Pædagogerne på Særslev-Hårslev-skolen på Nordfyn sætter stærkt ind mod mistrivsel, ligesom deres kolleger over hele landet.

Udgivet d. 23. marts 2021

Af: Clara Leck Bachmann og Mikkel Prytz (journalister), Modelfoto: Colourbox

Der er hende, der sidder i overkøjen på det værelse, hun deler med sin lillesøster, og prøver at koncentrere sig om skolearbejdet over lyden af sin mor, der er skrumpet ind på sofaen med fjernsynet på fuldt drøn.

Der er ham, der sidder inde på sin fars kontor i den tomme villa og læser den samme linje i opgavebeskrivelsen igen og igen med tiltagende frustration, mens hans succesfulde forældre har travlt på arbejdet.

Der er hende, der sidder ved skrivebordet på sit værelse og kæmper sig igennem skoledagen med ondt i maven. Hende, som læreren har tillid til, har styr på sine ting. Hende, som de andre børn i klassen synes er sød, men som ingen ringer til.

Og så er der ham, der sidder i et Teams-møde med klassen og har sløret sin baggrund, så klassekammeraterne ikke kan se, at han sidder oppe på skolen til nødpasning. Skamfuld.

 

Problemet voksede

Camilla Josiasen. Foto: Hung Tien Vu

Mistrivsel kommer i mange afskygninger. Det er hårdt at være hjemsendt, både for børn i udsatte positioner, hvis forældre kæmper med deres egne problemer, og for velstillede børn med forældre, der er væk det meste af dagen på arbejde. Det oplever de to AKT-pædagoger på Særslev-Hårslev-skolen i Nordfyn, Camilla Josiasen og Sarah Rosenvang.

”Problemet voksede sig større og større. Flere børn stoppede med at møde ind til den digitale undervisning, enten fordi de ikke kunne følge med fagligt, fordi de kæmpede med at lave en struktur for hverdagen derhjemme, eller fordi der skete ting i hjemmet, som gjorde det svært at være med,” siger Camilla Josiasen.

 

Øje for mistrivsel

Siden anden nedlukning af skolerne i december sidste år har Særslev-Hårslev-skolen i den nordfynske landsby Særslev haft øje for mistrivsel blandt børnene i et velorganiseret samspil på tværs af skolens fagligheder.

Hver dag, når børnene logger ind til time på Teams, skal de give udtryk for, hvordan de har det. De mindste børn sætter kryds ved den smiley, der bedst udtrykker deres humør, mens de ældste kan angive humøret på en skala fra 1 til 10.

Hvis et barn flere dage i træk har givet udtryk for at være i dårligt humør, er det i første omgang klasselæreren, der tager fat i barnet og undersøger, hvad det skyldes. Måske er det et barn, der har sovet dårligt om natten, fordi lillesøster græder. Eller måske er det et barn, der føler en tiltagende ensomhed af at sidde isoleret derhjemme. Er det sidste tilfældet, kommer Camilla Josiasen og Sarah Rosenvang ind i billedet.

Sarah Rosenvang. Foto: Hung Tien Vu

”Så tager vi en snak om, hvilken indsats, der giver bedst mening for barnet. Alle vores indsatser har været skræddersyet til hvert enkelt barn,” fortæller Camilla Josiasen, og Sarah Rosenvang supplerer:

”Det kan for eksempel være en opringning to gange om ugen, en morgen-sms om, at nu skal de møde ind i skolen online, flere hjælpemidler til skolearbejdet eller nødpasning ovre på skolen,” siger hun.

Læs hele interviewet med de to AKT-pædagoger i Børn&Unge nr. 3 /2021

 


Vores gode råd til andre

Pædagogerne Camilla Josiasen og Sarah Rosenvang har arbejdet aktivt på at forebygge mistrivsel blandt børnene på Særslev-Hårslev-skolen. De deler her deres erfaringer i håb om, at de kan inspirere andre, der står med de samme udfordringer.

  1. Mål på, hvordan eleverne trives, enten ved brug af smileyer eller en skala fra 1-10. Tag snakken med dem, når de giver udtryk for, at de mistrives.
  2. Husk på, at det er vores ansvar at være opsøgende og tage kontakten til børnene eller deres forældre. Det er måske det barn, der har allermest brug for hjælp, som har sværest ved at tage kontakten selv.
  3. Hav et åbent sind i mødet med forældre, der har brug for aflastning. Det kan være svært at sætte sig ind i, hvorfor en mor på barsel ikke kan passe sit skolebarn selv, men coronakrisen får det sårbare frem i os alle, så man kan ikke dømme ud fra, hvad man selv ville kunne magte.
  4. Tag udgangspunkt i hvert enkelt barn. I krisetider er det i særdeleshed svært at gøre brug af one size-løsninger, da børn (og voksne) reagerer forskelligt.
  5. Hav en klar rollefordeling med ledelsen og lærerne, så alle ved, hvad de skal tage sig af. På Særslev-Hårslev-skolen er det ledelsen, der håndterer alt corona-relateret, lærerne, der tager temperaturen på den daglige trivsel og kontakter pædagogerne ved mistrivsel, og pædagogerne, som så planlægger og strukturerer trivselsindsatser.

Læs også gode råd fra andre pædagoger i Børn&Unge nr. 3/2021