Efter mange år med dokumentation, registrering og kontrol, bliver der nu sorteret godt og grundigt i reglerne for, hvad og hvor meget du skal registrere som pædagog. Regeringen regner med en milliardbesparelse, men det er vigtigt at skelne mellem nødvendig og unødvendig dokumentation, mener BUPL.

Udgivet d. 5. september 2018

Af: Cæcilie Kallehave Jensen, journalist

Regeringen har netop fremlagt et udkast til sin såkaldte afbureaukratiseringsreform. Hensigten er, at de offentligt ansatte skal bruge langt mere tid på deres kerneopgaver og mindre tid på dokumentationsskemaer og tjeklister.

Læs det fulde udspil her.

Men der skal skelnes imellem nødvendig og unødvendig dokumentation, mener BUPL.

BUPL-formand Elisa Bergmann er enig med Regeringen i, at unødvendigt bureaukrati nogle steder fylder for meget på børneområdet. Det kan også ses i den seneste undersøgelse fra BUPL’s medlemspanel. Her svarede tre fjerdedele af alle pædagoger og ledere, at de bruger for meget tid på praktiske opgaver, administration og dokumentation, som ikke tjener det pædagogiske formål.

»Men man skal huske at skelne mellem nødvendig og unødvendig dokumentation. Her er den styrkede pædagogiske læreplan et godt eksempel. Hvis vi på daginstitutionsområdet skal lykkes med den pædagogiske læreplan, der er så vigtig for vores fag, så skal der gøres plads og rum til faglig refleksion og udvikling. Både i den enkelte personalegruppe, men også på tværs af institutionerne i kommunen,« siger Elisa Bergmann.

»Tid til forberedelse og systematisk dokumentationsarbejde er nemlig nødvendigt, hvis vi skal levere god faglig kvalitet og udvikle pædagogisk praksis. Det er vi dybt afhængige af, hvis vi skal styrke kvaliteten. Men det er bydende nødvendigt, at det giver mening i forhold til kerneopgaven – og ikke opleves som en byrde,« siger Elisa Bergmann.

Fokus på faglighed

Afbureaukratiseringsreformen indeholder en række punkter, som kommer til at vedrøre daginstitutionerne (se boks nedenunder). Regeringen forventer, at de med afbureaukratiseringsreformen kan frigøre 1.000 fultidspædagoger, som derved kan være tættere på børnene.

»Det er tid til at politikerne viser mere tillid til de faglige medarbejdere. Pædagoger skal selvfølgelig ikke bruge tid på at udfylde unødvendige skemaer, der kommer til at samle støv på forvaltningen. Og derfor har vi også opfordret KL til at hjælpe kommunerne med at se deres egne dokumentationskrav igennem,« siger Elisa Bergmann.

Afbureaukratiseringsreformen, men også midler på finansloven til uddannelse af pædagoger er et godt sted at starte, hvis det står til BUPL. Det ændrer dog ikke på, at vi i Danmark står overfor et markant stigende børnetal, hvor der i 2028 vil være cirka 70.000 flere børn i alderen 0-5 år.

»Regeringen har lige afsat midler på finansloven til flere pædagoger, men det drejer sig i første omgang kun om 460 pædagoger til de yngste og mest sårbare børn. Et fint skridt, men når man ser på kommunernes sparekataloger i øjeblikket, så er det åbenlyst at behovet langt fra løses med afbureaukratisering,« siger Elisa Bergmann.

 

Det indeholder regerings udspil blandt andet på dagtilbudsområdet:

  • I kulegravningen på dagtilbudsområdet estimeres det, at der kan flyttes ca. 1.000 årsværk til opgaver tættere på børnene. Potentialet finder de i forhold til lokale regler, bedre arbejdstidstilrettelæggelse og oprydning i lokale politikker.
  • Regeringen vil igangsætte forsøg med friinstitutioner i en række kommuner i bl.a. dagtilbud.
  • Yderligere kulegravning på skoleområdet og udsatte børn og unge området.
  • Regeringen vil i et kommende reformspor om ledelse og kompetencer komme med forslag til at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor. Det pointeres, at de frigjorte midler skal blive på området.
  • Generelt vil regeringen gøre op i mod puljetyranniet – og særligt de små puljer.