Generelt er lederne af dagtilbud godt tilfredse og finder stor mening i arbejdet. Men de skal balancere mellem modstridende krav, afslutte opgaver, før de er færdige, og kan langtfra altid løse deres opgaver fagligt forsvarligt.

Udgivet d. 10. december 2018

Af: Malene Mølgaard, journalist

Kan du få råd og vejledning af din nærmeste leder? Kan du tale med din leder, hvis du oplever problemer i lederrollen? Følger din leder op? Hvis svaret er ja, er du blandt de heldige 55 procent af lederne på BUPL-området, som oplever høj ledelseskvalitet hos deres nærmeste leder.

Men ledere, som oplever lav ledelseskvalitet, har selv ledere, der hverken kan løse konflikter eller kommunikere klare mål for arbejdet. Det viser en ny FTF-rapport om psykisk arbejdsmiljø. Ifølge rapporten er der klare sammenhænge mellem ledelseskvalitet og psykisk arbejdsmiljø, helbred og trivsel på arbejdspladsen. Lav ledelseskvalitet er forbundet med større risiko for stress, sygefravær og mindre jobtilfredshed. Også hos lederne.

Som lederformand i BUPL Midtsjælland har Ronni Mathiassen ofte lagt øre til pressede ledere. »Vi udsættes konstant for krav, tiltag og nye opgaver fra forvaltningerne, og det kan gå ud over trivsel, tryghed og psyken,« siger Ronni Mathiassen, som oplever, at det kan være svært at få lederne til at sige fra og udtrykke deres bekymringer.

»Mange ledere sidder som enlige piloter i et fly. Men de vil hellere gå under radaren end at indrømme, at de er pressede, fordi de er bekymrede for, at det går ud over dem. Vi får ikke engang sagt det som gruppe, fordi de ikke vil være nej-sigere,« forklarer han.

Den manglende lyst til at stå frem kan ifølge Ronni Mathiassen betyde, at lederne udvikler en Tarzan-kultur, hvor de giver udtryk for, at de kan klare alt. »Men i virkeligheden halter vi bagefter og glemmer vores medarbejdere og ikke mindst os selv og vores eget psykiske arbejdsmiljø,« siger han bekymret over den manglende dialog mellem ledere og forvaltning om psykisk arbejdsmiljø.

Ikke flere projekter
På den anden side af Storebælt tøver Gitte Krogh ikke med at banke på hos dagtilbudschefen i Svendborg Kommune. Som ledertillidsrepræsentant
har hun flere gange bragt frustrationer videre om for mange krav og nye tiltag, som presser hende selv, kollegerne i lederteamet og de sydfynske
dagtilbudsledere generelt.

»Jeg har mange gange sagt, at det kan godt være, det lyder spændende, men vi skal ikke have flere projekter lige nu. Det lytter de til,« siger Gitte Krogh, der arbejder som pædagogisk teamleder i Vester Skerninge Børnehus. »I vores lederteam kan vi drøfte de her ting med hinanden og vores leder. Vi kan snakke om forandringer, og hvad der skal bringes videre til forvaltningen.

Jeg kan komme med alt til min leder. Jeg kan også sige, at nu bliver det for meget,« siger hun og erkender, at hun
er heldig: »Jeg ved, at andre ikke kan sige: Øv, det her er bare træls! Så får de det svar, at det er et vilkår,« fortæller Gitte Krogh.

Når kolleger fra andre lederteams kommer til hende som LTR, fordi de har det svært, fortæller de ofte, at de ikke får lov at tale om det. »I deres teams kan man ikke bare sige, at det her projekt magter jeg ikke. Så bliver samtalen lukket ned af deres nærmeste leder,« siger hun og konstaterer, at det udløser modløshed og usikkerhed ikke at blive hørt og taget alvorligt.

Plads til tvivl
Det er vigtigt at have nogen at gå til – også som leder, fastslår arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø. »Vi ved fra forskningen, at social støtte er en rigtig vigtig buffer i forhold til stress. Vi kan klare relativt meget, hvis vi kan drøfte det i et arbejdssprog, når noget er vanskeligt, og vi ikke bare får at vide, at nu må vi klemme balderne sammen,« forklarer hun.

Men netop den indgroede forståelse af, at når man har valgt at være leder, må man være af rette støbning, møder hun ofte blandt ledere. »Vi har en sjov idé om, at ledere skal kunne, være og vide alt. Det er problematisk i forhold til at bede om hjælp, spørge til råds og melde ud, hvis man synes, noget er
vanskeligt,« siger hun og opfordrer til at gøre op med myten om den alvidende leder.

»Der er mange uklarheder og mange ting, der ikke giver sig selv i opgaveløsningen i vores komplekse verden. Derfor er der endnu mere brug for at skabe plads til, at ledere kan vise sprækker af tvivl. Men det kræver en organisation, som understøtter og skaber rum til, at ledere også har brug for social og faglig støtte,« konkluderer Malene Friis Andersen.

Knæk i kæden
Det rum knokler Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL, for at skabe, når hun mødes med foreningens samarbejdspartnere. »Vi er nødt til at finde ud af, hvad der skal til, for at vores ledere understøttes i opgaven og får den sparring, som de har behov for,« siger hun.

I tråd med Ledelseskommissionens konklusioner peger lederformanden på det ’knæk’, der er i styringskæden mellem institutionerne og forvaltningerne: Den ledelse, der foregår i forvaltningerne, er ikke altid det, som lederne i institutionerne har brug for, blandt andet fordi forvaltningscheferne ofte ikke har det faglige kendskab til dagtilbudsområdet.

»Der kan være stor forskel i kommunerne, men jeg tror, der er en overrepræsentation af ledere, der oplever styring i stedet for ledelse og ikke får den støtte, de har brug for, fordi den faglige ledelse udvandes, jo længere væk fra institutionsniveauet, vi kommer,« siger Eva Munck Immertreu.

Hun opfordrer lederne til sammen med de lokale lederforeninger at banke på hos forvaltningerne med to vigtige dokumenter under armen: den nye dagtilbudslov og Ledelseskommissionens anbefalinger. »Nu har vi en ny dagtilbudslov, som kræver noget andet af lederne. Der vil være et enormt behov for sparring, og det fordrer et tæt samarbejde med forvaltningerne.

Og så har vi en Ledelseskommission, der er kommet med anbefalinger om, at ledelse skal foregå tæt på driften. Det er en god anledning til at give vores samarbejde et eftersyn og få set på, hvad vi gør godt, og om der er noget, vi med fordel kan afskaffe – så vi får løst opgaven bedst muligt,« anbefaler Eva Munck Immertreu.