Støj, sygdom, følelsesmæssig påvirkning og dårlige arbejdsstillinger er ikke godt for hverken det psykiske eller fysiske arbejdsmiljø, men det er vilkårene for rigtig mange pædagoger, viser ny undersøgelse. Det dårlige arbejdsmiljø kan gøre det svært at blive længere tid på arbejdsmarkedet, som regeringen ellers ønsker.

Opdateret d. 7. februar 2019

Af: Af Cæcilie Kallehave Jensen (journalist) / Foto: Colourbox,

Hvis du kommer hjem fra dit arbejde som pædagog og føler dig træt i både krop og hoved, er du langt fra alene. Det er desværre hverdagen for rigtig mange pædagoger, ifølge undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

I undersøgelsen deltog omkring 1200 pædagoger. Den viser, at det ser særligt skidt ud i forhold til støj, dårlige arbejdsstillinger, arbejdsrelateret sygdom og ikke mindst den følelsesmæssige belastning.

Det påvirker både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljøet, når larm og høje krav bliver en del af hverdagen, siger Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL.

»Pædagoger har et dårligere psykisk arbejdsmiljø end gennemsnittet. Det handler både om tempoet i arbejdet og de høje følelsesmæssige krav, men også om oplevelsen af arbejdsrelateret stres,« siger hun.

 

Støj påvirker arbejdsmiljøet

Det er ikke kun psykisk, at pædagogerne oplever et presset arbejdsmiljø. Fysisk er der også et stort pres på pædagogerne i deres hverdag.

»Undersøgelsen viser, at pædagoger bliver fysisk nedslidte af deres arbejde. Alt for mange pædagoger bliver slidte i knæ, skuldre og hofter af dårlige arbejdsstillinger,« siger Mette Skovhus Larsen.

Af NFA’s undersøgelse fremgår det desuden, at der også er et højt niveau af støj i pædagogernes arbejdsmiljø.

Det kommer ikke bag på Jesper Kristiansen, som er seniorforsker på det psykosociale arbejdsmiljøområde ved NFA.

»Det er ikke overraskende, at pædagoger ligger højt på listen, når det kommer til støj. Støj i arbejdsmiljøet kan virke både forstyrrende og generende. Man bliver træt i hovedet, og det forstyrrer kommunikationen til ens kollegaer, hvis der er for meget støj,« siger han.

 

En presset hverdag har konsekvenser

Det kan være svært at få kommunikeret klart ud til både kollegaer, forældre og børn, når larmen fra fra legoklodser tager over, men det er en del af pædagogers arbejdsliv sammen med dårlige arbejdsstillinger og et højt arbejdstempo.

Det dårligt arbejdsmiljø har en række negative konsekvenser for både den enkelte og for samfundet.

»Konsekvenserne ved et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være, at man søger væk fra arbejdet eller at sygefraværet på arbejdspladsen stiger,« siger Jesper Kristiansen.

Som det ser ud, vil Folketinget gradvist hæve pensionsalderen fra 65 til 68 år frem til 2030. Det skyldes blandt andet, at levealderen stiger. Hvis arbejdsmiljøet ikke bliver forbedret, kan det blive svært at fastholde pædagogerne ud på arbejdspladserne, fordi det dårligt arbejdsmiljø slider på os, siger Mette Skovhus Larsen.

»Der er nogle rå vilkår ude på de pædagogiske arbejdspladser. Det betyder både noget for den psykiske og fysiske nedslidning,« siger hun.

Meget tid på  knæ eller hug

I undersøgelsen svarer 40 procent af pædagogerne, at de har arbejdsstillinger på knæ eller hug i en fjerdel af deres arbejdsdag.

Det er ikke hensigtsmæssigt, lyder det fra Lars Louis Andersen, professor i fysisk arbejdsmiljø ved NFA og leder af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

»Et hårdt fysisk arbejde, som kan mærkes på egen krop, øger også risikoen for sygemelding. Der er en helt klar sammenhæng mellem højere belastninger og øget risiko for sygemelding, hvis man har et fysisk hårdt arbejde. Derfor kan det betale sig at reducere belastningerne, hvor man kan, selvom man måske ikke fjerner dem helt. Daginstitutioner er et af de steder, hvor mange er blevet gode til at få de små børn til at bevæge sig mere selv. Det er helt klart noget, man kan blive inspireret af, når det fysiske arbejdsmiljø skal forbedres,« siger han.

 

Bedre normeringer

Selv om man sætter ind med hjælpemidler, er der ifølge Mette Skovhus Larsen særligt ét sted, hvor man burde sætte ind, hvis arbejdsmiljøet skal forbedres for pædagoger.

»Når vi har så pressede normeringer, som vi har ude på de pædagogiske arbejdspladser, så er der mindre tid til at tænke på arbejdsmiljøet i hverdagen. Der er mange gode råd til, hvordan man kan stå, og hvordan man kan bære børnene rigtigt, men når man er presset og er for få på arbejde, så er de gode råd noget af det første, som ryger,« siger hun.

Hvis arbejdsmiljøet skal forbedres, handler det ifølge Jesper Kristiansen også om at finde ud af, hvor belastningerne blandt andet ligger på ens arbejdsplads.

»Man skal gøre op, hvad der belaster en på arbejdspladsen. Det kan være alt fra tidspres og normeringer til støj eller følelsesmæssig påvirkning, men det kan være svært at vide, hvad der helt konkret er årsagen til stress,« siger Jesper Kristiansen.

Undersøgelsen viser også, at pædagoger er en af de faggrupper, som er mest stresset. 67 procent har oplevet lidt eller meget stress på grund af deres arbejde i løbet af fjorten dage. Det presser arbejdsmiljøet. Følelsesmæssigt er pædagogerne også belastede og stressede.

»Det er velkendt, når man arbejder med mennesker, at det kan være meget givende og meningsfuldt, men man kan også risikere at blive følelsesmæssigt berørt, hvilket kan opleves belastende. Man risikerer at få kendskab til børn eller familiers problemer. Det, der gør det til en belastning er, hvis man oplever, at man ikke kan gøre noget ved det. Her kan et kollegialt netværk hjælpe, hvor man kan tale om det,« siger Jesper Kristiansen.

 

Kollegialt sammenhold

Mange pædagoger nævner også i undersøgelsen, at de er glade for deres kollegaer og det sammenhold, de oplever på arbejdspladsen.

Flere kollegaer er et godt sted at starte, hvis arbejdsmiljøet for pædagoger skal forbedres, siger Mette Skovhus Larsen.

»Meget af nøglen til at forbedre pædagogernes arbejdsmiljø generelt vil for os at se ligge i, at vi bliver flere mennesker til at løfte de opgaver, der er ude på arbejdspladserne.«

 

2 gode råd til et godt psykisk og psykisk arbejdsmiljø fra Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL

  • Arbejdsmiljø må ikke blive individualiseret. Det er vigtigt, at man på arbejdspladsen kan tale åbent om udfordringer og ting, som stresser og slider en i hverdagen, så det bliver løst kollektivt.
  • Dårligt arbejdsmiljø er ikke noget, man bare skal acceptere. Der er ingen pædagoger som skal følge, at det er deres skyld. Både arbejdsplads og kommunen har et ansvar for at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø.

Væsentlige pointer fra NFA-rapporten Arbejdsmiljø og helbred 2018 ifølge BUPL
  • Pædagoger ligger nummer to på listen over jobgrupper med størst andel af lønmodtagere, der er udsat for forstyrrende støj mindst en fjerdedel af arbejdstiden
  • Pædagoger ligger nummer fem på listen over jobgrupper med størst andel af lønmodtagere med arbejdsrelateret sygdom indenfor det seneste år
  • 18,5 procent af de adspurgte pædagoger har haft sygdom, der skyldtes deres arbejde indenfor det seneste år
  • Knap 40 procent af pædagogerne har arbejdsstillinger på knæ eller på hug i mere end en fjerdedel af arbejdstiden
  • Pædagoger er nummer otte på listen over jobgrupper, som føler følelsesmæssigt berørt af arbejdet