Efter forligsinstitutionens udmelding om pause i forhandlingerne på det kommunale område tirsdag bliver det statslige område næste skridt, vurderer to arbejdsmarkedsforskere.

Opdateret d. 4. april 2018

Af: Mikkel Prytz, Journalist

Det bliver på det statslige område, at forligsinstitutionen vil fortsætte sine bestræbelser på at få parterne under de aktuelle overenskomstforhandlinger til at mødes. Det vurderer to arbejdsmarkedsforskere, efter at forligsmand Mette Christensen tirsdag besluttede sig for at sætte forhandlingerne på det kommunale område på pause.

»Nu har hun prøvet med forhandlerne på det kommunale område, og det regionale har også haft et forsøg. Nu kunne jeg forestille mig, at hun går tilbage til det statslige område,« siger Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet.

»De signaler, der slap ud fra forhandlerne, tyder på, at forligskvinden vurderer, at hun er kommet så langt, hun kan med lønspørgsmålet på det kommunale område. Og hun ved udmærket godt, at det statslige er hovedområdet, så under alle omstændigheder vil det være sådan, at det er på det statslige område, at brikkerne skal falde på plads først,« tilføjer han.

Parallel lønudvikling

Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde Universitet, forventer også, at næste runde forhandlinger vil være centreret om det statslige område, efter at parterne på det kommunale område er kommet så langt med at diskutere lønudviklingen, det kan lade sig gøre for nuværende.

»Både arbejdsgiverne og arbejdstagernes organisationer siger jo med forskellige ord, at der skal være en parallelitet i lønudviklingen mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Så kan der stadig være uenighed om, med hvilken hast lønstigningerne skal komme, og om udgangspunktet skal være et nuværende skøn, eller om man skal vente og se, hvordan lønudviklingen rent faktisk har været,« tilføjer Bent Greve.

»Men når man er enige i principperne i det, tror jeg på, at man kan finde en midterproportional, der gør, at de offentligt ansatte kan blive garanteret en lønudvikling på linje med det private arbejdsmarked, samtidig med at arbejdsgiverne får garanti for, at de offentligt ansatte ikke bliver lønførende i forhold til det private arbejdsmarked,« siger han.

Det psykologiske spil

Ifølge Mikkel Mailand kan den bebudede pause i forhandlingerne fra forligsinstitutionen også ses som en del af det psykologiske spil.

»Det er klart, at både pauser og lange møder er greb, som forligskvinden kan bruge til at sætte forhandlerne under pres. Og det er en erfaren forligskvinde, vi har med at gøre, som kender sine redskaber,« siger han.

»I sidste ende bliver det en kombination af hendes kreativitet og af parternes forligsvilje, der afgør, om det lykkes at indgå et forlig. Det er en meget svær opgave for forligsinstitutionen, fordi der er tre hovedområder og tre store knaster at jonglere på plads. Det vil fremstå som en meget stor bedrift, hvis det lykkes,« mener Mikkel Mailand, som dog tilføjer, at både arbejdsgivere og -tagere har interesse i at indgå forlig og dermed undgå en konflikt.

»Vi taler jo om en meget omfattende konflikt, så selv om den kun skulle blive kortvarig, vil den stadig være markant. Og så kommer vi til næste problem, for hvis en konflikt bliver afsluttet med et politisk indgreb, som er meget sandsynligt, så vil det være to af de tre seneste konflikter, hvor det er kommet dertil, og det vil være et alvorligt krisetegn for den danske model i den offentlige sektor, fordi et indgreb burde være en absolut nødløsning,« siger han.

En styrket fagbevægelse

Et af de særlige kendetegn ved OK18, som overenskomstforhandlingerne i 2018 populært betegnes, er den musketéred, som de offentligt ansattes fagforbund har indgået. Et politisk håndslag på tværs af det kommunale, regionale og statslige område, som betyder, at man ikke vil indgå en aftale på et enkelt område, med mindre knasterne på de andre områder bliver høvlet af.

Det sammenhold vil styrke fagforbundene og dermed de offentligt ansatte på sigt, uanset udfaldet af OK18, vurderer Bent Greve – hvis altså musketéreden bliver holdt hele vejen igennem forhandlingerne i forligsinstitutionen, og hvis de to forhandlingsorganisationer FTF og LO samtidig bliver slået sammen, hvilket en ekstraordinær kongres skal beslutte 13. april.

»De offentligt ansatte har lært af både konflikterne i 2008 og 2013 og erfaret, at hvis man ikke står sammen, så kan arbejdsgiverne forringe arbejdsvilkårene på et enkelt område af gangen,« siger Bent Greve.