Faglighed er blandt andet at vurdere, hvad der er bedst for det enkelte barn og at handle ud fra sin vurdering. Det kræver mod, fortæller lektor Christian Aabro, som i et forskningsprojekt stiller skarpt på, hvordan pædagoger selv opfatter deres faglighed.

Udgivet d. 11. november 2019

Af: Mikkel Kamp (journalist), Modelfoto: Colourbox

Meningsfulde sammenhænge for børn. Ro. Aktiviteter, som ikke bliver afbrudt. Trygge børn og forældre. Sådan lyder nogle af de vigtigste mål, som pædagoger forsøger at nå i deres arbejde, viser forskningsprojektet ‘Pædagogers faglige rolle og legitimitet – identificering af en aktiv professionsidentitet’, som Christian Aabro har gennemført.

Lektoren fra Københavns Professionshøjskole har spurgt pædagoger i seks kommuner, hvordan de forstår deres pædagogiske faglighed. Hvad er deres mål, og hvad er betydningen af pædagogers arbejde ifølge dem selv?

Svarene peger på, at det er svært at skrælle de ydre omstændigheder væk.

»Fagligheden skal ses i lyset af de vilkår, der er. Der er masser af fortællinger om, at pædagogerne er pressede på flere måder, og så er fagligheden en måde at få det hele tiden at hænge sammen på. Det handler om at sikre børnenes vilkår i en situation, hvor de ydre krav ikke gør det. Fagligheden handler om at vurdere, hvad der er bedst for det enkelte barn og børnegruppe i den konkrete situation og under præcis de vilkår, der er den helt konkrete dag,« siger Christian Aabro.

Fagligheden handler om afstemninger

Selvom pædagogerne primært identificerer sig med deres egen institution, er der overordnede fællestræk, som kendetegner deres faglige fokus. Et af dem er, at arbejdet kræver en særlig kompetence hos pædagogerne, nemlig kunsten at foretage forskellige former for følelsesmæssige afstemninger.

»De skal kunne læse, hvad børnene har brug for i en given situation. Samtidig skal de kunne læse forældrene og kollegerne – altså fornemme, hvad de har brug for, og handle ud fra den fornemmelse. De skal kunne bringe balance ind i relationerne og fællesskaberne og enten opretholde eller vende stemninger,« siger Christian Aabro.

Vurderinger kræver mod

Det er komplekst at aflæse børn og handle ud fra det, blandt andet fordi det ofte kræver, at man afviger fra, hvad der er planlagt. Det er noget andet end at følge et program eller en ordre fra lederen, og derfor kræver det en vis selvtillid, fortæller Christian Aabro.

»Det kræver mod at stole på sine egne vurderinger og ideer og for eksempel vurdere, at det i dag er bedre for lille Anne Mette at gøre noget andet end at deltage i de planlagte aktiviteter. Man skal have en faglig fingerspidsfornemmelse, men det er ikke nok med fornemmelser. Pædagogen skal også kunne begrunde og stå på mål for sine valg,« siger han.


Om forskeren

Christian Aabro er lektor i pædagogik på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Han udgav i 2016 bogen ’Koncepter i pædagogisk arbejde’. Året efter gennemførte han forskningsprojektet ’Programmering af pædagogikken’.

Om forskningen

’Pædagogers faglige rolle og legitimitet – identificering af en aktiv professionsidentitet’ formidler de analytiske fund fra en empirisk undersøgelse af pædagogers faglighed. Fra december 2017 til juni 2019 har Christian Aabro gennemført en række fokusgruppeinterviews, hvor pædagoger har haft mulighed for at diskutere deres fag og faglighed med pædagoger fra andre institutioner. Projektet er finansieret med midler fra BUPL’s forskningspulje.