En række daginstitutioner har haft bedre normeringer under corona-genåbningen end normalt. Nu viser undersøgelse, at de styrkede normeringer har givet trivslen og de pædagogiske indsatser et kæmpe boost.

Opdateret d. 25. juni 2020

Af: Jesper Nørby, journalist

Det har haft afgørende betydning for både trivslen og pædagogikken, at der i mange daginstitutioner har været forbedrede normeringer i forbindelse med corona-genåbningen.

Det viser BUPL’s nye undersøgelse af pædagogernes arbejdsvilkår under 2. fase af corona-genåbningen.

10.740 pædagoger har svaret. Omkring 40 procent af dem har fortsat – eller havde indtil for ganske nylig – bedre normeringer på deres arbejdsplads end før corona-epidemien ramte.

Bedre tid til det enkelte barn

De bedre normeringer har haft afgørende betydning for både trivslen og det pædagogiske arbejde, viser pædagogernes erfaringer.

Og effekterne er tydelige både i daginstitutioner, skoler og SFO’er.

87 procent af de pædagoger, som under corona-genåbningen har oplevet bedre normeringer, har haft bedre tid til at tage sig af det enkelte barn. Tre ud af fire svarer desuden, at der har været bedre tid til at tage sig af børn i udsatte positioner.

’De små børnegrupper har gjort en forskel for alle børn på en positiv måde. Børn i udsatte positioner har fået nye roller,’ fortæller en daginstitutionspædagog.

Stærkere pædagogik, færre konflikter

Effekterne af de forbedrede normeringer har blandt andet været færre konflikter mellem børnene.

Det har 82 procent af pædagogerne med bedre normeringer oplevet.

’Faste grupper og rigeligt med personale har givet bedre muligheder for pædagogisk arbejde med børnene. Tryghed blandt børn og forældre er øget. Mere ro til fordybelse og færre konflikter blandt børnene,’ lyder det fra en pædagog på 0-6-årsområdet.

 ’Et stort antal af børnene blev fagligt løftet af at være i en lille gruppe. Stille børn begyndte at åbne sig op og vise mod. De børn, der før ’fyldte’ i det daglige, fandt ro og havde ikke behov for i så stor grad at markere sig, hverken fysisk eller verbalt,’ beskriver en pædagog på skole-fritidsområdet.

Minimumsnormeringer virker

Til gengæld bemærker flere af pædagogerne, at antallet af konflikter hurtigt stiger igen, når normeringerne vender tilbage til det ’normale’ niveau:

I starten, da normeringen var forbedret, var det tydeligt at se, vi havde en børnegruppe som voksede ved at have en nærværende voksen tæt på dem hele tiden. Men allerede nu kan vi se en ændring tilbage til flere konflikter samt manglede tid til fordybelse fra den voksne,’ lyder det blandt andet fra en daginstitutionspædagog.

Pædagogernes erfaringer giver endnu mere dokumentation for, at minimumsnormeringerne bør fremrykkes, mener BUPL-formand Elisa Rimpler.

»Pædagogerne har kunnet fordybe sig i relationen og kunne arbejde intensivt med børnenes trivsel og udvikling. Vi har haft tid til at observere og understøtte børnene også i de situationer, hvor der kan opstå frustrationer, så de fremover kan mestre dem. Det styrker børnene og gør helt naturligt, at konfliktniveauet mindskes,« siger hun.

Trods fremskridt: Stadig presset arbejdsmiljø flere steder

10 procent af pædagogerne på både dagtilbuds- og skole-fritidsområdet svarer i undersøgelsen, at deres arbejdsmiljø i 2. fase af genåbningen har været dårligt eller meget dårligt. I 1. fase af genåbningen i april gjaldt det 19 procent. Lederne har set en lignende forbedring.

Mange pædagoger svarer dog, at de stadig ikke mulighed for at afholde de pauser, de har krav på. I 1. fase af genåbningen gjaldt det 41 procent af pædagogerne på skole-fritidsområdet, og i den nye undersøgelse gælder det 35 procent.

På daginstitutionsområdet er andelen af pædagoger, som ikke kan afholde deres pauser, faldet fra 27 procent til 19 procent.

BUPL opfordrer alle pædagoger, som ikke kan afholde de pauser, de har krav på, til at kontakte deres fællestillidsrepræsentant.