To institutioner har vundet hver en stor naturpris for at pirre til børns nysgerrighed ved at lade dem eksperimentere med alt mellem himmel og jord. Få fem gode råd til, hvordan I kommer i gang med at inddrage naturen i pædagogikken.

Udgivet d. 3. juni 2020

Af: Henrik Stanek, journalist

Under corona-pandemien har mange oplevet, hvordan børns fantasi blomstrer vildt, når adgangen til legetøj er begrænset, og de selv må finde på udenfor.

»Vi behøver ikke en masse udstyr. Det vigtigste er, at vi er nærværende og nysgerrige sammen med børnene. I dag har vi for eksempel fanget rejer, pillet hoved og hale af og smagt på dem som sushi. Naturen er en kæmpe gave,« siger pædagog Rikke Markussen Jensen fra naturgruppen i Lærkereden i Skive.

Sammen med naturgruppens to medhjælpere har Rikke Markussen Jensen netop modtaget Novo Nordisk Fondens naturtematiske pædagogpris.

Den årlige pris uddeles på begge sider af Storebælt. I øst går prisen til Eventyrhuset i Kalundborg, hvor pædagog Malene Koksby Hansen inddrager natur, udeliv og science i sin pædagogik.

En udfordring at gå med hænder for ørerne

Om vinteren tager naturgruppen i Lærkereden i Skive ud til Flynder Sø, der omgives af hede og nåleskov. I sommerhalvåret går den daglige tur med de 24 børnehavebørn til Krabbesholm Skov.
Lige nu er temaet sanser.

»Vi samler børnene ved bålpladsen og synger sansesangen. Bagefter lægger vi os i skovbunden og lytter til lydene fra skoven og fra bilerne på en vej i nærheden. Bagefter snakker vi om, hvilke lyde der kommer fra henholdsvis skoven og den civiliserede verden,« fortæller Rikke Markussen Jensen.

Selv om hun og kollegerne har en plan for arbejdet, er de altid åbne for de ideer, der opstår undervejs. Så kan det godt være, at de ender med at bruge 14 dage på høresansen og kun en halv time på synet.

»Da vi havde talt om de lyde, vi havde hørt, blev vi enige om, at vi skulle prøve at gå, mens vi holdt os for ørerne. Så oplever både børn og voksne, hvor meget høresansen betyder for motorikken og for planlægningen af, hvor man sætter sin fod i næste skridt,« siger Rikke Markussen Jensen.

Det skal nok gå, selv om det er lidt farligt

I løbet af året kværner børnene i naturgruppen smør, laver sirup, bygger vindmøller, sætter redekasser op, går på rågejagt med en jæger og slagter lam.

»Børnene er med til at finde træer med råger, og det kan godt være, at drenge, som ellers går for at være modige og have store muskler, skynder sig om bag et træ, når en død råge falder ned lige foran dem. Så er de ikke så modige, som vi ellers går og tror, mens den stille pige måske overrasker og går hen og samler rågen op,« fortæller Rikke Markussen Jensen.

En vigtig forudsætning for dramatiske naturoplevelser er, at børn er trygge ved de voksne, understreger pædagogen.

»Når vi tager ud til damen, som viser børnene en boltpistol og forklarer, at om lidt dør lammet, kræver det, at vi voksne både er omsorgsfulde og viser med vores begejstring, at det nok skal gå, selv om det virker lidt farligt. Samtidig accepterer vi, at nogle har brug for at sidde hos os imens,« siger Rikke Marcussen Jensen og tilføjer, at forældrene skriver under på, at deres børn må se en slagtning og gå med på rågejagt.

Sætter langvarige spor hos børnene

Rikke Marcussen Jensen og de to medhjælpere har fået den naturtematiske pædagogpris, fordi de fastholder børns naturlige nysgerrighed.

»Hårene rejser sig på mig, når et barn trykker mig i hånden og siger: ’Se, hvor smukt her er’. Jeg tror på, sanseindtrykkene og naturen sætter spor, som varer ved, længe efter at de er gået ud af børnehaven. Hvis man har haft en glæde ved at være i naturen og har undret sig over, hvorfor nogle mælkebøtter bliver korte og andre lange, sætter det sig.«

At de voksne selv er nysgerrige på naturen smitter af på børnene.

»Jeg synes ikke, det er særlig sjovt at lægge puslespil, og det kan børnene mærke. På samme måde kan de mærke min begejstring for naturoplevelser. Det giver respekt og gør os nysgerrige på hinanden. Det er også helt vildt så meget motorisk træning, naturen giver. Og dannelse, når vi hilser de mennesker, vi møder på vores vej,« siger Rikke Marcussen Jensen.

Vi køber en kolonihave

På begge sider af Storebælt følger der 100.000 kroner med Novo Nordisk Fondens naturtematiske pædagogpris. Halvdelen er en personlig pris, mens institutionen modtager den anden halvdel, som skal bruges til at udvikle det pædagogiske arbejde med det naturfaglige læreplanstema.

I Skive vil Lærkereden købe en kolonihave for pengene.

»Vi har i forbindelse med corona lånt nogle kolonihaver til hjemmestuerne. En af haverne er sat til salg, og vi har besluttet at købe den, så de andre børn i institutionen også kan komme til at bruge naturen. Vi behøver for eksempel ikke slå græsset i haven, men kan lade det vokse og bruge det til kaninfoder,« siger Rikke Marcussen Jensen.
Hun og de to medhjælpere i naturgruppen har besluttet at dele den personlige prisandel i tre lige store portioner. Rikke Marcussen Jensen vil bruge sin del til at forkæle familien.

Læs de officielle begrundelser for, at de fik priserne:
Vest
Øst

Lærkeredens gode naturråd

Hvis I vil bruge naturen mere i jeres pædagogik, har prisvinder Rikke Marcussen Jensen fra Lærkereden disse fem råd:

1. Vær nysgerrig
Find tilbage til din nysgerrighed fra dengang, du selv var barn. Husk, hvordan du brugte masser af tid på fx at undre dig over regndråber, som dryppede ned i en vandpyt. Nysgerrighed, energi og vilje til at opleve naturen danner forudsætningen.

2. Tag udgangspunkt i årstiderne
Brug læreplanstemaerne som overordnet ramme for jeres arbejde, samtidig med at I gør naturpædagogikken til en del af årshjulet. Om efteråret kan I fx hente æbler i en plantage, som I presser til saft og drikker resultatet ved bålet. Om vinteren kan man tale med børnene om, hvad der sker, når det fryser. Hvorfor fryser og sner det? Hvorfor bor vi i huse?

3. Brug det udstyr, I har
Mange tror, det kræver en masse udstyr at inddrage naturen. Vi er også selv kommet hjem fra kurser og har købt udstyr, som vi arbejdede med på kurset, men efter to-tre gange droppede vi det, fordi det ikke var så interessant, som vi troede. Børnene finder selv på. For eksempel dækkede de en vandpyt til med grus på en regnvejrsdag. Det hentede de med skovle og en trillebør, som vi havde i forvejen.

4. Inddrag naturen flere gange om ugen
Naturen forandrer sig hver dag, så det er ikke nok at gå ud to gange om måneden. Børn skal opleve forandringerne. Vi følger for eksempel en død mus, som rådner. Det får børnene ikke noget ud af, hvis vi kun kigger i rådnekassen hver 14. dag.

5. Ideerne kommer af sig selv
Naturen giver så mange oplevelser, at I ikke kan lade være med at finde på nye ting at lave, når I først er i gang. Kombinationen af børn af børn og jeres viden fra pædagoguddannelsen giver en god platform. Ikke mindst hvis I udnytter hinandens kompetencer og viden om naturen.