Kun hver tredje arbejdsmiljørepræsentant får tilbudt den nødvendige efteruddannelse, men det skal der laves om på, konkluderer en rapport fra FTF, der blandt andet foreslår en bødeordning.

Udgivet d. 6 september, 2017

Af: Signe Rosa Skelbæk, Journalist

Pædagogernes arbejdsmiljø har længe været presset. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at hver femte pædagog oplever psykiske belastninger. Alligevel får de færreste arbejdsmiljørepræsentanter tilbudt efteruddannelse.

En rapport fra FTF viser, at kun 44 procent af alle arbejdsmiljørepræsentanter får tilbudt efteruddannelse, og for pædagoger er andelen nede på kun 35 procent. Det er bekymrende, mener Faglig sekretær i BUPL, Mette Aagaard Larsen.

»Arbejdsmiljøområdet er ekstremt komplekst, og det kræver mange forskellige kompetencer at være arbejdsmiljørepræsentant. Grunduddannelsen fokuserer på det, man grundlæggende skal kunne, for at overholde lovgivningen,« siger Mette Aagaard og tilføjer:

»Det er brandærgerligt, at mange pædagoger ikke får tilbudt efteruddannelsen. Det betyder jo, at arbejdsmiljøet kan blive forværret ude på arbejdspladserne, hvis man ikke klæder arbejdsmiljørepræsentanterne ordenligt på.«

Vil indføre bødeordning

Ifølge lovgivningen skal nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter tilbydes to dages supplerende efteruddannelse inden for de første ni måneder efter nyvalg, og 1½ dags supplerende efteruddannelse hvert efterfølgende år, men FTF’s rapport viser, at en væsentlig del af den indsats, der skal forbedre arbejdsmiljøet, ikke virker efter hensigten.

Kun hver tredje pædagogiske arbejdsmiljørepræsentant får tilbudt efteruddannelse. Det kan forværre arbejdsmiljøet, siger faglig sekretær i BUPL, Mette Aagaard Larsen

Det har fået FTF til at stille et lovforslag om, at Arbejdstilsynet skal kunne udstede bøder på 5.000 kroner pr medlem, hvis en arbejdsplads forsømmer reglerne om blandt andet efteruddannelse. Bødeordningen er en nødvendighed, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

»Det er uforståeligt og meningsløst, at det i dag ingen økonomisk konsekvens har, hvis man som arbejdsgiver vælger at spare penge til supplerende uddannelse og dermed ikke overholder loven,« siger Bente Sorgenfrey i rapporten.

Hos BUPL hilser man forslaget om, at der skal kunne gives møder, velkomment. Men Mette Aagaard Larsen understreger, at pengene ikke må gå fra børnene.

»Hvis arbejdsgiverne ikke vil påtage deres ansvar, så må vi prøve at stramme skruen og se, om en økonomisk bøde kan ramme dem. Men det er vigtigt, at bøden ikke går ud over normeringen, den skal ramme i den enkelte kommune, så man tager opgaven om arbejdsmiljøet alvorligt,« siger hun.

Rapporten viser desuden, at kun 18 procent af de pædagogiske arbejdsmiljørepræsentanter har en kompetenceplan, der også er lovpligtig.


Reglerne om uddannelse

I 2010 blev der iført nye regler for at styrke kompetencer i arbejdsmiljøarbejdet. Den obligatoriske uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) er ganske vist forkortet fra fem til tre dage.
Til gengæld skal AMR tilbydes supplerende efteruddannelse: to dage inden for deres første år på posten, og 1½ dag hvert år i de efterfølgende år. Arbejdsgiverne skal tilbyde uddannelserne.