En ny folketingsaftale afsætter 107 millioner kroner til faglige og trivselsrettede indsatser i grundskolerne. Men selvom partierne opfordrer til at forkorte skoledagen, sikrer aftalen ikke en krone til fritidsområdet, hvilket møder kritik fra BUPL.

Opdateret d. 3. juni 2021

Af: Jesper Nørby, journalist

Den langvarige coronanedlukning har kostet på trivselskontoen for danske skolebørn, og de har behov for en stærk, faglig indsats for at få styrket både deres trivsel og relationer.

Det arbejde er en del af kerneopgaven for pædagogerne i blandt andet SFO’er og klubber i øjeblikket. Men ifølge udregninger fra BUPL vil et optimalt løft af SFO’ernes trivselsarbejde efter coronanedlukningen koste i underkanten af 300 millioner kroner.

Og sådan et løft må man kigge langt efter i Folketingets nye aftale om midler til øget fokus på faglighed og trivsel blandt skoleelever.

For den nye aftale indgået mellem den Socialdemokratiske regering og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indeholder langt fra 300 millioner kroner til SFO’erne og klubbernes arbejde.

Faktisk sikrer aftalen ikke en eneste krone til fritidsområdet.

Skoler, SFO’er og klubber skal deles om pengene

Den nye aftale afsætter godt nok 107 millioner kroner til deling mellem landets grund- og efterskoler samt frie fagskoler. Men selvom en del af pengene kan gå til SFO’er og fritidsklubber, er ikke en krone øremærket specifikt til fritidsområdet.

Sådan er det, selvom aftalen opfordrer til, at trivselsindsatser som eksempelvis co-teaching – det kan være en lærer og en pædagog i en klasse samtidig – kan finansieres via forkortet skoledag.

En forkortet skoledag vil som udgangspunkt betyde længere åbningstid i fritidstilbuddene. Men hverken SFO’er eller klubber får altså garanti for, at der gives penge til den større arbejdsopgave.

BUPL: Folketinget burde have lyttet

Hos pædagogernes fagforening ærgrer man sig over, at der tilsyneladende ikke har været opbakning til at investere flere penge i børnenes trivsel efter en meget lang nedlukning.

”I underkanten af 100 millioner kroner til både fagligt efterslæb og trivselstiltag i skole, SFO og klub rækker ikke langt. Der er brug for et langt sejt træk, hvis vi skal have genskabt de stærke og inkluderende børnefællesskaber. Det kommer ikke bare af sig selv,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Hun havde håbet, at aftalepartierne havde taget kritikken af den tidligere aftale fra februartil sig:

“Både børn, forældre, pædagoger og eksperter har jo entydigt peget på trivslen som det allervigtigste indsatsområde i kølvandet på genåbningen. Det havde vi håbet, at der var blevet lyttet mere til,” lyder det fra Elisa Rimpler.

Kortere skoledage kræver midler til fritidsområdet

Som udgangspunkt ser Elisa Rimpler positivt på, at aftalen giver skolerne mere frihed til at udpege, hvor de vil fokusere deres indsatser.

“Men vi vil opfordre kommunerne til at bruge frihedsgraden og pengene på trivselstiltag. Og hvis skolerne vælger at korte skoledagene, er det helt afgørende, at SFO’erne og klubberne kompenseres, så normeringerne ikke forringes.”

Hun påpeger, at der i forvejen er behov for et markant løft af fritidsområdet. Alene på SFO’erne er der blevet sparet 800 millioner kroner siden folkeskolereformen i 2013.

Og behovet for et løft er kun blevet større i takt med, at opgaven med at afhjælpe børnenes trivselsefterslæb efter den langvarige coronanedlukning er vokset.

“Fritidsområdet bløder. Og med udsigt til flere frihedsgrader og kortere skoledage vil vi anbefale, at partierne bærer den udfordring frem ved de kommende forhandlinger om finansloven,” siger Elisa Rimpler.

Partier om egen aftale: Brug for flere ressourcer

Venstre påpeger i forbindelse med lanceringen af aftalen – som de selv har været med til at indgå – at den på ingen måde rækker til alt det, der er behov for ude på landets skoler og uddannelsesinstitutioner.

”Der er behov for mere og flere ressourcer. Og der er også behov for en målrettet og systematisk hjælp til de elever, der har allermest brug for hjælp, for ellers svigter vi de elever, og derfor kæmper Venstre videre for at styrke området,” udtaler Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Også Enhedslisten påpeger, at der er behov for flere ressourcer end aftalen afsætter:

“Enhedslisten havde gerne set, at der var blevet afsæt væsentlig flere midler til børne- og undervisningssektoren, men det kunne der desværre ikke skabes enighed om,” udtaler partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

 

Aftale: Ingen garanti for, at SFO’er og klubber får del i pengene

Aftalepartierne har aftalt at afsætte 107 millioner kroner til skoler, SFO’er samt fritids- og klubtilbud og lignende. Aftalen øremærker dog ikke specifikt midler til fritidsområdet.

Ifølge aftalen kan SFO’er fritids- og klubtilbud eksempelvis anvende midlerne til opsøgende indsatser og indsatser for at få børn og unge, som har forladt tilbuddene i perioden med nedlukninger, tilbage. Desuden kan midlerne bruges til forebyggende og motiverende aktiviteter og øvrige trivselsfremmende indsatser. Midlerne kan anvendes i sommerferien og hen over efteråret.

78 procent af pengene – altså 83 millioner kroner – afsættes til kommunerne, eftersom folkeskoleelever i skoleåret 2019/2020 udgør 78 procent af alle grundskoleelever. De resterende 24 millioner kroner fordeles til fri- og privatskoler samt efterskoler og frie fagskoler.

Pengene til kommunerne udmøntes via bloktilskuddet i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2021, hvor tilskuddet fordeles mellem kommunerne på baggrund af indbyggertal.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet