Politiet håber, at sagen om de over 1.000 unge, som sigtes for at have delt en film med sexoptagelser af to 15-årige, vil have forebyggende effekt. Endnu bedre bliver det, hvis pædagoger tager emnet op med de unge og også gerne deres forældre, mener Det Kriminalpræventive Råd.

Opdateret d. 22. januar 2018

Af: Henrik Stanek, journalist

Det har sendt rystelser gennem Danmark, at over 1.000 unge står til at blive sigtet for at have distribueret børneporno, fordi de har delt videoklip af to 15-årige med seksuelt indhold.
Også andre unge er berørt af sagens alvor. Det skyldes ikke kun, at de unge i sagen både risikerer fængselsstraf, en plettet straffeattest og en anmærkning i deres børneattest, som blandt andet vil forhindre dem i at arbejde som pædagoger.

»Det virker til, at de fleste af de unge, som er blevet interviewet af pressen, sagtens kan forstå, hvor hårdt de må være at få delt et krænkende billede. Men det, der kan gå galt, når børn og unge deler krænkende materiale på nettet er, at de lader sig rive med ude at få tænkt over konsekvenserne,« siger forebyggelseschef Christina Hviid fra Det Kriminalpræventive Råd.

Derfor er det vigtigt oplyse unge om, at det er ulovligt, og at det kan føre til, at man bliver tiltalt for distribution af børneporno.
»Hvis man taler med unge om, at det også kan få konsekvenser for dem, der deler de krænkende billeder, vil de formentlig være lydhøre,« siger Christina Hviid.

Pædagoger er eksperter i at få unge i tale

Pædagoger kan udfylde en central rolle i forebyggelsen af ulovlig billeddeling blandt unge, mener rådet, som på sin hjemmeside dkr.dk både har lavet en rådgivningsside til pædagoger og lærere og til forældre.

»Pædagoger har en høj faglig viden om, hvilke metoder der fungerer godt, så vi kommer ikke med konkrete anbefalinger til, hvordan de præcist skal arbejde med emnet. Det kommer an på den konkrete situation. Pædagoger er selv eksperter i at få unge i tale, men vi ved, at man som voksen kan være med til at forebygge risikoadfærd ved at vise interesse for de unge og deres liv«, siger Christina Hviid.

I forhold til krænkelser handler det også om at anerkende, at mange unge bruger en stor del af deres liv på internettet.

»Det forstår vi voksne ikke altid, men derfor kan man som voksen godt vejlede unge i, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man passer på hinanden. Man skal gøre det uden en løftet pegefinger, men ved at spørge ind til deres liv,« siger Christina Hviid.

En ting har ikke forandret sig: Unge er nysgerrige på køn og seksualitet.

»Det er vigtige emner at tale med unge om fremfor at gøre det til et tabu,« siger forebyggelseschefen.

Opgaven slutter aldrig

Om fritids- eller ungdomsklubber bør samle de unge til en temaften om, hvad man må og ikke må dele på nettet, vil Christina Hviid ikke gøre sig klog på.

»Igen ved pædagoger bedst, hvordan man fanger de unges interesser. Men man kan overveje at lave et arrangement for forældrene. De har brug for gode råd om, hvordan de taler med deres børn om adfærd på nettet, og i det omfang man kan hjælpe hinanden, skal man gøre det,« siger Christina Hviid.

En dag vil den aktuelle sag være glemt, og så har pædagoger ikke længere den som afsæt. Men de må ikke slippe emnet, mener Det kriminalpræventive Råd.

»Pædagoger skal blive ved med at spørge ind til de unge og tale med dem om, hvordan de trives, og hvad der er rigtigt og forkert. Unge har altid brug for voksne, der vejleder dem uden en løftet pegefinger. Det gælder også om internettet, hvor de i stigende grad lever deres sociale liv,« siger Christina Hviid og peger på, at flere organisationer har lavet inspirationsmaterialer, som pædagoger kan tage afsæt i.

Sådan kan du tage snakken med de unge

Dansk Center for Undervisningsmiljø har udgivet inspirationsmaterialet ”Forebyg og bekæmp deling af krænkende materiale”. Hæftet indeholder både cases, som man kan diskutere med unge, og konkrete anbefalinger til emner, som blandt andre pædagoger kan tale med unge om:

Vær nysgerrig
Spørg ind til ungdomskulturen på de sociale medier. Anerkend, at billeddeling er en del af denne kultur, og drøft fænomenets mange facetter med de unge: Hvor går deres grænser for deling på sociale medier, og har de selv oplevet dilemmaer i deres brug af sociale medier?

Diskutér problematikker
Tal med de unge om samtykke, flertalsmisforståelser, tillid og andre potentielle problematikker. Læg vægt på, at forskellige personer kan have forskellige grænser for, hvad de oplever som krænkende: Er det krænkende at lægge billeder fra weekendens fest ud på de sociale medier? Opfatter de unge det som ’normalt’ at dele intime billeder på nettet?

Diskutér konsekvenser
Drøft, hvad konsekvenserne ved deling af intime billeder på nettet kan være – både for den, der deler, og for den, hvis billeder deles. Etablér forståelse for delingsdynamikker og for, hvor hurtigt man mister kontrollen over krænkende materiale på nettet. Gør opmærksom på, at det aldrig er individets skyld, når private ting deles: Hvilke risici mener de unge, der er forbundet med deling af materiale af seksuel karakter? Hvilke konsekvenser kan det have for den krænkede? Skyld? Skam?
Hvilke konsekvenser kan det have for den, der krænker?

Etablér principper
Diskutér og nedfæld i fællesskab principper for god netadfærd, og udvælg i samarbejde med de unge tre til fem af disse principper som gældende for klubben: Hvad må umiddelbart deles?
Hvornår skal man spørge hinanden om lov? Hvordan kan de unge gøre hinanden opmærksomme på, hvis der i klubben deles materiale, som nogen oplever som krænkende? Kender de unge ’mormorreglen’: Det, man deler på de sociale medier, vil man også kunne dele med sin mormor?

Hvad nu hvis …
Diskutér, hvad de unge skal gøre, og hvor de kan henvende sig, hvis de oplever, at der foregår deling af krænkende materiale.

Du finder brochuren fra Dansk Center for Undervisningsmiljø her

Læs BUPL og Medierådet for Børn og Unges hæfte ”Digital dialog i skolen. Værktøjer og inspiration til arbejdet med jeres skoles digitale trivsel”.