De unges psykiske trivsel er blevet deres eget personlige projekt. Derfor mistrives en stor del af de unge. »Man har et individuelt livsprojekt, man selv skal klare og selv er ansvarlig for. Og det skaber ensomhed,« siger ungdomsforsker Maria Bruselius-Jensen.

Udgivet d. 25. marts 2019

Af: Steffen Hagemann, journalist

En præstationskultur, der gennemsyrer alle dele af ungdomslivet, truer nu ungdommens psykiske trivsel. Hver femte ung har på et tidspunkt haft en psykisk lidelse, og næsten halvdelen af de 19-årige piger har fået psykologhjælp.

Samtidig er danske børn ifølge internationale sammenligninger blandt dem, der er mindst sammen med deres venner rent fysisk. Det kan også aflæses i statistikkerne: 9 procent af de 19-årige drenge føler sig meget ofte eller ofte ensomme. Blandt de jævnaldrende piger er det 14 procent, viser rapporten ’Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2018′.

For de 15-19-årige er der sket en fordobling i antallet af ensomme fra 2009 til 2017, påpeger ungdomsforsker Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier.

»Det er foruroligende. Der er rigtig mange piger, som ikke har nogen at snakke med. At man ikke har nogen at snakke med, kan for pigerne ses ved, at 46 procent har været hos psykolog, når de er 19 år. Det er sindssygt,« siger han.

Mobiltelefonen – eller rettere at mobiltelefonen blev til en smartphone for godt 10 år siden – har betydet et skift i ’vores alle sammens liv’, som Søren Østergaard siger.

»Det betyder rigtig meget for drenge og pigers måde at være sammen på. Man er mindre og mindre sammen. For bare et par år siden ville jeg have sagt, at aleneheden er voksende. I dag er det ensomheden,« siger Søren Østergaard.

Det er svært at fejle

At de unge føler sig alene, kan Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, genkende. Hun forsker blandt andet i unges deltagelsesformer og i ungdomslivet uden for uddannelse og arbejdsliv.

»Rigtig mange af de unge kæmper meget alene. De oplever det som deres eget indivi­duelle ansvar at klare sig i det samfund, vi har. Man har et individuelt livsprojekt, som man selv skal klare og selv er ansvarlig for. Og det skaber en følelse af ensomhed,« siger Maria Bruselius-Jensen.

Samtidig er individualiseringen forankret i en præstationskultur, påpeger hun.

»De unge er så orienterede mod, at de skal præstere, særligt i uddannelsessystemerne, men også på andre arenaer, socialt og kropsligt, at det opsuger meget energi. Det bliver utroligt svært for dem at fejle og sige pyt. Hvis ikke man klarer sig i uddannelsessystemet, kan man nærmest ikke være ung. Så opleves hele projektet som fejlet. Især fordi det er ens egen skyld,« siger hun.

De er alene

At projektet kan fejle eller vakle, er de klar over på Nørresundby Gymnasium i Aalborg. Derfor har gymnasiet ansat både en psykolog og en elevcoach til at hjælpe eleverne gennem studiet og livet. Christina Kronborg Nielsen har været elevcoach på gymnasiet i seks år, og i de år er eleverne blevet mere og mere alene med deres problemer, oplever hun.

»Bare i dag har jeg haft to samtaler om, hvorfor man ikke skal blive så deprimeret, at man har lyst til at gå hen og tage livet af sig. Når jeg spørger dem: ’Har du andre at snakke med det her om?’, er svaret nej. Det var sådan noget, jeg snakkede med mine venner om, da jeg gik i gymnasiet,« siger Christina Kronborg Nielsen, der er uddannet musikterapeut.

Eleverne er også meget optagede af at præstere, og der er kun én, der har skylden, hvis præstationen ikke er god nok: Dem selv. Det er de unges opfattelse, siger Christina Kronborg Nielsen.

En anden verden

Christina Kronborg Nielsen har kontakt til omkring 100 af gymnasiets godt 1.000 elever på et helt skoleår. Det samme har psykologen. Lige nu har hun kontakt til 35 elever og 8 på venteliste. Psykologen har også venteliste.

»Så mange plejer der ikke at være på ventelisten,« siger hun.

På Christina Kronborg Nielsens kontor er der plads til at få vendt og drejet livets besværligheder. Eleverne kommer med ’en stor pærevælling af alle mulige ting’.

»Men lige så snart de går ud af mit kontor, træder de ind i en verden, hvor de skal fremstå på en bestemt måde, også på de sociale medier hvor de bliver nødt til at pakke problemerne væk. For hvis ikke de pakker det at have det svært væk, passer de ikke ind. Og der er hele vores struktur et problem: Det passer ikke rigtig ind, at man går og har det svært,« siger hun.

Udviklingen skal vendes

Udviklingen går den forkerte vej, siger Christina Kronborg Nielsen. Men det bliver ikke let at vende udviklingen, konstaterer hun.

»Vi skal have flere ressourcer, så vi kan komme tilbage til den gode, gammeldags relationspædagogik. Vi er nødt til at have tid til nærhed og tæthed, ellers handler det kun om at fikse tingene hurtigt, og det bliver man ikke et helt menneske af,« siger hun.

Rikke Seestedt er frivillig i GirlTalk, der rådgiver unge mellem 12 og 24 om alle livets udfordringer, og en del af Sundhedsministeriets Ungepanel. Panelet er kommet med ni råd til, hvordan vi som samfund kan forbedre de unges trivsel. Men rådene kan ikke ændre udviklingen alene, der skal mere til, mener Rikke Seestedt.

»Jeg håber, at vi kan vende udviklingen, men det kræver en fælles indsats i samfundet og nærmest en kulturel ændring på mange områder. De råd, vi har lavet i ungepanelet, kan ikke stå alene,« siger hun.

Ungepanelets 9 råd til sundhedsministeren

● Der skal skabes frirum til børn og unge, hvor der ikke skal præsteres.

● Unge med psykisk mistrivsel skal have let adgang til hjælp.

● Børn, unge og deres nære omgivelser skal have digital dannelse.

● Medierne skal tage ansvar for fair formidling.

● Eksponeringen af fiktive kropsidealer skal begrænses.

● Den naturlige krop skal synliggøres.

● Nye initiativer skal understøtte et mere mangfoldigt kropsideal.

● Viden om køn og seksualitet skal øges i befolkningen.

● Respekten for individuelle grænser skal styrkes.