Pædagoger og forældre i daginstitutionerne gør i dag en stor og aktiv indsats for at styrke børns sociale kompetencer og dermed ruste dem til skolen. Vores syn på, hvordan børn bliver skoleparate, har ændret sig markant, siger forskere.

Udgivet d. 19. juni 2018

Af: Marie Bille, journalist

At børn mestrer det sociale er langt vigtigere for en god skolestart end at de kan tal og bogstaver på forhånd. Det er pædagoger og forældre enige om, viser ny forskning fra Center for Daginstitutionsforskning. En gruppe forskere har undersøgt, hvordan pædagoger og forældre forstår skoleparathed, og hvordan de samarbejder om at gøre børnene parate.

»Det sociale er hovedprioriteten på alle planer. Både i forhold til, hvad pædagoger og medhjælpere gør, og hvad der bliver fremhævet som det vigtige af både pædagoger og forældre,« siger Tomas Ellegaard, lektor på Roskilde Universitet og en del af forskergruppen, der tæller forskere fra både RUC og DPU, Aarhus Universitet.

Pædagoger og forældre gør børn parate

Pædagoger har altid haft fokus på de sociale kompetencer, men opfattelsen af, hvordan børn når til det punkt, hvor de er parate til at komme i skole, og hvilken indsats, der skal til fra både pædagoger og forældres side, har ændret sig markant de seneste 15-20 år, peger forskerne på.

Forskellen trådte tydeligt frem, da Tomas Ellegaard sammenlignede interview med forældre nu med interview fra en af hans undersøgelser fra år 2000.

»Det er slående, at dengang taltes der ikke om skoleparathed som et spørgsmål om at gøre børnene klar, men som et spørgsmål om, hvorvidt de er klar. Det opfattedes dengang som noget, der nok skulle komme af sig selv. Det har ændret sig,« siger han.

Det sociale også vigtigst for børnene

Den bevægelse har rødder i et pædagogisk paradigmeskift, der skete tilbage i 1970’erne, påpeger Stig Broström, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet.
Dengang talte skoleforskningen om ’skolemodenhed’.

»Det refererer til iboende processer i barnet, altså at barnet i takt med alder, indre vækstprocesser og også genetiske processer bliver modent og klar til at starte i skole,« siger han.
At det sociale er i fokus for pædagogers arbejde med skoleparathed stemmer overens med Stig Brostrøms egen forskning og erfaring, og det er i øvrigt også hvad børnene selv lægger vægt på op til skolestart, vurderer han:

»Når jeg har talt med børn og lavet interview med børn, så er det de nye kammerater, de er spændte på. ’Jeg håber, de kan lide mig’, siger de. Det er nysgerrigheden og trangen til at være sammen andre og kunne vise omsorg for andre.«

Børn er blevet mere selvstændige

Pædagog Jette Juul arbejder med overgangen fra børnehave til skole i institutionen Uglebo i Glamsbjerg. Skoleparathed fylder mere og mere både for forældrene og i den pædagogiske hverdag. Og det er også nødvendigt, mener hun.

»For børn er mere selvstændige og individuelle i dag,« siger Jette Juul og fortæller, at institutionen også gør meget ud af at tale med forældrene om, at sociale kompetencer er helt centrale.

»Nogle forældre siger stadig: Jamen, han kan selv skrive sit eget navn og tælle til 10. Vi siger, det er også fint at kunne. Men hvad hjælper det, at man kan skrive sit navn, hvis ikke man kan agere i gruppen?.«

At flere børn starter i skole som 5-årige, og at færre udskyder skolestart er en stor del af forklaringen på, at arbejdet med skoleparathed fylder mere i daginstitutionerne, mener hun.

Ikke alle er parate til tiden

Det store fokus på at gøre børn parate til at starte i skole tidligere er langt fra uproblematisk, mener Tomas Ellegaard.

»Hele den der forcerethed må betyde, at der er nogle børn, som det simpelthen er ekstremt vanskeligt for at starte i skolen. Det er problematisk for alle parter, men først og fremmest for de børn, det drejer sig om,« siger han.

Stig Broström peger også på, at på trods af de mange intentioner og bestræbelser, er det ikke alle børn, der er parate til at starte i skole. Det får uheldige konsekvenser for børnene.

»I dag er det jo ikke mindst et kald fra skolen, at man ønsker skoleparate børn. Men efter at man har besluttet politisk, at alle børn skal starte til tiden, er der også langt flere, der får to år i børnehaveklassen. De er ikke parate og begynder deres skoleliv med at dumpe. Det er en dårlig og håbløs politisk strategi,« siger Stig Broström.

Om projektet

Projektet ’Passende parathed’ handler om den øgede skoleforberedelse i daginstitutionerne. Det er et etnografisk studie, som bygger på observationer og interviews med forældre og pædagoger i fire daginstitutioner i fire forskellige kommuner. I alt har forskerne gennemført 64 observationsdage og interviewet 23 forældrepar og 10 pædagoger. Forskerne har derudover deltaget i 6 skoleparatheds-samtaler mellem pædagoger og forældre.
Sideløbende har forskerne også foretaget interviews i New Zealand og Singapore som en del af projektet.

Forskerne bag

Tomas Ellegaard er lektor på Roskilde Universitet (RUC). Han forsker i barndom, børnekultur og daginstitutionernes historie. Sammen med fem andre forskere fra Center for Daginstitutionsforskning arbejder han med projektet ’Passende parathed’, der handler om den øgede skoleforberedelse i daginstitutionerne. De andre forskere bag projektet er adjunkt Karen Ida Dannesboe, lektorerne Dil Bach, Bjørg Kjær, Niels Kryger, (alle DPU) og Allan Westerling (RUC). Afdøde lektor Charlotte Palludan var med til at starte projektet. Center for Daginstitutionsforskning støttes af BUPL.