Normeringerne i fritidsinstitutioner er blevet ringere inden for det seneste år, siger fire ud af 10 ledere i BUPL’s vilkårsundersøgelse for 2019. De kommunale budgetter tyder på, at udviklingen kun bliver værre de kommende år.

Opdateret d. 20. august 2019

Af: Mikkel Kamp, Journalist

Der er færre voksne til at skabe aktiviteter og trivsel i fritidsinstitutioner, end der var for et år siden. Det svarer fire ud af 10 ledere på 6-18-årsområdet i BUPL’s vilkårsundersøgelse. Den udvikling bekymrer Eva Munck Immertreu, der er formand for lederforeningen i BUPL.

»Det er en udfordring i SFO’erne at strikke fornuftige stillinger sammen. Mange er ansat på deltid, og det kan være svært at tiltrække dygtige medarbejdere. Når der er sparerunder, kan man næsten kun fyre folk eller sætte nogen ned i tid. Det har vi desværre set en del steder,« siger hun.

Flere besparelser på vej

Udviklingen ser ikke ud til at blive standset – tværtimod. BUPL har analyseret de kommunale budgetter, og i mange kommuner er der yderligere besparelser på vej for børn og unge mellem 6 og 18 år.

Hele 52 kommuner lægger op til at skære i budgetterne til området, mens ti planlægger at forbedre bevillingerne. De nedslående tal kommer efter en valgkamp, hvor der ellers har været fokus på børn og normeringer.

»Men det har handlet om dagtilbud. Nu skal der også større fokus på SFO, som er udfordret af blandt andet dårligere normeringer, at børnene begynder tidligere på året, og at færre børn bliver skoleudsat. Samtidig skal de i dag lære det samme i 0. klasse, som de tidligere skulle lære i 1. klasse. De børn har brug for fritidstilbud med høj kvalitet, hvor der er mulighed for at arbejde med at skabe gode relationer og genkendelighed i hverdagen. Det har stor betydning både i skoletiden og i fritiden,« siger Eva Munck Immertreu.

Læs mere om de kommunale budgetter

Børnene kan gå hjem

Endnu en grund til at prioritere fritidstilbuddene er, at børnene i nogle tilfælde kan vælge dem fra.

»I en SFO er der en grad af frivillighed. Nogle steder begynder børn at droppe SFO i løbet af 3. klasse, og der går så et stykke tid, inden de typisk kan begynde i klub i 4. klasse. Det går ud over relationerne i klassen, der kan blive delt op mellem de børn, der går i SFO, og de der gør noget andet om eftermiddagen,« siger Eva Munck Immertreu.

Det kan påvirke alle børn både i skolen, i fritidstilbuddene og hjemme.

»Hvis børnene ikke går i SFO, bliver eventuelle konflikter ikke bearbejdet i løbet af eftermiddagen. Børnene møder ind til en ny skoledag med uafsluttede konflikter. Det er en glidebane, hvis man bliver ved med at spare på dette område, når man samtidig taler om at gøre folkeskolen mere attraktiv. Her spiller fritidstilbuddene en vigtig rolle,« siger formanden for lederforeningen i BUPL.

Stram prioritering

Hos KL er man opmærksom på udviklingen, fortæller Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, i en mail.

»Det er et faktum, at der er faldende udgifter til fritids- og klubområdet i disse år. Vi er i dialog med kommunerne om, hvad tallene betyder, og hvorfor det ser sådan ud. Det hænger blandt andet sammen med faldende børnetal, særligt blandt de yngste elever. Derudover er der færre elever, som går i fritidstilbud i dag end for fem år siden,« skriver han.

Thomas Gyldal Petersen peger på, at kommunerne opererer inden for stramme økonomiske rammer, og at udviklingen er udtryk for stram prioritering.

»Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan skabe kvalitet for de samme penge, uden at det går ud over kerneopgaverne. Det kan for eksempel ske ved at oprette større institutioner, udnytte faciliteterne bedre eller ved at se på personalesammensætningen. Det behøver ikke betyde, at kvaliteten af tilbuddene bliver dårligere, men det vil selvfølgelig betyde, at der bliver brugt færre penge på området,« skriver han i mailen.

KL har ambitioner

Thomas Gyldal Petersen understreger, at KL har ambitioner for 6 til 18 års-området.

»Fritids- og klubområdet er mange steder vigtigt i forhold til at skabe sammenhæng i børn og unges liv, og heldigvis viser undersøgelser, at langt de fleste børn er glade for deres fritidstilbud. I KL har vi ambitioner for området, og derfor er vi gået i tæt dialog med aktører og organisationer på området om, hvordan vi kan gøre indsatsen bedre. Vi vil meget gerne være med til at sætte barren højt og samarbejde om at sikre, at vores børn og unge oplever fritids- og klubtilbud af høj kvalitet,« skriver han.