To ud af tre daginstitutionspædagoger står ofte alene med ansvaret for store børnegrupper. ’Det er ren overlevelse,’ fortæller pædagoger, som jævnligt er alene med op til 20 vuggestuebørn. Der er store lokale forskelle på problemets omfang, og BUPL opfordrer til at sikre bedre normeringer i hver institution.

Opdateret d. 19. oktober 2021

Af: Jesper Nørby, journalist

Stuen er fuld af skrig og gråd, og luften er tung af fyldte bleer. Tre nye konflikter starter for hvert skænderi, du med to skrigende børn på armene når at lægge låg på.

Sådan er hverdagen for pædagoger i landets daginstitutioner, viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse.

Her fortæller 68 procent af pædagogerne på 0-6-årsområdet, at de oplevede at stå alene med ansvaret for store børnegrupper ’sidste gang, de var på arbejde’.

Alene med 20 vuggestuebørn: Jeg får det rigtig dårligt

En af dem er Anne Jensen, vuggestuepædagog i Høje-Taastrup Kommune.

Hun er jævnligt alene med omkring 20 vuggestuebørn i op til en time ad gangen.

”De situationer er ren brandslukning og overlevelse for alle. Jeg er en garvet pædagog, og jeg gør mit bedste for at bevare roen, men hvordan skal jeg kunne levere god pædagogik alene med 20 vuggestuebørn? Jeg får det rigtig dårligt over ikke at kunne levere den indsats, jeg synes, er nødvendig,” fortæller hun.

Flere står alene med over 50 børn

Der er store forskelle fra kommune til kommune på, hvor ofte pædagogerne står alene, og hvor mange børn de står alene med, viser undersøgelsen (se faktaboks).

I gennemsnit er pædagogerne alene med 9 vuggestuebørn eller 17 børnehavebørn.

Men ofte er antallet af børn langt højere: Hver 6. vuggestuepædagog svarer, at de stod alene med 12 eller flere børn sidste gang, de var på job. Og hver 9. børnehavepædagog var alene med mindst 25 børn.

Desuden svarer en række pædagoger, at de stod alene med ansvar for over 50 børnehavebørn sidst, de var på arbejde.

Læs også: Alene med over 30 børn: ’Groteske forhold’ for SFO-pædagoger

’Jeg må nærmest sætte skrigende børn i kø’

En anden pædagog, der jævnligt står alene med op til 20 vuggestuebørn, er Frederik Olesen, som arbejder i Aarhus Kommune.

”Jeg prøver at aktivere børnene, så det ikke bare bliver rent kaos. Ellers er det primært brandslukning med konflikter i det ene og det andet hjørne. Jeg fokuserer bare på at komme igennem det,” fortæller han.

Hvis børn slår sig eller kommer i karambolage med hinanden flere forskellige steder på samme tid, fyldes rummet hurtigt af gråd.

”Det kan godt være ubehageligt. Jeg kan ikke være der for børnene, når de har brug for mig. Jeg har jo kun to hænder, og jeg må nærmest sætte skrigende børn i kø. Det er ikke ok.”

Situationerne stresser Frederik Olesen og gør, at han ikke kan være den pædagog, han gerne vil være.

”Jeg kan komme til at reagere på måder, som ikke er hensigtsmæssige, eller håndtere konflikter på en dårligere måde end jeg kan, hvis situationen ikke var så presset.”

Alenetid skader både børn og pædagoger

Historier som dem, Anne Jensen og Frederik Olesen fortæller, går igen i BUPL’s sager om pædagoger, som bliver sygemeldt med stress.

Og blandt andet derfor er det alarmerende, at et stort flertal af daginstitutionspædagogerne står alene med store børnegrupper i deres hverdag, understreger BUPL-formand Elisa Rimpler:

”Vi ved, de her alene-situationer, hvor pædagogerne ikke har mulighed for at gøre det, de ved, der skal til, er ekstremt belastende og er med til at gøre pædagoger syge. Det er horribelt, og det er derfor, vi har råbt på minimumsnormeringer i årevis,” siger hun.

Nye tal: Bedre normeringer mindsker alenetid

På trods af de alarmerende tal viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse faktisk en forbedring sammenlignet med tidligere.

Mens 68 procent af pædagogerne på 0-6-årsområdet i september 2021 fortalte, at de var alene med store børnegrupper, gjaldt det hele 75 procent i en BUPL-undersøgelse om alenetid fra 2017.

Forbedringen siden 2017 kan blandt andet skyldes, at millionerne til minimumsnormeringer så småt begynder at kunne mærkes ude i institutionerne.

Godt hver 4. daginstitutionspædagog svarer i vilkårsundersøgelsen, at de har bedre normeringer i dag, end før Folketinget afsatte midler til minimumsnormeringer. Undersøgelsen viser, at disse pædagoger i mindre grad står alene med store børnegrupper.

BUPL til kommuner: God hverdag kommer ikke af sig selv

Fremgangen går dog alt for langsomt, mener BUPL-formanden.

”Kommunerne kan ikke læne sig tilbage og sige, ’vi får minimumsnormeringer i 2024.’ Kommunerne er nødt til at se på, hvordan de kan skabe en bæredygtig hverdag for børn og pædagoger her og nu,” siger Elisa Rimpler.

Hun mener, at lokalpolitikerne burde gøre gode normeringer, som kan mærkes i institutionerne, til en mærkesag i kommunalvalgkampen.

”Den gode hverdag kommer ikke af sig selv. Det kræver politisk handling at styrke normeringerne, så børn, pædagoger og forældre kan mærke det, og der er lang vej endnu,” siger Elisa Rimpler.

’Jeg glæder mig til bedre normeringer, som kan mærkes’

Frederik Olesen og Anne Jensen peger også på behovet for bedre normeringer, hvis de og kollegerne skal undgå de stressende alene-situationer med store børnegrupper. Det kan især hjælpe på dage, hvor en kollega er syg.

”Det nemmeste ville selvfølgelig være, hvis der var flere ansatte eller man havde en form for vikar-bank, så man på kort sigt kunne hente hjælp ind,” siger Frederik Olesen.

Anne Jensen mener, det ville gøre en kæmpe forskel for hende og kollegerne, hvis der eksempelvis var en ekstra ansat pr. stue.

”Så ville vi være bedre dækket ind, hvis der var en fraværende. Børnene er her i mange timer og har hele tiden underskud af voksenkontakt, som situationen er i øjeblikket. Det er ikke sundt. Så jeg glæder mig til bedre normeringer, som kan mærkes på stuen.”

Store forskelle: Så mange pædagoger er alene i din kommune

14.661 daginstitutionspædagoger har deltaget i BUPL’s vilkårsundersøgelse. 68 procent af de adspurgte pædagoger har svaret ’ja’ til, at de i perioder af dagen var alene med den samlede børnegruppe sidste gang, de var på job.

I gennemsnit var pædagogerne alene med 9,0 vuggestuebørn eller 17,4 børnehavebørn.

Der er dog store udsving i forhold til, hvor stor en andel af pædagogerne, som var alene med store børnegrupper, og hvor mange børn de gennemsnitligt var alene med.

Kilde: BUPL’s vilkårsundersøgelse, september 2021. En asterisk (*) indikerer, at resultatet er udeladt som følge af spinkelt datagrundlag.