SF foreslår lovændring, der skal sikre offentligt ansatte, som bruger deres ytringsfrihed. Forslaget deler vandene på Christiansborg, viser Børn&Unges rundspørge blandt partiernes retsordførere.

Udgivet d. 22. januar 2019

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Det skal være uden risiko at råbe op om kritiske forhold på sit arbejde som offentligt ansat. Det mener SF, som foreslår en lovændring, der skal styrke pædagoger og andre ansættes juridiske beskyttelse, hvis de gør brug af deres ytringsfrihed.

»Ytringsfriheden er en vigtig rettighed for alle og specielt for de fag, der arbejder med børn, fordi børnene ikke selv har en stemme på niveau med voksne. Der er brug for, at de folk, der repræsenterer dem, kan melde fra over for dårlige arbejdsvilkår og dårlige forhold for børnene,« siger SF’s Lisbeth Bech Poulsen, som er bekymret over en ny undersøgelse fra BUPL.

Den viser, at hver anden pædagog ikke ytrer sig om kritisable forhold.

Svært at bevise

Pædagoger og andre ansattes ytringsfrihed er beskyttet gennem Grundloven. En ting er dog den formelle ret til at ytre sig. Noget andet er, ifølge Lisbeth Bech Poulsen, om man som ansat har tillid til, at ytringerne ikke får negative konsekvenser.

»Det kan være svært at bevise, at man er en del af en fyringsrunde, fordi man tre måneder tidligere har sagt noget kritisk. Derfor er der behov for mere beskyttelse af offentligt ansatte. Det kan være i form af styrkede whistleblower-ordninger eller en omvendt bevisførelse, så arbejdsgiveren skal bevise, at din fyring ikke har noget at gøre med det, du har ytret dig kritisk om,« siger politikeren.

En øget ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, der benytter sig af deres ytringsfrihed, har tidligere været på tale. Blandt andet foreslog fagbevægelsen det i 2006.

Kultur, ledelse og politiske rammer

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen har ikke set SF’s udspil, men bakker op om intentionen om at styrke pædagoger og andre offentligt ansattes mulighed for at ytre sig kritisk.

»Men egentlig bør den retslige beskyttelse, der er i dag, kunne favne offentligt ansattes ytringsfrihed. Jeg er i tvivl om, om det er den retslige beskyttelse, der er problemet, eller om det handler om kultur, organisation og ledelse på arbejdspladserne, altså om hvordan retten til ytringsfrihed bliver håndhævet,« siger hun og nævner også de politiske rammer, som børn- og ungeområdet er underlagt.

»Det her falder også tilbage på det politiske niveau. Vi er i en meget presset tid med store besparelser, og de udfordringer, som det giver, løses jo ikke alene ved, at man vedtager en øget beskyttelse af ansattes ytringsfrihed. Det kræver, at vi tager fat om problemerne,« siger Trine Bramsen.

Brev til alle offentligt ansatte

Hos Dansk Folkeparti mener retsordfører Peter Kofod, at man generelt skal passe på med at indføre omvendt bevisbyrde, men er samtidig åben over for at se nærmere på SF’s forslag.

»Jeg vil selvfølgelig gerne se forslaget, før jeg tager stilling til det, men jeg vil ikke på forhånd afvise at lovgive om den ansættelsesretlige sikkerhed for offentligt ansatte, der bruger deres ytringsfrihed,« siger retsordføreren.

»Der er ingen tvivl om, at der er et problem i forhold til offentligt ansattes ytringsfrihed,« fortsætter Peter Kofod og tilføjer, at han har anbefalet justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at sende ombudsmandens udtalelser om ytringsfrihed ud til alle offentlige ansatte gennem deres E-boks:

»På den måde kunne man meget klart få skitseret, hvad grundlaget er for at ytre sig som offentlig ansat, og at offentligt ansatte har samme ret til at ytre sig som andre,« siger Peter Kofod.

Mange frygter fyring

Enhedslisten bakker op om SF’s forslag, som partiet også selv tidligere har fremsat.

»Alt for mange offentligt ansatte er bekymrede for at blive fyret, komme bagerst i køen til efteruddannelse eller komme til ’kammeratlige samtaler’ hos chefen, hvis de ytrer sig i offentligheden om forholdene på deres arbejdsplads. Det er et kæmpe problem, både fordi deres deltagelse i den offentlige debat er en forudsætning for, at vi kan udvikle den offentlige sektor, men også fordi man muligvis kan opdage ulovligheder, magtmisbrug og svigt af borgerne meget hurtigere, hvis de ansatte råber op,« siger retsordfører Rosa Lund.

Også Alternativets retsordfører René Gade erklærer sig villig til at kigge på behovet for at øge beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed, men siger dog:

»Jeg mener grundlæggende, at beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed rent juridisk er på plads i dag.«

Beskyttelse af whistleblowers

Til gengæld argumenterer René Gade for, at der er brug for bedre beskyttelse af ’whistleblowers’, altså personer, der anonymt gør opmærksom på problemer eller ulovligheder i samfundet.

»Alternativet vil arbejde for, at whistleblower-sager håndteres og undersøges af en uafhængig instans, og at den pågældende whistleblower sikres anonymitet, så vedkommende ikke behøver frygte for eventuelle negative personlige eller karrieremæssige konsekvenser,« siger ordføreren.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen er omvendt modstander af en generel lov vedrørende whistleblower-ordninger. Han henviser til, at en ekspertkommission netop er kommet frem til, at en generel lov ikke er vejen frem.

»I Venstre er vi tilhængere af wistleblowerordninger, men vel at mærke individuelle og lokalt forhandlede. Der er så mange forskellige arbejdspladser og systemer, at en ordning for pædagoger næppe er den samme ordning, der skal gælde i hospitalsvæsenet eller renovationsvæsenet,« siger Preben Bang Henriksen og tilføjer, at han ikke kender til SF’s forslag om en beskyttelse af offentligt ansattes ytringsfrihed, men gerne ser på det.

»Vi kender den omvendte bevisbyrde indenfor barselsreglerne og tillidsmandssystemet m.v. Den kan i mange sammenhænge være relevant, men vi bør heller ikke ende i en situation, hvor det at whistleblowe et eller andet – korrekt eller ukorrekt – straks medfører, at man nyder større ansættelsesretslig beskyttelse end kollegaen. For slet ikke at tale om den ødelagte stemning på arbejdspladsen, når alle tænkelige undersøgelser er igangsat,« siger Preben Bang Henriksen.