Ledelse og stress er en farlig cocktail ifølge organisationspsykolog Janne Skakon. Især fordi lederstress er tabubelagt, og tavsheden kan føre til fejl og ineffektivitet.

Opdateret d. 10. december 2018

Af: Malene Mølgaard, journalist

Selv om lederne langt hen ad vejen var godt tilfredse og trivedes med deres job, så var de fleste mærket af stress. Tre ud af fire havde oplevet perioder med alvorlig stress, og nogle havde så alvorlige stress-symptomer, at de var på kanten af en sygemelding eller havde været sygemeldt. Sådan lød konklusionen i et stort forskningsprojekt, hvor de medvirkende bestod af både mellemledere og deres medarbejdere, fortæller Janne Skakon.

Hun er ph.d. og ekstern lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, hvor hun forsker og underviser
i bæredygtigt arbejdsmiljø og konsekvensen af lederstress.

Ifølge Janne Skakon peger forskningen på et problem, der ikke er til at overse: Der er markante belastende faktorer i ledernes psykiske arbejdsmiljø som for eksempel krydspres ved modsatrettede krav, manglende støtte fra lederkolleger og øverste ledelse, og ved at stress ikke betragtes som en realitet blandt ledere.

»Lederstress er i høj grad tabubelagt. Det forventes, at ledere skal kunne klare mosten, ellers er de ikke tilstrækkeligt stærke eller dygtige,« fastslår Janne Skakon og kalder det en myte, at ledere til enhver tid er fejlfri, stærke og effektive.

»Og bliver de stressede, vil ledelsesstilen præges af manglende overblik og uhensigtsmæssig kommunikation, hvilket ultimativt resulterer i flere fejl og ineffektivitet, « siger hun.

Ensom og utilstrækkelig
Én af de faktorer, som ifølge Janne Skakons undersøgelser bidrager markant til især stress hos mellemledere, er, når han eller hun mangler tid til at være nærværende for medarbejderne.

»I forhold til personaleledelse så viser forskningen, at medarbejdere efterspørger den uformelle tid med lederen
i det daglige. Derfor kan man som leder overveje at prioritere at spise sin frokost med medarbejderne. At komme rundt på stuerne efter aftale er også fint, men man kan samtidig arbejde med den tid, som ikke er kalendersat, og flytte sit ledelsesrum rundt, så man bliver mere synlig og tilgængelig og ikke fysisk afskærer sig fra medarbejderne, « foreslår Janne Skakon.

Hun har også observeret lederes magtesløshed og følelse af utilstrækkelighed, hvis der ikke er ’hul igennem’ til den øverste ledelse, når lederen
– efter at have forsøgt at løse udfordringerne selv – endelig henvender sig og afvises med besked om, at det er et ledelsesmæssigt vilkår, som lederen selv må løse.

»Så kan lederen komme til at tvivle på sin kompetence. Og for at undgå at udstille sin utilstrækkelighed vælger lederen ofte at skjule sin tvivl, bekymringer og udfordringer, hvilket desværre øger ensomheden og presset på den enkelte leder og forstærker tabuet,« forklarer hun.

»Det er meget sårbart ikke at lykkes som leder, så ledere kan bruge rigtig meget krudt på ikke at blive afsløret. Her kunne lederkolleger blive bedre til at støtte hinanden,« konstaterer Janne Skakon, som råber højt om, at der er mange store gevinster at hente i velfungerende ledergrupper.

»Desværre prioriteres ledernetværk hurtigt væk under travlhed, hvor man risikerer at få tunnelsyn og fokuserer snævert på opgaver og deadlines. Det er super ærgerligt, for vi ved fra forskningen, at kollegial støtte er en af devæsentlige trivselsfaktorer, der modvirker stress,« siger hun.

Gnidninger
Ifølge Janne Skakon er andre stressfaktorer hos ledere mængden af krav, modstridende krav og konflikter. »Gnidninger mellem mennesker – fx mellem medarbejdere eller med forældre – oplever de fleste ledere som ekstremt krævende og belastende. Her handler det også om, i hvor høj grad man som leder er klædt på til at forstå og håndtere situationerne,« siger hun og tilføjer, at ledere, der er pressede eller stressede, ofte har mindre overblik, færre ressourcer og kortere lunte. Derfor stiger´andelen af konflikter, de selv medvirker til.

En særlig belastende faktor for ledernes psykiske arbejdsmiljø er organisatoriske forandringer, som lederne skal være særlig godt klædt på til at håndtere.

»Man skal som leder lære at forstå de grundlæggende psykologiske mekanismer og dynamikker i forandringsprocesser for med et analytisk blik at kunne vurdere, hvor der er et behov for en særlig ledelsesindsats,« siger Janne Skakon og understreger:

»Ellers kan lederen hurtigt komme til at føle sig som en fiasko i den krævende og ofte følelsesladede forandringsproces.

Den gode nyhed er, at lederen kan få spiralen til at gå den anden vej, men det kræver, at vi gør op med myten om den ufejlbarlige og altid robuste leder og i stedet taler om, hvordan lederne bedst forberedes på opgaven og bliver klædt på til lederrollen, og hvilke rammer der er behov for for at understøtte ledelse af bæredygtige forandringer.« |


Om Janne Skakon
Hun forsker og er ekstern lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun arbejder også som
erhvervspsykolog og konsulent med lederudvikling og forandringsledelse i både den private og den offentlige sektor. Hun har en ph.d. i organisationspsykologi om ’Stress og trivsel blandt ledere og medarbejdere’.