En bred vifte af partier er nu klar til at diskutere et opgør med den tjenestemandsreform, der siden 1969 har givet kvindedominerede fag, herunder pædagoger, en uretfærdigt lav løn. ”Vi er nødt til at se handling,” siger BUPL’s formand.

Opdateret d. 28. april 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist

Måske vi alligevel skulle kigge på, om vi fra politisk side kunne gøre noget for at fremme ligeløn og få gjort op med den tjenestemandsreform, som har givet kvindedominerede fag som pædagoger og sygeplejersker et uretfærdigt lønefterslæb? Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra et bredt spektrum af politiske partier på Christiansborg ifølge DR.

Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale og SF er nu villig til at indgå i en diskussion om et opgør med tjenestemandsreformen – en diskussion, som Enhedslistens Pernille Skipper også rejste i et samråd med ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) for nylig. Også Alternativet arbejder for et opgør med arven fra tjenestemandsreformen.

Det politiske stemningsskift kommer i kølvandet på det strejkevarsel, som sygeplejerskerne og radiograferne udsendte i går. I begge organisationer forkastede medlemmerne den overenskomstaftale, der lå på bordet, og nu skal der strejkes fra den 21. maj, hvis ikke de to organisationer kan hive en acceptabel aftale hjem inden.

Læs DR’s artikel: Flere partier vil løfte kvindefag ud af gammel reform

BUPL: Det er på tide

BUPL’s formand Elisa Rimpler glæder sig over, at et opgør med kvindedominerede fags lønefterslæb nu vejrer morgenluft.

”Det er rigtig godt, og det er på tide,” siger hun.

Elisa Rimpler tror ikke, det kun er strejkevarslet, der har fået politikerne til at få øjnene op for det uretfærdige lønefterslæb.

”Jeg er helt sikker på, at det ikke ville være sket uden det kæmpestore forarbejde, vi har gjort ved konstant og vedholdende at gøre opmærksomhed på den uretfærdighed, der er i lønhierarkiet. Vi har også investeret i forskning, der dokumenterer vores lønefterslæb. Mange bække små er det, som har ført til, at politikerne er ved at vågne op,” siger Elisa Rimpler og fremhæver også de demonstrationer, der lige nu er hver tirsdag foran Christiansborg, at beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) har været i samråd om emnet, #metoo-diskussionen og Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla. Og selvfølgelig også historiker Astrid Elkjærs dokumentation af, hvorfor de kvindedominerede fag endte nederst i lønhierarkiet, da tjenestemandsreformen blev udmøntet i 1969.

”Vi er i en tid, hvor ligestilling er noget, vi taler om. Vi er et samfund, som har bekendt sig til ligestilling i mange år, men vi har også råbt op i mange år om, at der er manglende ligestilling, når det handler om vores løn, men også på andre strukturelle områder, som for eksempel barsel. Og det er åbenbart først nu, hvor det bliver en samfundsdebat, at man politisk vil begynde at tale om det. Det skyldes i høj grad et kæmpe arbejde fra os og mange andre, at vi er kommet hertil,” siger Elisa Rimpler.

Læs også: Uretfærdig lønforskel: Din løn blev sat i bås for 50 år siden

Vi skal ikke sidde på hænderne

Men bare fordi der er nogle politikere, der nu er villig til at drøfte arven fra tjenestemandsreformen, er problemet ikke løst. Der er brug for et vedholdende pres sammen med alle de organisationer, der er berørt af lønefterslæbet, påpeger Elisa Rimpler.

”Vi skal ikke sidde på hænderne og afvente, at man har en sludder for en sladder inde på Christiansborg. Vi er nødt til at se handling. Og noget af det, vi har peget på, er, at man er nødt til at finde flere løsninger og løsninger over tid, fordi lønefterslæbet er så stort. Vi kan ikke regne med et stort quick fix. Vi skal skridt for skridt have løst problemet,” siger hun.
Elisa Rimpler peger på trepartsforhandlinger, hvor regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen sammen finder løsninger for at få løftet de grupper, som ligger uretfærdigt, som en løsningsmodel.

Læs også: Hvor bliver ligelønnen af? Nu skal ministeren i samråd

300 mere om måneden er ikke nok

Hvis politikerne finder penge til at få afhjulpet reformen – og det kan koste op mod 20 milliarder kroner ifølge Mandag Morgen – så skal de jo også fordeles. For at undgå indbyrdes kamp i fagbevægelsen synes Elisa Rimpler, at et stillingsvurderingsråd kunne være en løsning.

”Det er et nævn, der skal arbejde med, hvordan man på baggrund af objektive kriterier kan løfte faggrupper over tid – uden det dog skal ende som syltekrukke. Der er ingen tvivl om, at vi som pædagoger har et dokumenteret lønefterslæb. Vi ligger allernederst af dem, der har en mellemlang videregående uddannelse, så selvfølgelig skal vi løftes,” siger Elisa Rimpler.

”Som pædagogernes formand vil jeg ikke være tilfreds med, at vi får 300 kroner mere om måneden. Det er meget større beløb, der skal til, før vi kan tale om, at vi har ligeløn, og derfor skal der også en langsigtet løsning til,” understreger hun.

Læs også: Ingen nye bud fra ministeren: Men ’selvfølgelig skal ligeløn ikke tage 100 år,’ siger han

Vi står sammen om kampen for en retfærdig løn

Lige nu har sygeplejersker og radiografer sat kurs mod en arbejdskonflikt. De har BUPL’s fulde opbakning, understreger Elisa Rimpler.

”Kampen for en mere retfærdig løn står vi jo sammen om. Men et så stort lønefterslæb kan ikke løses i det nuværende overenskomstsystem sammen med vores arbejdsgivere i KL og Regionerne. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen for en politisk løsning.” siger hun.

BUPL’s hovedbestyrelse har torsdag den 22. april nedsat en hurtigtarbejdende styregruppe, der skal arbejde videre med, hvordan BUPL skruer op for de aktiviteter, der understøtter ligelønsdagsordenen og i samarbejde med andre fagforbund lægger pres på politikerne.