Professor i samfundsvidenskab Thomas P. Boje frygter, at fremtidig øget brug af frivillige kan underminere det pædagogiske arbejde. Frivillige må aldrig blive en kompensation for dårlige normeringer, siger BUPL.

Opdateret d. 8. januar 2019

Af: Kurt Balle Jensen (Journalist), Jens Hasse (Fotograf)

Frivillighed i det offentlige vil yderligere udvikle sig, og hvis fagbevægelsen ikke sætter hælene i, kan det undergrave det faglige niveau.

Det bekymrer professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, Thomas P. Boje.

»I de seneste tre-fem år har vi set øget frivillighed i velfærdssamfundets kerneydelser såsom sundhed, plejesektoren og de sidste par år også i dagtilbud som vuggestuer, børnehaver, skoler og SFO’er. Den udvikling er jeg sikker på vil fortsætte og blive forstærket. Vi ser allerede i dag eksempler på kommuner, der systematisk satser på frivillige for at kompensere for nedskæringernes konsekvenser. Og vi ser kommuner, der i deres langtidsplanlægning kalkulerer med frivillighed for at kunne opretholde det nuværende niveau i kerneydelserne,« siger professoren, der frygter, at det i daginstitutionerne med denne udvikling nogle steder kan komme til at handle mere om pasning end om pædagogik.

Ingen frivillige kan erstatte pædagoger

Næstformand for BUPL, Birgitte Conradsen, professorens bekymring.

»Vi ser lige nu et enormt pres på daginstitutionsområdet, for der er længe til næste kommunalvalg, og politikerne vælger mange steder endnu en gang at spare på børneområdet. Her kan vi under ingen omstændigheder acceptere, hvis kommuner tror, de kan kompensere for konsekvenserne gennem en overordnet strategi for frivillighed. Ingen tilfældig frivillig kan gå ind i en daginstitution og erstatte en professionel uddannet pædagog,« siger Birgitte Conradsen.

Professor: Uforsvarligt

Også for Thomas P. Boje er det vigtigt at se frivillighed i forhold til besparelser og dårligere normeringer.

Han frygter, at satsning på frivillighed i en fremtid med stigende børnetal kan føre til, at man kan nærme sig grænsen for det fagligt forsvarlige.

»Der skal være tilstrækkelig med professionel arbejdskraft til, at man kan spotte og tage sig af det barn, der for eksempel er i krise på grund af noget, der er sket på hjemmefronten. Er der ikke det, bliver det jo netop uforsvarligt. Det skal være sådan, at pædagogen kan være nærværende for dette barn. Det kan og må ikke overlades til den frivillige,« siger Thomas P. Boje.

Læs hele temaet om frivillige i Børn&Unge nr 16/2018.