Skoledriften dominerer, og forvaltningen er kommet længere væk, siger Karen Dalsgaard Mikkelsen, der er ansvarlig for 340 børn og 24 medarbejdere fordelt på 3 matrikler i Tønder Kommune. Lederforeningen i BUPL har stillet distriktslederen fire spørgsmål om virkeligheden set fra hendes stol som leder af ledere på skolefritidsområdet.

Opdateret d. 25. februar 2019

Hvad er du optaget af som leder af ledere på skolefritidsområdet?
Det optager mig meget at vi som ledere hele tiden er bevidste om vores kerneopgave, nemlig børns trivsel og læring. Og det optager mig at kunne understøtte kerneopgaven gennem personalets trivsel og udvikling, og ved selv at være fagligt stærk funderet og tydeliggøre betydningen af den pædagogiske faglighed i både skole og fritidsdelen.

Jeg er virkelig bekymret for vores pædagogiske jobs. Jeg synes efterhånden, at det er lærerarbejdet og i mindre grad det pædagogiske arbejde, der fylder. Fx er noget af
den understøttende undervisning gået fra at være en pædagogisk opgave til at blive erstattet af lærere. Det ærgrer mig, at vi ikke fokuserer mere på at skabe det fælles tredje, nemlig at de to professioner supplerer og understøtter hinanden, for derved at skabe større trivsel og læring.

Hvilke udfordringer oplever du?
Det optager mig meget at kunne fastholde pædagogerne på området. Jeg er meget bevidst i min måde at omtale professionen på. Jeg fremhæver de gode resultater der, hvor man virkelig kan se forskellen. Dér, hvor de to professioner lykkes og skaber trivsel og læring, og hvor især glæden ved at lære blomstrer hos børnene.

Hvordan oplever du samarbejdet med skoleledelsen og forvaltningen?
Tidligere havde vi et tættere samarbejde med forvaltningen, hvor vi talte med konsulenterne og gensidigt klædte hinanden på. Med skolesammenlægningerne er forvaltningen kommet på afstand, og samarbejdet er besværliggjort, fordi det skal gå gennem skoleledelsen, som har den direkte kontakt.

Samtidig dominerer skoledriften i arbejdet, nu tages beslutningerne i højere grad ud fra en skolemæssig tilgang. Og der er brug for, at vi igen tænker i en helhed for barnet.

Hvordan kan Lederforeningen i BUPL spille ind?
Jeg er selv med i lederbestyrelsen i Sydjylland, og jeg synes, Lederforeningen gør et stort arbejde. Men det slår mig, at vi til det seneste årsmøde i lederforeningen i BUPL Sydjylland kun var 33 fremmødte ud af 600 ledere i Sydjylland. Vi skriver derfor ud til lederne og spørger ind til deres behov: Hvad vil de gerne mødes om, og hvad er de optaget af?

Jeg kunne godt tænke mig, at vi italesætter den faglige ledelse af professionen og synliggør, hvad man kan bruge fagforeningen til. Nogle tror måske, at de kun kan bruge deres fagforening til fx en afskedigelsessag. De ved måske ikke, at de også kan få sparring, og at vi sammen kan arbejde for være tydelige omkring vores profession og det, vi kan som pædagoger og ledere.

Karen Dalsgaard Mikkelsen hører i øvrigt gerne fra andre ledere af ledere i hele landet, der ønsker at udveksle erfaringer og overvejelser. Hun kan kontaktes på KSE@toender.dk