En ny vejledning fra Justitsministeriet vil gøre det sværere for pædagoger og andre offentligt ansatte at gøre brug af deres ytringsfrihed, lyder det fra BUPL og andre dele af fagbevægelsen. Også eksperter advarer mod følgerne af, at Justitsministeriet vil ændre vejledningen.

Udgivet d. 6. februar 2019

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Det bliver sværere for pædagoger og andre offentligt ansatte at åbne munden, når de kommer ud for oplevelser på arbejdet, som de har brug for at kritisere.

Det vurderer både eksperter og fagbevægelsen, efter at Justitsministeriet har foreslået at ændre i den vejledning, der skal hjælpe offentligt ansatte med at forstå deres ret til ytringsfrihed.

Ministeriet foreslår at fjerne et afsnit og tilføje godt halvanden sides tekst til det papir, der blev udgivet i 2016 under overskriften ’Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed’.

»I bedste fald er det nogle upræcise formuleringer, som ministeriet foreslår. I værste fald forsøger ministeriet at snige en skærpelse af ytringsfriheden ind ad bagvejen. Det er simpelthen en skandale,« siger Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL.

Usikkerhed og forvirring

En undersøgelse fra BUPL har for nyligt vist, at hver anden pædagog ikke gør brug af deres ytringsfrihed. Undersøgelsen viste samtidig, at det især er frygt for reaktioner fra ledelsen eller kommunen, der får pædagoger til at tie stille, og at udviklingen går den forkerte vej.

Derfor kritiserer Mette Skovhus Larsen også, at den foreslåede ændring af vejledningen gør det sværere for pædagoger og andre offentligt ansatte at finde ud af, hvornår de må gøre brug af deres ytringsfrihed.

»Nu har vi i årevis hørt i skåltaler fra politikerne, at det er godt for vores velfærdssamfund, at vi hører om pædagogernes hverdag i den offentlige debat. Men med de ændringer, Justitsministeriet foreslår, gør de det modsatte og skaber endnu mere usikkerhed og forvirring omkring pædagogers ret til at ytre sig,« siger Mette Skovhus Larsen.

Forsvarer ytringsfriheden

Hun oplyser, at BUPL sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) vil arbejde for at få justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at trække ændringerne tilbage.

»Vi vil gå langt for at beskytte ytringsfriheden,« siger Mette Skovhus Larsen.

FH har netop sendt et høringssvar af sted til Justitsministeriet, hvor hovedorganisationen advarer mod, at ministeriets forslag ’vil føre til usikkerhed, forvirring og selvcensur hos de offentligt ansatte’.

Forkert begrænsning

Justitsministeriet foreslår at fjerne et afsnit fra vejledningen, hvor der blandt andet står: ’Offentligt ansatte kan som udgangspunkt frit videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen eller andre eksterne parter.’

Til gengæld vil ministeriet som nævnt tilføje godt halvanden side, som handler om alle de tilfælde, hvor man som offentligt ansat skal tænke sig godt om, før man videregiver oplysninger. ’Kan videregivelsen have negative konsekvenser for tredjemand eller myndigheden?’ står der blandt andet i tilføjelsen, og netop denne passage reagerer FH på i sit høringssvar:

’Ofte er videregivelse af ikke-fortrolige oplysninger fra en offentligt ansats side netop tænkt i forhold til at rejse en kritik af en myndigheds dispositioner, hvilket i mange tilfælde munder ud i en kritisk omtale af myndigheden i fx pressen. Og en begrænsning af ytringsfriheden i forhold hertil vil være forkert,’ skriver næstformand i FH Arne Grevsen i høringssvaret.

Også svært for eksperter

Ministeriets forslag har mødt kritik fra flere sider. Oluf Jørgensen, ekspert i informations- og forvaltningsret, siger til Politiken, at de nye formuleringer i vejledningen kan få uheldige følger, og lektor i sociologi ved Roskilde Universitet Rasmus Willig, der har forsket i ansattes ytringsfrihed gennem en årrække, kritiserer også ministeriets udspil:

»Selv som ekspert har man nu svært ved at forstå, hvad der står. Hvordan vil det så ikke være for lægfolk – som i forvejen er dybt utrygge ved at ytre sig? Det har intet at gøre med en vejledning længere,« siger han.

Justitsministeren forsikrer overfor Politiken, at formålet med ændringerne ikke er at indskrænke ytringsfriheden eller i øvrigt at ændre reglerne. Formålet er ifølge ham at klargøre de regler, der allerede gælder.

»Nu er udkastet i høring, og så tager vi meget gerne en dialog med de parter, der ikke synes, at beskrivelsen af retstilstanden er retvisende og formidlet klart,« skriver han i et svar til avisen.