Deltid er udbredt blandt pædagoger, men for nogle er det ufrivilligt, viser ny BUPL-undersøgelse. Alle skal have ret til at kunne vælge fuldtidsstillinger, mener formand Elisa Bergmann, for hvem fuldtidsstillinger handler om både bedre normeringer, mere i løn og ligestilling. Og deltid går også ud over pædagogers pension, advarer hun.

Udgivet d. 22 august, 2017

Af: Trine Vinther Larsen, Journalist

6 ud af 10 pædagoger arbejder ikke 37 timer om ugen, men er på nedsat tid. Langt de fleste ønsker slet ikke en fuldtidsstilling, men 18 procent af de deltidsansatte vil gerne op i tid. Størstedelen af denne gruppe (86 procent) har dog ikke mulighed for det, viser en ny BUPL-undersøgelse blandt 1.248 pædagoger.

I undersøgelsen beklager flere pædagoger fraværet af fuldtidsstillinger:

  • ’Da jeg var jobsøgende for et års tid siden, var der utroligt få fuldtidsstillinger,’ kommenterer en pædagog.
  • ’Tidligere var jeg nærmest tvunget til at have færre timer. Efter lang tid fik jeg endelig lov til at arbejde fuldtid. Vi er meget få på arbejdspladsen, der har fuldtid,’ lyder det fra en anden.
  • Og en tredje, har også kolleger, der ønsker fuldtid, men som ikke kan få det: ’Med det budget til rådighed er vores ledelse nødt til at lave deltidsstillinger,’ kommenterer hun.

 

Økonomi som undskyldning

BUPL-formand Elisa Bergmann er opmærksom på, at kommunerne bruger en presset økonomi som undskyldning, når fuldtidsstillinger helt forsvinder eller omdannes til en deltidsstilling. For BUPL hænger kampen for flere fuldtidsstillinger derfor sammen med kampen for flere penge og bedre normeringer til børneområdet.

»Vores område bliver presset på normeringen, og for at beskytte de ansatte og sine kolleger, ser vi, hvordan man i stedet for at fyre en fuldtidsansat hellere vil lade alle i institutionen gå ned i tid. Og i vuggestuer skæres fuldtidsstillinger ud til flere deltidsstillinger, så der er hænder nok at trække på i spidsbelastningsperioderne. Men der er i den grad brug for flere pædagoger i hele åbningstiden og derfor flere fuldtidsstillinger,« siger Elisa Bergmann.

Hun ser også et fagligt argument for 37-timers pædagoger.

»Kommer en ansat ned på halv tid eller bare under 30 timer, bliver det sværere at bevare kontinuiteten i forhold til børnene, kollegaerne, forældresamarbejdet og opgaverne i det hele taget,« siger hun.

Deltid for familien

BUPL-formanden forstår dog godt de mange især kvindelige pædagoger i undersøgelsen, der foretrækker at være på deltid frem for fuldtid. Ifølge besvarelserne er de primære årsager til at gå på deltid, at arbejdspresset er for højt, man vil have tid til at beskæftige sig med andre ting, alderen spilder ind og især, at familie- og arbejdslivet skal hænge sammen:

  • ’Jeg har selv valgt at arbejde på deltid, primært for at have mere tid med mine børn, men også fordi jeg synes, det er et hårdt job, hvor du bruger dig selv rigtig meget’, kommenterer en.
  • ’Det passer bare bedre ind i familielivet, og eftersom jeg er den lavtlønnede herhjemme, gør det økonomiske ikke den store forskel’, lyder det fra en anden pædagog i undersøgelsen.

Samlet svarer tre ud af fire deltidsansatte, at det selv har valgt, at gå ned i tid.

 

Tvunget af løn og kønsmønstre

Elisa Bergmann forstår pædagogernes valg, men mener, at det i høj grad er lønmæssige strukturer og kønskulturelle mønstre i samfundet, der tvinger pædagogen på deltid.

»For mig at se kan pilen ligeså godt pege på pædagogens partner, når man derhjemme skal finde ud af, hvem der skal gå på deltid. Men det er altid pædagogen, der sendes på deltid. Blandt andet fordi det oftest er kvinden i forholdet, der går på deltid, og vi er jo et fag med 80 procent kvinder. Ansvaret for hjem og børn bærer desværre stadig præg af det traditionelle kønsmønster,« siger Elisa Bergmann, der også fremhæver den lave pædagogløn som årsag til, at pædagoger ofte sendes på deltid.

»For også økonomisk at få familielivet til at gå op, er det typisk den lavest lønnede, der sendes på deltid – og pædagoger ligger stadig nederst i løn-kaste-systemet. Derfor er BUPL’s kamp for alles ret til fuldtidsstillinger også en kamp for ligestilling til kvinder og højere løn til pædagoger. Hvis vi pædagoger fik mere i løn ville pædagogens valg af deltids- eller fuldtidsstilling være mere frit, og det kunne ligeså godt være vores mænd, der tog barslen og gik ned i tid,« siger Elisa Bergmann.

Koster på pensionen

Et andet ligestillingsaspekt i kampen for pædagogers ret til fuldtidsstillinger, handler om deltidsstillingernes negative betydning for pædagogernes pension.

Mens 36 procent af kvinderne i Danmark sidste år var deltidsansatte, gælder det for cirka 60 procent af pædagogerne.

»Som faggruppe er vi meget udsatte, og deltidsarbejdet har ikke bare økonomiske konsekvenser for løntrækket hver måned, men også for pensionen. Mange pædagoger på deltid risikerer at blive fattige pensionister og ikke mindst, hvis de bliver skilt, står de med håret i postkassen,« siger Elisa Bergmann.

I undersøgelsen kommenterer flere pædagoger enten med bekymring for deres pensionsopsparing, eller de fortæller, at de har oprettet en privat opsparing, eller de har indgået en ægtepagt om at dele mandens pension, sådan at de er sikret økonomisk i fremtiden.

 

Brug PBU

At tænke på sin fremtidige pension allerede nu er også anbefalingen fra Pædagogernes Pensionskasse, PBU, til deltidsansatte pædagoger.

»I PBU anbefaler vi, at medlemmerne – som jo oftest er kvinder – tager et grundigt kig på pensionsøkonomien derhjemme over aftenkaffen. Gerne med en computer på skødet,« siger medlemschef i PBU Annie Kristensen.

Hun opfordrer pædagoger til at gå på hjemmesiden pbu.dk, hvor man kan finde redskaber til et pensionstjek og til at beregne, hvad det betyder økonomisk for din pension, når du går på deltid.

 

Overenskomstforhandlinger på vej

Til foråret forhandler BUPL med Kommunernes Landsforening, KL, en ny overenskomst for pædagogerne.

Elisa Bergmann vil i den forbindelse foreslå at se nærmere på en tidligere indgået aftale, der handler om ret til fuld tid til de pædagoger, der ønsker det.

»Vi bør undersøge barriererne for, hvorfor de, der ønsker det, stadig sjældent får mulighed for fuldtid. Sammen med tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne, vil vi sætte fokus på problemstillingen, og det skal ikke handle om tvang om fuldtid heller, for mange medlemmer er glade for deltid, men vi vil gerne give de 18 procent, der ønsker fuld tid, større mulighed for at få en fuldtidsstilling,« siger Elisa Bergmann.


Vidste du at!

I 2007 indgik regeringen, KL og Danske Regioner med LO og AC samt FTF en aftale med det formål at skabe rammerne for, at deltidsansatte, som ønsker det, får mulighed for at arbejde i flere timer eller på fuld tid. Aftalen indebærer, at kommunen har pligt til at tilbyde permanent ledige timer til allerede ansatte på arbejdspladsen/tjenestestedet, som er på deltid.


Om undersøgelsen:
  • Fuldtidsansatte pædagoger overordnet set er tilfredse med deres arbejdstid
  • Deltidsansatte pædagoger generelt også er tilfredse med deres arbejdstid, dog vil 18 procent gerne op i tid, og heraf har 86 procent ikke mulighed for det.
  • Årsagerne til, at man enten ønsker at gå på deltid eller er gået på deltid, er blandt andet for højt arbejdspres, at man vil have tid til at beskæftige sig med andre ting, på grund af alder og at familie- og arbejdsliv skal hænge sammen.
  • Både fuldtids- og deltidsansatte giver udtryk for, at der skal være mere fleksibilitet i forhold til arbejdstiden, så arbejdstiden bedre kan tilpasses ens livssituation

Kilde: Undersøgelse om deltid/fuldtid gennemført blandt medlemmer af BUPL’s medlemspanel i maj 2017. 1248 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 51 procent. Undersøgelsen er repræsentativ i forhold køn og alder. Ledere har ikke deltaget.