Skoler i udsatte boligområder skal fremover sprogteste de nystartede 0. klasses elever, og mange vil dumpe prøven, viser et notat fra regeringens ghettoplansforhandlinger. »Det værste udgangspunkt for børnene,« siger BUPL-formand.

Opdateret d. 28. maj 2018

Af: Trine Vinther Larsen (Journalist),

Børn fra boligområder med mere end 30 procent udsatte børn skal fremover bestå en sprogprøve i 0. klasse, før de kan gå videre i 1. klasse.

Det er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blevet enige om i en delaftale, som er indgået under de igangværende ghettoplansforhandlinger.

Børnene får maksimalt fire chancer til at bestå sprogprøven, og ifølge et forhandlingsnotat, som Politiken Skoleliv har fået indsigt i, vil 1.500 elever være omfattet af prøverne, og 200-300 børn forventes at skulle gå 0. klasse om, skriver Skoleliv.dk.

BUPL formand Elisa Bergmann frygter, at mange af børnene vil opleve det som et nederlag.

»Det eneste, vi lærer børnene, er, at der er nogen, der duer, og nogen der ikke duer. Var man den, der ikke duede, kan det blive en barriere for ens videre trivsel, udvikling og læring. Børn udvikler sig forskelligt, og når barnet bare trives, skal det med sproget nok komme. Men her indfører vi en stopprøve, som allerede i 0. klasse kan dræbe det gå-på-mod og den nysgerrighed, der er så vigtig for resten af skoletiden. Det er jo det værste udgangspunkt for børnene,« siger hun.

Stigmatiserende for børnene

Allerede i dag går nogle børn 0. klasse om, og det kan der være forskellige grunde til. Men BUPL-formanden finder en udskillelse via sprogprøver helt forfejlet.

»Det er stigmatiserende for børnene at blive taget ud til de her prøver. Lærere og pædagoger kan jo sagtens ud fra deres daglige arbejde med børnene og i samarbejde med familien og ledelsen vurdere, hvis et barn har gavn af at gå om,« siger hun.

Også formand for foreningen Skole og Forældre Mette With Hagensen er imod prøverne og mener, at der hellere skulle sættes ind med flere ressourcer til personalet til at arbejde med børnenes sprogudvikling i fællesskabet, fremfor at bruge energi på at udplukke og teste et fåtal.

»Med det rigtige personel i klassen, så kan sprogindsatsen jo laves der. Vi skal ikke dumpe børnene, men have fokus på at løfte dem. Så bliver den særlige indsats en positiv oplevelse, fremfor endnu et klask i hovedet til i forvejen udsatte børn,« siger hun.

Hjælp forældrene

Delaftalen i regeringens ghettoplan på skoleområdet omhandler foruden sprogprøver også muligheden for at lukke skoler med vedvarende dårlige resultater. Og forældre, hvis børn har mere end 15 procent ulovligt fravær, vil kunne miste børnechecken som straf.

»Børn og unge fortjener lige muligheder i skole- og uddannelsesliv. Det kræver blandt andet, at forældre løfter deres ansvar, så børn, der er født og opvokset i Danmark, kan dansk, når de begynder i 1. klasse. Med delaftalen understreger vi forældreansvaret for deres børns skolegang,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i en pressemeddelelse.

Men i stedet for at straffe forældrene i udsatte boligområder på børnecheck med mere, skal vi hjælpe dem, påpeger Mette With Hagensen.

»Med det her fortæller man i bund og grund forældrene, at fordi I ikke gør det godt nok, så kan jeres børn ikke få lov til at komme i 1. klasse. Det, som forældrene i stedet har brug for at få at vide, er, at vi sammen finder en løsning. Vi ved fra forskning, at bare man har fokus på sprog derhjemme og fortæller ens børn, at det er vigtigt, så bliver det også bedre,« siger hun.

Kræver tidlig indsats

Også BUPL-formand Elisa Bergmann kritiserer politikernes fokus på straf og kommer med bud på, hvordan samfundet i stedet kan hjælpe børn og familier i udsatte boligområder.

»Politikerne vil gerne stille en masse krav til familierne og gøre det til barnets problem, at det ikke kan godt nok dansk i 0. klasse. Men det, vi i virkeligheden skal sørge for, er, at fællesskabet løfter selv det svageste led. Og det kræver ressourcer, gode normeringer, tidlig indsats og tillidsfuldt samarbejde med familierne, længe før børnene starter i skole,« siger hun.

Blandt mulige tiltag nævner BUPL-formanden sociale normeringer og sprogindsatser i daginstitutionerne. Tværfagligt samarbejde om opsporing og hjælp til familierne fra den dag, sundhedsplejersker begynder at komme i hjemmene. Og i skolerne kan man følge op med to-voksen ordninger i 0. klasserne, og især fritidsinstitutionerne kan fortsætte arbejdet med opsporing og integration i forhold til familierne.

»Der findes ikke noget quick fix som løsning på det her. Kun godt, gammeldags, fagprofessionelt rugbrødsarbejde,« siger Elisa Bergmann.

Bliver kontrollanter

Elisa Bergmann opponerer især imod, at fagpersonalet med initiativerne i delaftalen om sprogpakken skal møde børn og familier med test og kontrol.

»Vi bliver kontrollanter for systemet, og som sådan mister vi den vigtige tillid i samarbejdet med familierne,« siger hun.

I forhandlingerne om den samlede ghettoplan, der endnu ikke er endeligt vedtaget, er også et notat om tvangsindskrivning af 1-årige i vuggestuer blevet lækket.

Notatet afslører flere kontrolkrav, nemlig at pædagoger i vuggestuerne i de udsatte boligområder skal sikre, at børnene er mest muligt vågne, så de lærer mest muligt om danske traditioner, dansk sprog og demokratiske værdier, fremgår det af Jyllands-Posten.

»Det er jo vanvittige regler, at pædagoger skulle gå rundt og holde øje med, om børnene er vågne længe nok. Tvang, trusler og denne form for detailstyring af det pædagogiske arbejde er pænt sagt en meget misforstået form for tidlig indsats, og det må ikke blive til virkelighed,« siger Elisa Bergmann.