De fleste danske dagtilbud arbejder ikke eksplicit med ligestilling og mangfoldighed, viser ny forskning. Ifølge forskeren bag ligger pædagogerne under for en udbredt myte, som spænder ben for, at daginstitutionerne kan medvirke til reel ligestilling mellem kønnene.

Udgivet d. 15. september 2020

Af: Marie Bille og Malene Mølgaard, journalister / Illustration: Mikkel Henssel,

Generelt er vi meget åbne og ser naturligt på ligestilling. Derfor er det ikke et tema, som vi har overvejet at have fokus på.’

Sådan skriver en dagtilbudsleder i en ny stor undersøgelse af arbejdet med mangfoldighed og ligestilling i danske dagtilbud. Kommentaren er en ud af mange med forskellige variationer af nogenlunde samme budskab: Selvfølgelig går vi ind for ligestilling – så derfor er det overflødigt at arbejde med det.

Den lidt selvmodsigende logik er et udtryk for en højst uheldig myte ifølge forskningsleder og ph.d. i pædagogik Marta Padovan-Özdemir fra VIA University College, der sammen med sin kollega Lektor Stine Del Pin Hamilton står bag undersøgelsen.

»Der er skabt en politisk kultur i samfundet, som selvfølgelig også siver ned i pædagogisk praksis og selvforståelse, om, at i Danmark er vi ligestillet. En forestilling om, at vi faktisk ikke kan agere som pædagoger, uden at ligestille børn. For det bør vi jo gøre,« siger hun.

Utallige studier viser, at børn ikke er ligestillet i den pædagogiske praksis, fastslår Marta Padovan-Özdemir: »Selvom vi siger, vi ikke ser kønnet, så er kønnet med i vores sprog, vores måde at tiltale børnene og i måden, vi anerkender børnene på.«

Problemet er bare, at det gør pædagogerne ikke nødvendigvis, ifølge forskeren.

»Utallige studier viser, at børn ikke er ligestillet i den pædagogiske praksis,« fastslår Marta Padovan-Özdemir og uddyber:

»Selvom vi siger, vi ikke ser kønnet, så er kønnet med i vores sprog, vores måde at tiltale børnene og i måden, vi anerkender børnene på. Der vil være en overvægt, der siger ’hvor er du sej’ til lille Per, og ’hvor er du fin i dag’ til Lise Lotte. Det sætter sig i børns selvforståelse, og får betydning for, hvordan man præsenterer sig i verden, og hvad man tror, man kan.«

Prioriterer ikke ligestilling

I undersøgelsen har 2530 dagtilbudsledere modtaget et spørgeskema om deres arbejde med mangfoldighed og ligestilling i dagtilbuddet. Knapt en tredjedel har svaret, og resultaterne viser, at arbejdet med ligestilling ikke er en eksplicit prioritet i danske dagtilbud.

Samlet vurderer mere end halvdelen af dagtilbudslederne, at der i mindre grad arbejdes pædagogisk med mangfoldighed og ligestilling i deres dagtilbud. Knap otte ud af ti institutioner har i mindre grad eller slet ikke indsatser, projekter eller praksisser, der handler om ligestilling og mangfoldighed.

Det er ifølge forskeren problematisk. Hun arbejder nu på et større forskningsprojekt, hvor målet er at integrere et normkritisk perspektiv i evalueringskulturen i daginstitutionerne og dermed målrette arbejdet med at fremme ligestilling. Normkritikken er en pædagogisk retning, der er udviklet i Sverige. Det handler om at blive bevidst om, hvordan køn – og andre ting, som etnicitet, alder og handicap – spiller ind på måden, vi behandler børn, ofte ubevidst.

»Daginstitutionen er en del af den første socialisering af en borgers liv. Så det er vigtigt at indskrive den pædagogiske praksis aktivt i et ligestillingsprojekt,« siger hun.

Blinde pletter

Pædagogerne i den selvejende institution Martha Hjemmet i København har de seneste fire år arbejdet målrettet med ligestillingspædagogik og normkritik i vuggestuen og børnehaven.

»Det her kræver et særligt fokus, fordi vi her i Danmark er fedtet ind i en selvforståelse af, at vi er ligestillede og ikke gør forskel på børn. Men det gør vi,« siger Helle Bøgelund Frederiksen, der er pædagogisk udviklingsleder på Martha Hjemmet.

Personalet på Martha Hjemmet filmer og observerer hinanden for at få øje på de blinde pletter. De er for eksempel blevet opmærksomme på, at en pædagog havde tendens til at trøste drenge og piger forskelligt og tog en snak om det. Og det gik op for en af pædagogerne i vuggestuen, at når hun tog imod nye forældre og fortalte om rutiner og indkøring, så henvendte hun sig altid til moren.

»Her er vi på arbejde i en professionel sammenhæng, så hvis du ikke bliver udfordret på dine normer ved måltidet, i rutinesituationer, i aktiviteter – hvis der ikke er et miljø for dialog og sparring omkring kategoriseringsprocesser, jamen så kan du ikke andet end at reproducere dine blinde pletter også i forhold til stereotype kønsroller og kønnede forventninger til børnene,« siger hun.

Læs forskningstemaet om ligestilling her

Om forskeren

Marta Padovan-Özdemir er forskningsleder ved Program for samfund og mangfoldighed i Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund på VIA University College. Hun underviser og forsker i normkritisk pædagogik og social innovation som mere demokratiske måder at forstå problemer og deres løsninger. Sammen med Stine Del Pin Hamilton står hun bag rapporten ’ Mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud ’Omfang – Forståelser – Holdninger – Tilgange’.

Om forskningen
Rapporten præsenterer en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudsledere, der blev foretaget i januar og februar 2020. Undersøgelsen giver viden om omfanget og indholdet af det pædagogiske arbejde med mangfoldighed og ligestilling i landets dagtilbud. Den viden skal bruges i et større forskningsprojekt om, hvordan ligestilling og mangfoldighed kan indarbejdes i udviklingen af lokale evalueringskulturer ved hjælp af normkritiske perspektiver. Forskningen er støttet af BUPL.