Den ældre generation af pædagoger følte sig fagligt klædt på i kraft af deres uddannelse og erfaring. I dag oplever pædagoger en faglig utilstrækkelighed og søger viden udefra for at træffe og legitimere deres pædagogiske valg, viser ny forskning.

Opdateret d. 22. maj 2018

Af: Marie Bille (Journalist), Illustration: Mikkel Henssel

Kender du trangen til at søge viden i bøger, hos eksperter eller google på nettet, før du føler dig klædt på til at tage en faglig diskussionen i personalegruppen eller legitimere dit pædagogiske valg overfor forældre, ledelsen eller kollegaerne?

Et nyt studie viser, at måden hvorpå pædagoger oplever deres egen faglige tilstrækkelighed, har ændret sig markant fra den ældre til den yngre generation. Det fortæller Jo Krøjer, der er en del forskergruppen bag studiet fra Roskilde Universitet.

Hvor en ældre generation oplever, at de i kraft af at være pædagoger med deres uddannelse og arbejdserfaringer er kvalificerede til at træffe fagligt forsvarlige valg, så føler den yngre generation af pædagoger sig i langt højere grad fagligt utilstrækkelige.

»De bliver de nødt til at læne sig op af eller trække på alle mulige videnskilder andre steder fra for at kunne have en oplevelse af, at de valg, de træffer, er fagligt forsvarlige,« siger forskeren.

Skepsis afløser beundring

Studiet går i dybden med forholdsvis få personer og kan derfor ikke generaliseres. Alligevel blev forskerne overraskede over, hvor markante forskellene var mellem de to generationer af pædagoger. Den ældre generation af pædagoger fortæller i studiet, at de har en stærk oplevelse at blive bekræftet eller direkte beundret i kraft af deres arbejde og faglighed. En bekræftelse, de især møder hos forældrene. Den yngre generation gør sig derimod mange flere erfaringer med det modsatte.

»De oplever langt mere at blive konfronteret med, at nogle, typisk forældrene, sætter spørgsmålstegn ved eller forholder sig skeptisk overfor de valg, de har truffet,« siger Jo Krøjer.

Derfor vil de forsøge at sikre sig 110 procent, inden de svarer, forklarer hun.

»Pædagoger i den yngre generation er tilbøjelige til at søge viden hos ekspertvidenskilder. Ikke pædagoger, men eksperter, som man kan finde på nettet eller lignende. Det har en form for vidensautoritet overfor de forældre«.

Kritik er godt

Kirsten Hedegaard blev uddannet pædagog i 1992, og hun genkender
forskernes beskrivelse af en udvikling mod mere udfordrende forældre, fra sit eget arbejdsliv. Det var en god udvikling, mener hun.

»Ja, forældrene er blevet mere kritiske, men det er dejligt. De er med i deres børns hverdag og stiller spørgsmål til pædagogikken og det, vi laver. Det, synes jeg, var rart. Det gjorde de ikke i starten af min karriere – der var forældrene mere fraværende. Jeg oplevede den kritiske tilgang som en interesse og engagement fra forældrene, og det giver et bedre samarbejde,« siger hun.

Noget af en opgave

Læringsdagsordenen, der er rullet ind over daginstitutionsområdet i 00’erne, har fået stor betydning for de krav, pædagoger forventes at opfylde, og den viden, de forventes at besidde, mener Sine Penthin Grumløse, adjunkt på Københavns Professionshøjskole.

»Det er jo noget af en opgave, som pædagoger er pålagt i øjeblikket. De er virkelig frontsoldater i den læringsdagsorden, uanset om de vil det eller ej. Samtidig med, at de fleste forældre udmærket godt ved, at de afleverer deres børn om morgenen til få pædagoger og dårlige normeringer,« siger hun.

Kolossalt pres

De mange krav og forventninger til pædagogerne lægger et kolossalt pres på, hvad de skal vide, påpeger også Jo Krøjer.

»Sprogudvikling, motorik, læringsparathed, diagnose eller ej, sociale kompetencer, talkundskab, bogstavkendskab, you name it. Alt det kommer jo oven i den gamle forståelse af, at daginstitutionen er et sted, en have, hvor børnene kan lege, trives og gro. Og hvor pædagogerne kan lave noget, som er sjovt for børn. Det skal de stadig kunne, men de skal også alt det andet, som jo er stærkt specialiserede vidensfelter,« siger hun.

To generationers erindringer

Forskningsprojektet ’Kampe om pædagogisk viden i praksis’ er baseret på erindringsværksteder med forældre og pædagoger fra den ’gamle generation’, der havde deres gang i daginstitutioner fra 1972-1992, og den ’yngre generation’, der har været pædagoger og forældre i daginstitutioner efter 1992. 10 pædagoger og otte forældre har deltaget i erindringsværkstederne.

Læs mere om forskningen i Børn&Unge nr 7/2018 – udkommer torsdag den 24. maj 2018.