Nu foreligger den endelige SFO-rapport, der beretter om flere end 30 børn pr. ansat, hvor det står værst til og om skolers brug af SFO’ens penge. Rystende, lyder det fra BUPL, der kræver handling.

Opdateret d. 14. december 2020

Af: Kurt Balle Jensen, journalist

De første meldinger fra BUPL’s undersøgelse af normeringerne og ressourceforbruget mellem skole og fritidsordning fik alarmklokkerne til at ringe.

Nu viser den endelige rapport, at det står præcist så slemt til, som mange havde frygtet: Børnetallet pr. ansat kan være tårnhøjt, og skolers kreative kontering dræner økonomien.

Undersøgelsen fortæller således om store forskelle på, hvor mange børn der er for hver pædagog i SFO’erne – fra kommune til kommune og nogle gange fra skole til skole i den samme kommune.

Gennemsnittet ligger på 19 børn. Hvor det er bedst, er der 8-13 børn pr. pædagog, mens der er 30-36 børn pr. pædagog de steder, hvor det er værst. Ved sygdom eller anden fravær kan tallet komme væsentligt højere op.

Normeringer undergraves

Rapporten er udarbejdet af BUPL i samarbejde med repræsentanter fra de lokale fagforeninger. Den omfatter 11 kommuner og viser, at en tredjedel af personaleressourcerne pr. barn om året anvendes på opgaver i skolen, og at SFO’erne i stort omfang betaler, fordi konteringsreglerne ikke overholdes.

Konsekvenser er, at fritidsdelens økonomi og normeringer undergraves.

“Rapporten bekræfter det, vi har talt om i BUPL i årevis, nemlig at der sker systematisk overførsel af penge fra SFO til skole. Det er nu dokumenteret, og vi ser blandt andet eksempler på, at ledelse, som udøves i skolen, betales af SFO’en. Man har ikke styr på konteringsregler, der jo ellers er klokkeklare. Det er rystende, at vi overhovedet skal diskutere det her, og at det ikke bare er i orden,” siger FU-medlem i BUPL, Lars Søgaard Jensen.

Der ’fifles’ med økonomien

Lars Søgaard Jensen forventer, at Kommunernes Landsforening (KL) nu sørger for, at de kommuner, hvor tingene ikke er i orden, retter ind. Han forventer politisk handling på landsplan, efter at Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et samråd tidligere på måneden lovede at indkalde partiernes ordførere på området, når rapporten fra BUPL forelå.

“Fritidsområdet er i forvejen hårdt presset efter store nedskæringer, og hvis man ikke kan stole på økonomien, fordi der fifles med den, er det da helt galt. Det skal der gøres noget ved, og så er tiden for alvor inde til at få løftet normeringerne. Vi har i dag eksempler på, at en pædagog kan være alene med helt op til 60-70 børn, og det er rystende. Husk på, at nogle af børnene kommer direkte fra børnehaven, hvor de trods alt er vant til flere voksne,” siger Lars Søgaard Jensen.

Pædagoger mister deres job

Ifølge rapporten er der også eksempler på, at udhulingen af SFO’ernes budget ved overførsel af penge til skoledriften direkte resulterer i nedlæggelse af pædagogstillinger.

I rapporten fremlægges også eksempler fra kommuner, hvor der ’fifles’ med økonomien. Blandt andet kan man læse om Ringsted Kommune, hvor en skole over tre regnskabsår gennem overførsel af mere end fire millioner kroner reducerede SFO’ens regnskab med 18 procent. Det betød blandt andet, at forældrebetalingen enkelte år kom helt op på 70 procent.

I rapporten kan man også læse også om Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor fire ud af fem skoler ikke eller kun delvist dækkede lønforbruget for de opgaver, pædagogerne udførte i skolen. I den ene af de fire skoler blev den fulde lønudgift til indskolingslederen betalt af SFO’en.

Her kan der direkte sammenlignes med den femte af skolerne, hvor konteringen var i orden, og tallene taler deres tydelige sprog: Antallet af børn pr. pædagog er på den skole lavere end på de fire andre skoler.

Fåborg-Midtfyn Kommune er nu indstillet på, i samarbejde med BUPL, at rette op på forholdende i SFO på baggrund af BUPL´s afdækning.

Pointer fra SFO-rapporten:

Fifleri er en udbredt praksis
’Den primære læring af projektet er, at der er en udbredt praksis, hvor dele af skolefritidsordningernes budget bliver anvendt til andre formål end forudsat. Det gælder naturligvis ikke alle kommuner (eller skoler), som er omfattet af undersøgelsen, men det har gjort sig gældende i ca. halvdelen af de 11 undersøgte kommuner.’

Normeringerne er elendige
’I tiden op til og efter det sidste folketingsvalg har der være fokus på spørgsmålet om minimumsnormering i dagtilbud for førskolebørn. Undersøgelsen af personaledækningen i skolefritidsordningerne viser, at der typisk er 3 til 4 gange så mange børn pr. medarbejder i skolefritidsordningen efter skoletid. En del af disse børn er børnehavebørn, der indskrives i skolefritidsordningen fra april eller maj måned i det år, hvor de starter i skole i august måned.’

Sådan er undersøgelsen lavet:

BUPL-undersøgelsen ’Ressourceafdækning’ er gennemført af konsulent Thorbjørn Christensen og rejsesekretær Kjeld Christensen, BUPL, i samarbejde med repræsentanter for de syv BUPL-fagforeninger, der dækker de 11 kommuner, undersøgelsen omfatter.

I otte kommuner – Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Vordingborg, Tårnby og Ringsted – er der foretaget en særlig grundig analyse af, hvordan ressourcerne til skolefritidsordningerne anvendes. Her undersøges forholdene i sammenlagt 48 SFO’er.

I tre kommuner –  Holbæk, Mariagerfjord og Roskilde – er der gennemført analyse af kommunernes regnskabspraksis, herunder deres konteringspraksis.