Pædagoger er det fag, hvor færrest kan arbejde til folkepensionsalderen, viser ny FTF-undersøgelse. Pædagogiske arbejdspladser er præget af dårlige normeringer og et presset arbejdsmiljø, mener BUPL.

Opdateret d. 26. marts 2020

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Kun hver tredje pædagog i alderen 50-64 år kan se sig selv arbejde frem til folkepensionsalderen. Det viser nye tal fra en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som FTF har foretaget blandt flere end 20.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper.

»Undersøgelsen er udtryk for den virkelighed, mange mennesker oplever på de pædagogiske arbejdspladser. En virkelighed præget af dårlige normeringer og et presset arbejdsmiljø,« siger Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

Pædagoger ligger helt i bunden, når det gælder forventningerne til at kunne blive i arbejde til pensionsalderen. Blandt undervisere, socialrådgivere, politifolk og andre faggrupper er der således langt flere, der svarer ja til spørgsmålet. I gennemsnit er det mere end halvdelen af de 50-64-årige i FTF’s undersøgelse, der kan forestille sig blive på arbejdet frem til folkepensionsalderen.

Pædagog: Urimeligt hårdt

På BUPL’s Facebook-side bakker flere pædagoger op om, at det er svært at blive i arbejdet til folkepensionen.

»Faget er blevet urimeligt hårdt med de forringelser, der er. Mange ville sikkert holde langt bedre og længere, hvis vilkårene ikke var så dårlige. Og hvis man havde bedre mulighed for at praktisere seniorpolitik, så vi ikke bliver belastet helbredsmæssigt,« lyder det fra en pædagog.

»Allerede nu døjer jeg med slidt ryg og udslidte ører. Og tanken om at sige efterlønnen fra er slet ikke på tale. Jeg synes stadig, jeg har det bedste og vigtigste job, men som vilkårene er nu, kan jeg ikke se mig selv i jobbet indtil pensionsalderen,« fortæller en anden pædagog.

Seniordage under angreb

Opråbene fra pressede pædagoger ser dog ikke ud til at gøre indtryk hos arbejdsgiverne. Netop nu kræver kommunernes organisation KL i forbindelse med overenskomstforhandlingerne forringelser af vilkårene for ældre medarbejdere.

I dag er seniorfridage en ret for alle pædagoger fra det år, de fylder 58. Men udspillet fra KL går på, at seniorer først skal kunne få seniorfridage fem år før pensionsalderen. Det betyder for mange pædagoger, at de må vente flere år med at kunne holde fem ekstra fridage med løn.

»Man må ryste på hovedet og spørge sig selv om, hvilken verden KL lever i. Hvis man ikke arbejder på bedre forhold for pædagoger, men tværtimod tager nogle af de få goder væk, vil mange pædagoger flygte fra faget eller risikere at brænde ud, før de når pensionsalderen,« advarer Lars Søgaard Jensen.

KL: Naturligt at hæve grænsen

Ifølge en analyse foretaget af KL holder kommunalt ansatte så mange seniorfridage, at det i 2017 svarede til, at alle medarbejdere i Solrød Kommune holdt fri et helt år. Og udviklingen går mod endnu flere seniorfridage fremover, fordi der bliver flere og flere ansatte i kommunerne i senioralderen, viser KL’s beregninger.

En udvikling, KL’s chefforhandler under overenskomstforhandlingerne, Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K), er bekymret for:

»Som det er i dag, er seniordagene de første år alene at betragte som mere frihed, og når vi samtidig lever længere, vil det være helt naturligt at hæve grænsen for, hvornår de udløses,« siger Michael Ziegler ifølge KL.


Det viser FTF’s undersøgelse

FTF har spurgt de 50-64-årige, om de med deres nuværende arbejde kan fortsætte på arbejdsmarkedet til folkepensionsalderen. Så stor en andel svarede ja:

  • Pædagoger: 33 %
  • Lærere mv.: 50 %
  • Sygeplejersker mv.: 51 %
  • Socialrådgivere mv.: 67 %
  • Lønmodtagere generelt: 55 %

FTF’s undersøgelse viser, at pædagoger på flere områder er presset på helbredet:

  • 20 % har lidt eller meget lidt energi
  • 22 % føler sig stresset
  • 11,8 sygedage har pædagoger i gennemsnit om året. Blandt lønmodtagere generelt er sygefraværet 6,9 dage om året

Kilde: FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø. FTF 2018


Hvad er OK-18?

Overenskomster er aftaler, der fastsætter vores løn og arbejdsvilkår. Din løn og pension har du, fordi det står i din overenskomst. Det samme gælder for den ugentlige arbejdstidsnorm på 37 timer, den 6. ferieuge, løn under barsel og meget andet.

I det sene efterår 2017 gik overenskomstforhandlingerne for de kommunalt og privatansatte i gang, og i april 2018 forventes den nye overenskomst at træde i kraft – det er det, vi kalder OK-18.