Corona-krisen kan betyde, at der ikke bliver råd til at ansætte flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, mener KL’s formand. Børnene skal ikke betale prisen for corona-krisen, lyder modsvaret fra politikere bag aftalen.

Opdateret d. 27. marts 2020

Af: Børn&Unge Nyheder, Foto: Colourbox

Der er sat penge af på finansloven til flere ansatte i børnehaverne og vuggestuerne, men corona-krisen kan spænde ben for minimumsnormeringerne.

Det forudser formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Jacob Bundsgaard (S). I et interview med Politiken sår han tvivl om, hvorvidt der bliver råd til bedre normeringer, fordi kommunerne forventer færre skatteindtægter på grund af konkurser og en voldsom stigning i antallet af ledige som følge af corona-krisen.

»Diskussionen før corona-krisen handlede om at investere flere penge i vores folkeskoler og flere pædagoger i vores daginstitutioner, men det er klart, at det er bare blevet meget vanskeligere at levere på de ambitioner, når økonomien kommer til at se meget anderledes ud,« siger Jacob Bundsgaard til avisen.

Radikale: Aftalen står fast

Aftalen om at indføre minimumsnormeringer er indgået blandt Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de Radikale, som har flertal på Christiansborg. Flere centrale politikere blandt aftalepartierne afviser blankt, at aftalen er i fare.

Der er således ingen tvivl hos de Radikale. Aftalen står fast.

»Vi har stadigvæk en aftale, som der er afsat penge til. Det ønsker vi ikke at ændre på, og i aftalen står også, at pengene er bundet til børneområdet, så kommunerne kan ikke bruge dem til at fylde økonomiske huller ud andre steder,« siger børneordfører Anne Sophie Callesen.

Hun medgiver, at de økonomiske forudsætninger ændrer sig på grund af corona-krisen.

»Hele vores samfundsøkonomi kan jo ændre sig, så det er bestemt noget, vi skal forholde os til, men i forhold til minimumsnormeringerne er pengene afsat, og den aftale bliver ikke ændret,« siger Anne Sophie Callesen.

SF: En tåbelig falliterklæring

SF’s børneordfører Jacob Mark afviser også KL-formandens idé om at udskyde minimumsnormeringerne.

»Det er en total falliterklæring fra Jacob Bundsgaard og Kommunernes Landsforening, som jo altid har været imod minimumsnormeringerne. Nu bruger de så også den her anledning til at så tvivl om minimumsnormeringerne igen. Men det er tåbeligt, for det er netop i krisetider, at der er brug for minimumsnormeringer. Hvis ikke der er et værn mod besparelser på børneområdet i en krisetid, så vil det medføre store besparelser i vuggestuerne og børnehaverne. Derfor skal der ikke røres ved minimumsnormeringerne. Pengene er sat af og børnene har jo ikke mindre brug for pædagogisk personale, bare fordi økonomien er dårlig,« siger han.

Enhedslisten: Børnene skal ikke betale

Enhedslistens børneordfører Jakob Sølvhøj siger også blankt nej til, at krisen vil ramme minimumsnormeringerne.

»Regningen for krisen skal selvfølgelig ikke betales af børnene. Aftalen, vi har indgået i forbindelse med finansloven, står ved magt, og det gælder både de penge, der skal udmøntes i 2020 og fremover. Det bliver der ikke ændret på,« siger han på vej ind til et møde med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Forældre er rystede

Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen er rystet over udmeldingen fra KL’s formand.

»I børnekonventionerne står, at der ikke en gang i krisesituationer må spares på børnene. Men det er åbenbart den første kasse, man får øje på. Det viser, at man ved spareøvelser per automatik stikker hånden ned i kassen med penge til de svageste i samfundet, heriblandt børnene. Og det viser, hvor vigtigt det er at få minimumsnormeringer lovfæstet, så det kan sikres som en børnerettighed,« siger talsperson Marie Blønd.

Minimumsnormeringer er netop en af forudsætningerne for, at Danmark kan komme ud af krisen, tilføjer hun.

»Forældre har i flere uger haft børnene hjemme og oplevet, hvor meget nærkontakt og omsorg i hverdagen betyder for børnenes udvikling. Derfor skal de efter krisen kunne aflevere deres børn i tryg forvisning om, at børnene fortsat får den nærhed og omsorg, der er så vigtig. Det er minimumsnormeringer en forudsætning for,« siger Marie Blønd.

Hun trækker en parallel til hjælpepakkerne til erhvervslivet.

»Minimumsnormeringer er netop en hjælpepakke til børnene, men nu oplever vi, at de udelukkende betragtes som en udgiftspost og ikke en udviklingspost. Hvor var det da godt, at vi tog den kamp i 2019. Vi holder skarpt øje med, at pengene ikke bliver taget fra børnene igen. Loven er næsten på plads, men vi er nervøse for, at der nu bliver sat en stopper for den i forvejen langsommelige tidsplan,« siger Marie Blønd.