Hvordan opleves det at være smittet med COVID-19? Tre pædagoger fortæller om ærgrelsen, at fryse om natten og at gå rundt i en osteklokke med slemme tømmermænd.

Udgivet d. 16. februar 2021

Af: Mikkel Kamp, Henrik Stanek og Kurt Balle Jensen (journalister), Foto: Jeppe Carlsen

Jeg har corona. Sådan lød beskeden fra Mikael Brøndekildes kollega en torsdag i begyndelsen af december. Både mandag og tirsdag havde pædagogen været i nærheden af kollegaen, så han skyndte sig at bestille en test.

Der var nogle dages ventetid på testen, så inden en vatpind blev stoppet ind i ganen på den 59-årige klubpædagog, nåede kroppen at reagere med kraftig hovedpine og hoste. Mikael Brøndekilde var derfor ikke overrasket, da svaret på sundhed.dk viste, at også han var smittet. Det samme resultat fik i alt seks kolleger i Stenløse Fritids- og Ungdomsklub – Klub Egedal.

Klubben blev klubben lukket nogle dage, inden skoler og klubber i resten af landet lukkede ned.

 

Det var ellers gået godt

Mikael Brøndekilde ærgrer sig over, at klubben ikke kunne holde smitten væk.

”Det var gået godt helt siden marts. Vi var både dygtige og heldige, så ingen blev smittet før sommerferien. Da coronaen blussede op igen, gik det også godt længe, og børnene blev ikke smittet, men så blev de voksne. Det er irriterende,”« siger han.

Det lykkedes heller ikke at holde coronavirus fra døren på Tingagerskolen i Ringe på Fyn, hvor pædagog Jari Due arbejder. Han har, som mange andre, hørt om alvorligt syge COVID-19-patienter, så da han selv blev smittet, tænkte han: Hvad kommer det til at betyde for mig og min familie?

Jari Due mærkede først, at han var smittet med COVID-19, da han begyndte at fryse om natten. Foto: Hung Tien Vu

”Jeg blev bekymret, fordi jeg havde hørt om nogle, som havde det godt til at begynde med, men så blev meget syge. Der ligger noget mentalt i, at man ikke ved, hvordan sygdommen udvikler sig,” siger den 44-årige pædagog.

 

Ingen kunne mærke noget

Jari Due arbejder i team med tre lærere i skolens specialafdeling. En søndag midt i december skrev en af dem, at hun havde symptomer og ville melde sig syg. De tre andre mødte ind om mandagen, da de ifølge retningslinjerne først ville blive betragtet som nærkontakter, hvis kollegaen blev testet positiv.

”Ingen af os kunne mærke noget, men i løbet af eftermiddagen og aftenen fik en af de andre også symptomer. Tirsdag var vi kun to på arbejde. Ved lukketid tog den tredje hjem med lidt symptomer, og om aftenen fik vi så at vide, at vores kollega med de første symptomer havde COVID-19,” fortæller Jari Due.

Om natten begyndte Jari Due at fryse. Af hensyn til sin familie bestilte han en betalingstest med hurtigt svar. Det samme gjorde hans to teamkolleger. Alle tre var positive.

Jari Due havde arbejdet i SFO’en om mandagen, så både indskoling og specialafdeling blev lukket ned. 10 af de 20 elever i teamets to specialklasser på mellemtrinet blev testet positive, men uden alvorlige symptomer.

”I dag kan jeg have mange etiske og moralske tanker om, hvorfor jeg ikke sygemeldte mig som nærkontakt om mandagen, men det var naturligt for mig at møde på arbejde. Jeg plejer ikke at være syg, og jeg følte mig rask,” siger Jari Due, som slap fra COVID-19 med kun lidt hoste og kriller i halsen.

 

Osteklokke med slemme tømmermænd

Rikke Junker Svendsen smittede to af sine børn, der dog ikke var hårdt ramt af COVID-19. Det var hun til gengæld selv. Foto: Hung Tien Vu

Anderledes hårdt ramte sygdommen Rikke Junker Svendsen. Natten til mandag den 27. oktober 2020 sov pædagogen dårligt. Hun havde ondt i halsen og følte sig utilpas. Det var dog ikke værre, end at hun stod op og gik på arbejde i den integrerede Daginstitutionen Tved i Kolding. Det blev dog ikke en almindelig arbejdsdag.

”Jeg var blevet smittet af en treårig dreng torsdag eller fredag og fik nu alle symptomerne. Og de blev værre. Det var, som om jeg gik i en osteklokke med slemme tømmermænd,” fortæller Rikke Junker Svendsen.

Barnet blev testet positiv, og alle blev sendt hjem. Rikke Junker Svendsen blev testet, og testen var positiv. Det kom ikke som en overraskelse.

”Jeg vidste udmærket, at det ikke var almindelig influenza. Jeg var svimmel og slet ikke mig selv. Og det fortsatte. Jeg havde konstant hovedpine i tre uger. Hver morgen, når jeg vågnede, tænkte jeg: Nu må det da stoppe. Men det fortsatte,” siger Rikke Junker Svendsen.

 

Smittede to børn

Hun smittede sin søn på 15 år, sin datter på 12 år og sin mand, mens datteren på 7 år gik fri.

”Og det var ikke, fordi hun ikke havde fået godnatkys og det hele. Hun slap bare, og det er da lidt underligt,” siger Rikke Junker Svendsen.

Hendes egne symptomer tog til. Hun var syg med feber, træthed, ondt i muskler og led og påvirkede sanser. Hun havde flimren for øjnene og kunne intet smage.

”Jeg var voldsomt svimmel og havde på alle måder en underlig følelse i kroppen. Og så begyndte jeg at få svært ved at trække vejret,” fortæller hun.

Læs pædagogernes fortællinger i fuld længde i det nye nummer af Børn&Unge