Den pædagogiske læreplan skulle give et fagligt løft, og det kræver masser af tid til udvikling. Men tiden mangler, fortæller pædagoger, ledere og eksperter. BUPL vil sætte udviklingstid på dagsordenen ved næste OK-forhandlinger.

Opdateret d. 14. februar 2019

Af: Af Mikkel Kamp (journalist), Foto: Jens Hasse

Børnene skal have en bedre hverdag, når de er i børnehave og vuggestue, og pædagogernes faglige niveau skal hæves. Sådan lyder ambitionen i den nye dagtilbudslov. Men det er ikke realistisk indenfor de nuværende rammer, siger halvdelen af lederne i BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse.

De peger på, at den er gal med normeringerne, og at der mangler tid til udvikling af det pædagogiske arbejde.

Det billede genkender Line Togsverd, der er lektor på Via University College, hvor hun blandt andet forsker i pædagogik og den politiske styring af området.

»Generelt har sektoren været presset i mange år. Når der kommer endnu en sparerunde, forsøger man at undgå, at det går direkte ud over børnene. Derfor skærer man ofte noget andet væk – blandt andet udvikling af pædagogikken. Det kan være svært for ambitiøse pædagoger at sidde til et møde og ikke være hos børnene, hvis de kan se, at der mangler hænder, og at det pædagogiske arbejde bliver reduceret til ren pasning,« siger hun.

 

Stor forskel på udviklingstid

Line Togsverd peger på, at der i institutionerne er vidt forskellig kultur i forhold til, hvordan man prioriterer udviklingsarbejdet. Det bekræftes af en stikprøve, hvor Børn&Unge har spurgt 18 pædagoger og ledere om, hvor lang tid de bruger på møder, og hvor stor en del af tiden der går til udvikling af pædagogikken. Svarene viser, at pædagogerne i nogle institutioner bruger ned til en halv time om måneden på pædagogisk udvikling. Andre steder er det én time, mens størstedelen af besvarelserne ligger på omkring tre timer.

 

Stadig krav om dokumentation

Da den styrkede pædagogiske læreplan blev vedtaget, fremhævede flere, at kommunerne ikke længere skal pålægge institutionerne nye krav om dokumentation.

Det skulle give institutionerne bedre tid til at udvikle af pædagogikken. Line Togsverd er dog skeptisk.

»I aftalen står noget i stil med, at kommunerne skal være tilbageholdende med styringen og ikke pålægge institutionerne yderligere dokumentationsopgaver. Men der står ikke noget om, at de ikke må bruge de redskaber, de allerede har. Jeg har svært ved at se, at de ikke skulle fortsætte med at gøre det. Man har ikke ændret ved, at institutionerne skal dokumentere, hvordan læreplanerne skaber resultater for børnene, og måden, man ofte gør det på, er ved at kortlægge enkeltbørns kompetencer – for eksempel med redskaber som Rambølls Hjernen og hjertet,« siger hun.

 

Brug tiden rigtigt

BUPL’s formand Elisa Rimpler er enig i, at der kan være et modsætningsforhold mellem kravet om dokumentation og udvikling.

»Det er vigtigt, at man bruger tiden væk fra børnene rigtigt. Og mange pædagoger oplever, at de skal bruge tid på opgaver, som ikke giver mening,« siger hun og peger på, at når der ikke er tid til udvikling, er det umuligt at opfylde forventningerne til den styrkede pædagogiske læreplan.

»Den er meget ambitiøs, men det er et kæmpe problem, at der ikke følger penge og flere pædagoger med,« siger Elisa Rimpler.

Derfor vil BUPL i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger forsøge at sætte fokus på netop tid til at skabe faglig udvikling.

»Vi har forsøgt tidligere, men med vigende held. Kommunernes Landsforening er simpelthen bange for at gentage skoleområdets kamp omkring aftaler om forberedelse. Det er paradoksalt, fordi pædagogisk arbejde kræver forberedelse, udvikling og evaluering, uanset om det er i en daginstitution eller på en skole. Og sparer man her, ender man med ikke at få den kvalitet, man efterspørger,« siger Elisa Rimpler.

Læs meget mere om tid til udvikling og evaluering i Børn&Unge nummer 2. 

 

Sådan gjorde vi

1. BUPL’s vilkårsundersøgelse
I lederdelen af BUPL’s vilkårsundersøgelse har 825 ledere svaret på en række spørgsmål – blandt andet om den styrkede pædagogiske læreplan.

2. Stikprøve
Som et supplement har Børn&Unge gennemført en stikprøve, hvor 18 ledere og pædagoger har svaret på, hvor lang tid den enkelte pædagog bruger pr. måned på at holde møde, og hvor stor en del af den tid, der bliver brugt til pædagogisk udvikling. Svarene varierer voldsomt.

I én institution vurderer lederen, at hver pædagog på en måned er til møde i en time. Syv af hendes lederkolleger fortæller, at pædagogerne bruger godt seks timer på møder om måneden, mens de sidste ti ligger midt imellem.

Tallet falder, når det handler om den tid, der bliver brugt på pædagogisk udvikling. Én peger på, at pædagogerne må nøjes med en halv times udvikling om måneden. I en anden institution er det en time. Generelt holder tidsforbruget sig – med en enkelt undtagelse – på fire timer eller mindre.