Øv. Jeg keeeder mig! En trivselsmåling fra Dansk Center for Undervisning i 2016, at mere end hvert fjerde barn ofte eller meget ofte keder sig i skolen. Det var den undersøgelse, der fik Ph.D. og leder af Styrkeakademiet Louise Tidmand til sammen med et par kollegaer at undersøge børns kedsomhed. Resultatet af undersøgelsen udkom tidligere […]

Udgivet d. 18. oktober 2018

Af: Anne Anthon Andersen (journalist), foto: arkiv

Øv. Jeg keeeder mig!

En trivselsmåling fra Dansk Center for Undervisning i 2016, at mere end hvert fjerde barn ofte eller meget ofte keder sig i skolen.

Det var den undersøgelse, der fik Ph.D. og leder af Styrkeakademiet Louise Tidmand til sammen med et par kollegaer at undersøge børns kedsomhed. Resultatet af undersøgelsen udkom tidligere på året i bogen ’Til kamp mod kedsomheden’ og har også udmøntet sig i en række workshops til pædagoger, lærere og forældre.

2 typer af kedsomhed

Typisk opstår følelsen af kedsomhed, når vi ikke kan finde mening i den situation, vi er i og ikke føler mulighed for handling og selvbestemmelse. Kedsomhed er udtryk for et psykologisk behov, der ikke bliver indfriet. Der findes, groft sagt, to typer af kedsomhed:

Sund kedsomhed
Barnet føler lyst til, at der skal ske noget og frustration over ikke at vide hvad. Her har barnet mulighed for selv at tage initiativ. Her er et rum for kreativitet. Den bremses, når voksne besvarer barnets kedsomhedsfølelse med underholdning.

Usund kedsomhed
Kedsomhedsfølelsen er langvarig og udspringer af, at barnet føler sig fastlåst i rammer uden mulighed for handling og selvbestemmelse. Frustrationerne udløser ofte vrede og uhensigtsmæssig adfærd.


Kedsomhed kan smitte
Pludselig keder hele SFO’en/Fritten sig. Det kan være, fordi børnene oplever, at ’jeg keder mig’ bliver et udtryk, der udløser, at de må spille iPad, se film eller andet. Eller fordi de rent faktisk ikke ved, hvad det vil sige at kede sig og bare leger med sproget. Tag snakken om kedsomhed med hele flokken:

Hvad betyder det, når man keder sig?

Kilder: Interview med Louise Tidmand og bogen ’Til kamp mod kedsomheden’, 2018, forlaget Dafolo af Louise Tidmand, Nanna Paarup og Mette Marie Ledertoug.

Hjælp barnet til at handle

Undgå brandslukning
Mød i stedet barnet med spørgsmål som: ’Hvad laver du? Hvad mærker du i din krop? Hvad tænker du, at du kan gøre ved, at du keder dig?’ På den måde anerkender du følelsen og giver barnet mulighed for selv at mærke efter.

Find årsagen
’Jeg keder mig’ kan betyde mange forskellige ting: ’Jeg vil gerne være med i den leg, der foregår ovre ved rutsjebanen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal finde på. Jeg er træt og sulten’. Og så videre. Først når du kender årsagen, kan du hjælpe.

Hold igen med forslag
Voksne møder ofte børn med en masse forslag til, hvad de kan lave, hvis de keder sig. Mange forslag sætter barnet i en uoverskuelig situation med alt for mange valgmuligheder.

Bevar roen
Og tolk ikke barnets udtryk for kedsomhed som kritik. Giv ikke efter med underholdning. For så bliver kedsomhedskortet et fripas til underholdning.

Lav et sceneskift
Det kan aflede og hjælpe barnet ud af frustrationen. I en ny ’setting’ kan barnet måske selv være med til at finde på, og du giver barnet erfaring i selv at handle. En erfaring barnet kan bruge, når kedsomheden melder sig næste gang.