Hver tredje pædagog oplever ofte, at ture ud af huset må aflyses på grund af personalemangel. Manglende ture går især ud over udsatte børn, advarer professor Charlotte Ringsmose.

Udgivet d. 6. september 2018

Af: Steffen Hagemann (journalist), fotoarkiv

De dårlige normeringer i daginstitutionerne rammer nu også en af hjørnestenene i den daglige pædagogik, nemlig turene ud af huset. Faktisk melder 35 procent af pædagogerne at de meget ofte eller ofte må aflyse ture ud af huset på grund af personalemangel.

Det viser en vilkårsundersøgelse, som BUPL har foretaget blandt omkring 12.000 pædagoger fra dag- og fritidsområdet i juni.

Men ikke nok med det. Nogle institutioner er så pressede, at de har måttet skrue helt ned for aktiviteten:

’Vi planlægger sjældent ture ud af huset, max en-to gange om året, da vi ikke er personale nok,’ skriver en pædagog i de åbne tekstbesvarelser til undersøgelsen.
’Der bliver ikke arrangeret særlig mange ture ud af huset, derfor er aflysninger sjældne,’ skriver en anden pædagog.

Råstof

Det bekymrer BUPL’s formand Elisa Bergmann, at turene ud af huset bliver nedprioriteret.

»Det er en del af den gode danske daginstitutionstradition, at vi har oplevelser sammen, og det giver råstof til leg. Vi ved, at det er helt grundlæggende for børns udvikling at lege med hinanden, og derfor er det vigtigt at have en fælles referenceramme, blandt andet aktiviteter og ture, som børnene kan bruge i deres leg, og som man kan bruge pædagogisk til at understøtte børns udvikling bedst muligt,« siger hun.

Ture og aktiviteter er essentielt, understreger hun.

»Hvis det ikke er til stede, så kan det tyde på, at der er mere opsynspædagogik – nej, det er et dårligt ord, for det er ikke pædagogik – men at man har råpasning i stedet for pædagogisk arbejde, hvor der er en pædagogisk mening med at planlægge dagen på en bestemt måde,« siger Elisa Bergmann.

Man skal ud

Charlotte Ringsmose, lektor ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, er også bekymret over, at ture ud af huset har så svære vilkår.

»Ture ud af huset er der, hvor normeringer har særlig stor betydning, for det er ikke sjovt at tage på tur, hvis der ikke er voksne nok,« siger hun og peger på, at det er vigtigt for pædagoger på tur at have overskud til at have god kontakt med børnene.

»Det er heller ikke sjovt at komme afsted, hvis man hele tiden skal være stresset over, om man nu glemmer to børn i skoven,« tilføjer hun.

I mange institutioner kan der være rigtig god grund til at komme lidt væk fra de vante rammer.

»Når du ser de indhegnede legepladser, de lidt golde miljøer, som vores børn færdes i, mens de er i institutionen, siger det sig selv, at man skal ud derfra engang imellem,« fastslår Charlotte Ringsmose.

Rammer udsatte

De manglende ture går især ud over udsatte børn, anfører professoren.

»Vores store udfordring er, at børnene er stillet meget forskelligt. Nogle børn kommer aldrig på biblioteket eller en tur i skoven. På den måde fratager man dem nogle erfaringsmuligheder, som de ville have, hvis de kunne komme på ture ud af huset,« siger hun.

Daginstitutionerne skal være en spejling af de muligheder og tilbud, som det danske samfund har. Og det er de voksnes opgave at åbne verden for børnene, påpeger hun.

»Selvfølgelig er daginstitutionen en kulturel ramme, hvor man får meget med kulturelt og sprogligt. Men man er nødt til at tænke i at udvide rammen, især for de børn, der er udsatte, og som ikke kommer på biblioteket, ikke får teateroplevelser. De skal også erfare, hvordan verdenen er ordnet,« siger Charlotte Ringsmose.

Skud i foden

Men de manglende og aflyste ture er et symptom på, at daginstitutionerne generelt ikke bliver prioriteret højt nok.

»Vi skyder os selv i foden. Der er en tilbøjelighed til at tænke skole, skole, skole. Men man ved jo nu, at 0-6-års-alderen er meget vigtigere end skolen,« siger Charlotte Ringsmose.

Det, der sker i daginstitutionerne, er vigtigt for den udvikling og dannelse, der skal gøre børnene klar, også til undervisning i skolen. Derfor skal daginstitutionerne udvide børnenes verden.

»Man begynder heller ikke først at tale med børnene, når de får et sprog. Forudsætningen for, at børnene får et sprog er, at man har talt med dem. Man begynder heller ikke at åbne verdenen for dem, når de har begreb om det. Deres mulighed for at få begreb om samfundet, for eksempel ved at komme på tur, er forudsætningen for, at de kan få begreb om det,« siger Charlotte Ringsmose.

De input, børnene får i daginstitutionerne, lægger også fundamentet for, at børnene kan klare sig i skolen.

»Når man starter i skole, betyder det noget, hvad man ved om verden. Når man når til skolen, så er det i virkeligheden bare hjernen, der er klar til en særlig måde at lære på. Men alt det, der ligger til grund for at lære at læse og skrive, er jo erfaringer, man har fået ved oplevelser,« siger hun.


BUPL har i perioden den fra d. 11.-25. juni 2018 gennemført en vilkårsundersøgelse blandt alle medlemmer. 16.247 medlemmer har deltaget i undersøgelsen. Heraf har 13.495 gennemført hele undersøgelsen. Det giver en samlet svarprocent på 32.

Det viser undersøgelsen også

Tre ud af fire pædagoger mener ikke, de har tid til give børnene tilstrækkelig omsorg og opmærksomhed.

Det skrev vi om i Børn&Unge nr. 09/2018