I bogen ’Medfølelsens pris’ findes der flere gode råd til at forebygge konsekvenserne af den påvirkning, som pædagoger og andre omsorgspersoner bliver udsat for gennem arbejdet. Her får du 5 af dem:

Opdateret d. 27. februar 2019

Af: Mikkel Prytz, journalist

 

  • Gør det ubevidste bevidst: Mange kommer automatisk til at spejle andres fysiske reaktioner, eksempelvis stemmen, blikket, kropsholdningen eller bevægelserne. Man bliver som andre, og derfor føler man også som andre. Hvis man bliver bevidst om sin ’spejling’, kan man tage en højere grad af styring. For eksempel kan man rette sig op, når andre sidder sammensunket, eller hæve stemmen, når andre taler lavt.
  • Dyrk motion: Spænding fører til afspænding, eller med andre ord: Når kroppens ­muskler aktiveres, bliver de områder af hjernen, der er knyttet til frygt og fare, ­deaktiveret. Derfor kan fysiske udfoldelser være med til at føre dig tilbage til dig selv, så at sige. En stærk krop kan tåle mere følelsesmæssig belastning end en svag krop.
  • Skab gode billeder: Prøv at danne mentale billeder af et sted, hvor der er trygt og godt at være – for eksempel et smukt landskab eller et rart rum. Øv dig i at forestille dig dette billede, når du begynder at føle dig ubehagelig til mode i arbejdssituationer eller efter arbejde.
  • Tag pauser: Noget af det bedste, man kan gøre for sig selv, er at holde pauser, så man ikke går direkte fra den ene krævende situation til den næste. Med en pause kan man komme ud af en tilstand af høj aktivitet, inden man træder ind i en ny belastende tilstand.
  • Hold lejrbål: Per Isdal bruger lejrbålet som en metafor for at samle kollegerne og tale sammen. Hvis man har et sted, hvor man kan læsse sine bekymringer af, give udtryk for sine følelser og få besvaret sine spørgsmål, kan det fungere som en form for ­’afgiftning’, så man ikke kommer til at absorbere andre menneskers lidelse.

 

Kilde: Per Isdal: ’Medfølelsens pris’.

 

Klik i playeren herunder og få artiklen ‘Omsorg kan have en høj personlig pris’ læst op.