind under skolerne. Fritidspædagogikken er blevet nedprioriteret, og jeg tror, at når problemet med overtrædelse af konteringsreglerne i det hele taget har kunnet opstå, skyldes det denne nedprioritering. Mange politikere og embedsmænd ser i dag SFO’erne som en del af skolerne,« siger Jacob Mark.

Det er den tankegang, han vil have gjort op med.

»Vi skal have fritidspædagogikken opprioriteret igen, både politisk og økonomisk. Den skal ikke bare ses som et halehæng til skolen, og jeg håber, at 2021 kan blive fritidspædagogikkens år. Nu har daginstitutionerne fyldt meget de sidste par år. Nu er det tid til, at fritidspædagogikken kommer til at fylde,« siger Jacob Mark.

BUPL’s kortlægning af ressourceforbruget viste blandt andet, at cirka en tredjedel af SFO-ressourcerne går til opgaver i skolen. Det kan ske, når konteringsreglerne ikke overholdes, og det var noget, politikerne i samrådet i december generelt tog afstand fra.

»Reglerne er jo ikke lavet for sjov, de skal selvfølgelig overholdes, og noget tyder på, at der her er noget, vi skal følge op på,« sagde ministeren.

Og det sker altså i første omgang ved mødet den 29. januar.

Pointer fra SFO-rapporten

Udbredt praksis
’Den primære læring af projektet er, at der er en udbredt praksis, hvor dele af skolefritidsordningernes budget bliver anvendt til andre formål end forudsat. Det gælder naturligvis ikke alle kommuner (eller skoler), som er omfattet af undersøgelsen, men det har gjort sig gældende i ca. halvdelen af de 11 undersøgte kommuner.’

Dårlige normeringer
’I tiden op til og efter det sidste folketingsvalg har der være fokus på spørgsmålet om minimumsnormering i dagtilbud for førskolebørn. Undersøgelsen af personaledækningen i skolefritidsordningerne viser, at der typisk er 3 til 4 gange så mange børn pr. medarbejder i skolefritidsordningen efter skoletid. En del af disse børn er børnehavebørn, der indskrives i skolefritidsordningen fra april eller maj måned i det år, hvor de starter i skole i august måned.’

Sådan er undersøgelsen lavet:
BUPL-undersøgelsen ’Ressourceafdækning’ er gennemført af konsulent Thorbjørn Christensen og rejsesekretær Kjeld Christensen, BUPL, i samarbejde med repræsentanter for de syv BUPL-fagforeninger, der dækker de 11 kommuner, undersøgelsen omfatter.

I otte kommuner – Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Vordingborg, Tårnby og Ringsted – er der foretaget en særlig grundig analyse af, hvordan ressourcerne til skolefritidsordningerne anvendes. Her undersøges forholdene i sammenlagt 48 SFO’er.

I tre kommuner – Holbæk, Mariagerfjord og Roskilde – er der gennemført analyse af kommunernes regnskabspraksis, herunder deres konteringspraksis.

Se hele undersøgelsen her