Børnene er kommet højt op på den politiske dagsorden. Det har givet børneområdet et kæmpestort økonomisk løft, fremhævede BUPL’s formand i sin kongresberetning. Men ligeløn og fritidsområdet venter stadig på et gennembrud.

Udgivet d. 27. november 2020

Af: Steffen Hagemann, journalist / Foto: Steffen Hagemann,

Der er masser af sejre at fejre for pædagogerne. Det slog BUPL’s formand Elisa Rimpler fast, da hun på BUPL’s kongres aflagde beretning for den netop overståede kongresperiode.

»Sejrene er både større og flere, end vi er bevidste om, når vi taler med hinanden – og står midt i det,« sagde hun og remsede op: To puljer til sociale normeringer, i alt 322 millioner kroner, et løft til pædagoguddannelsen over de næste tre år på 127 millioner kroner, og 50 millioner kroner til praksisnær forskning i 0-6-årsområdet,

»Det er et udtryk for, at børnene – ikke mindst takket været os – er kommet helt op på den politiske dagsorden,« sagde hun.

Historisk resultat

Elisa Rimpler gemte den største sejr til sidst, nemlig de minimumsnormeringer, som der meget, meget snart kommer en lov om ifølge regeringen og støttepartierne.

»Det er et historisk resultat. Og en kæmpe, kæmpe sejr. For børnene, for forældrene, for vores mulighed for at lykkes som pædagoger. Men det er også et stort fremskridt for vores velfærdssamfund. For efter årtiers besparelser på børneområdet, skal det være slut,« sagde Elisa Rimpler.

»Det er et resultat, andre organisationer og vores kollegaer i fagbevægelsen ser til med lige dele beundring og misundelse.«

Minimumsnormeringer er dog kun en bund, fastslog hun, og noget der skal bygges videre på, så der kan ske en genopretning af børneområdet.

»Lægger vi det hele sammen: sociale normeringer, penge til uddannelse, penge til forskning og minimumsnormeringer, har vi opnået en fremgang på børneområdet på mere end 8,6 milliarder kroner,« sagde Elisa Rimpler.

Lønefterslæb

På to områder kæmper BUPL stadig for et afgørende gennembrud. Det ene er på overenskomsten, hvor pædagogernes lønefterslæb har vist sig svært at få rettet op på. Ved den seneste overenskomst fik pædagogerne dog et lille ekstra løft med en andel i en ligelønspulje. Men hvis det fortsætter i det nuværende tempo, så er der først ligeløn om 757 år, påpegede Elisa Rimpler, der ikke har tænkt sig at vente så længe.

»Vi vil blive ved med at presse på for, at der bliver gjort noget for at rette op på skævheden i overenskomst efter overenskomst. Vi vil ikke tage til takke med en løn, der er op til 6.000 kroner lavere om måneden, end det som kollegaen på lærerværelset eller andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau tjener. Over et helt liv giver det en forskel i livsindkomst på 3 millioner kroner,« sagde hun

Samfundskritisk funktion

Den økonomiske usikkerhed, som coronapandemien har skabt, kommer ikke til at gøre overenskomstforhandlingerne, der begynder her i december, lettere, erkendte Elisa Rimpler. Men det skal ikke blive en undskyldning.

»Der kommer aldrig et tidspunkt, hvor arbejdsgiverne synes, at der er råd til at belønne de offentligt ansatte. Det har ellers ikke skortet på lovprisninger af pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere, når det gælder indsatsen for at holde Danmark i gang under nedlukningen og genåbningen af samfundet. Den ros har jeg gemt. Og jeg har også gemt det papir, hvor der står, at vi som pædagoger varetager samfundskritiske funktioner. Det er jo sort på hvid-dokumentation for, at Danmark ikke ville kunne fungere uden os. Det tager jeg med til overenskomstforhandlingerne,« lovede hun.

Fritid i skyggen

Det andet område, der venter på et gennembrud, er skole- og fritidsområdet.

»Det er her, vi i BUPL har haft den største politiske og strategiske uenighed, men også her, hvor det har været sværest at skabe resultater. Jeg kan godt forstå, hvis der er pædagoger på skole- og fritidsområdet, der synes, at deres vilkår og arbejde de seneste år har stået i skyggen af den opmærksomhed, der har været omkring 0-6 årsområdet,« sagde Elisa Rimpler.

Men nu er fritidsområdets dagsorden ved at modnes politisk, mente Elisa Rimpler.

»Vi er nu endelig begyndt at kunne se betydningen af de spor, vi løbende har lagt ud. Og sammen med den gryende genopdagelse af, at børn ikke alene skal blive til noget – men også har ret til at være og blive til nogen, er vi på vej. Mange politikere forstår heldigvis nu, når vi siger, at vi skal kræve barndommen tilbage til børnene,« sagde Elisa Rimpler.

Brug for fritidstilbud

I den efterfølgende debat om beretningen fremhævede Nina Strøm Tønnes fra BUPL Storkøbenhavn, behovet for fritidstilbud. Hun kommer selv fra Høje Taastrup, hvor op til 80 procent af de unge benytter klubtilbuddene i modsætning til et landsgennemsnit på omkring 20 procent.

»Det er ikke godt, at unge bare går hjem, at de bare hænger ud i sportshaller, og den voksenkontakt, de har er voksne, der skælder dem ud, fordi de ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt,« fastslog hun.

Speed op

Også pædagogernes manglende ligeløn blev diskuteret. Randi Tielbo, faglig sekretær i BUPL Storkøbenhavn, slog til lyd for at sætte farten op i kampen for ligeløn.

»Det er interessant, at det kommer til at tage 757 år. Det bliver sgu nok ikke i min tid, vi får ligeløn. Måske skulle vi speede lidt op,« sagde hun og påpegede, at det store lønefterslæb for pædagoger ikke kan rettes op ved overenskomstbordet.

»Vi har hentet penge til minimumsnormeringer, nu skal vi hente penge til fritidsområdet. Men vi skal også hente lønkronerne i Folketinget, så vi kan få rettet op på lønnen. Der er flere fronter, lad os komme i gang.«

Line Kærulf Møller, BUPL Århus, mente også, at en bedre løn var en af de allerfornemmeste opgaver for BUPL.

»Måske er vi ikke færdige med ligeløn, inden du er færdig i BUPL, Randi, men forhåbentlig er vi kommet et stykke af vejen,« sagde hun.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.