Dårlige normeringer og stress blev for meget for pædagogerne i Hjørring, som gik til pressen for at få hul igennem til byrådet. Opråbene kulminerede i ekstra midler fra byrådet og vedtagelse af minimumsnormeringer på landsplan.

Opdateret d. 26. juni 2020

Af: Jesper Nørby, journalist

Kæmper du og kollegerne med stress og dårlige arbejdsforhold? Så kan det være på tide at finde ud af, hvordan I bedst får skabt de forandringer, I har behov for.

Det gjorde pædagogerne i Hjørring Kommunes Område Nord, da de fik nok af en hverdag med 15-20 børn pr. pædagog, dårlig vikardækning og kolleger, der græd af stress.

Derfor indkaldte pædagogerne deres faglige sekretær i BUPL Nordjylland, Kristian Tornby, til et møde. Kort efter stod en række af dem frem i en artikel på Nordjyske.dk, hvor de fortalte om de dårlige forhold.

’Vi var nødt til at gøre noget’

En af de pædagoger, som stillede op, var Inge Madsen fra Børnehuset ved Bjergene.

»Vi var nødt til at gøre noget. Jeg kunne ikke være i det, hvis vi ikke gjorde noget. Jeg er glad for mit arbejde, men samtidig var jeg så ked af forholdene,« fortæller hun.

Inden interviewet fandt sted, fortalte Inge Madsen og kollegaen, Bodil Andersen, som er tillidsrepræsentant for pædagogerne i område Nord, deres leder, at de havde sagt ja til at mødes med en journalist.

»Hun tilbød, at vi kunne holde mødet i vores institution efter lukketid. Det betød meget, at vi havde hendes støtte, for jeg havde da tænkt, om det her kunne få konsekvenser for mit job. Men samtidig var hverdagen simpelthen så presset, at jeg også ville have stået frem uden min leders opbakning,« siger Inge Madsen.

Måske var vi for gode

Da artiklen udkom i slutningen af januar 2019, fik Inge Madsen og hendes kollega positiv respons fra både deres leder og børnenes forældre.

Mange forældre var dog overraskede over beskrivelsen af de dårlige forhold i den institution, hvor de hver dag afleverede deres børn.

»Det havde slet ikke været deres oplevelse, at det stod så skidt til. ’Så er vi gode til vores arbejde’, tænkte jeg. Det er rart at vide, at de har været trygge ved at aflevere deres børn hos os. Men samtidig tænkte jeg, at vi måske har været for gode. Det gør jo ikke noget, at forældrene er klar over, at rammerne gør det svært at få hverdagen til at hænge sammen,« fortæller Inge Madsen.

Millioner til bedre normering

Hjørring Kommunes Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalg havde gentagne gange anmodet byrådet om at afsætte 10 millioner kroner årligt til at styrke normeringerne. Men det havde ikke været muligt at skaffe flertal for tilførslen, da både skole- og ældreområdet også var hårdt presset økonomisk.

Opråb i pressen fra både pædagoger og forældre åbnede dog for, at byrådet i oktober 2019 afsatte 2,5 millioner kroner årligt fra 2020-2023 til at styrke normeringerne.

»Selv med de hårde prioriteringer, som byrådet skal foretage, var der nu bred forståelse for, at det her ikke gik i orden, hvis vi ikke gjorde noget. Udfordringen var at finde midler nok, til at det rykkede,« fortæller Mai-Britt Beith (S), formand for byrådets Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalg.

Vi satte gang i noget

Protester over dårlige normeringer spredte sig over hele landet og kulminerede i februar 2020, hvor regeringen afsatte 500 millioner kroner på landsplan til styrkede normeringer.

Inden da havde pædagog Inge Madsen og hendes tillidsrepræsentant, Bodil Andersen, medvirket i TV2-dokumentaren ’Eksperimentet Med Vores Børn’ i november 2019, som også var med til at sætte fokus på behovet for bedre normeringer.

Hun er glad for, at hun og kollegerne stod frem med deres kritik:

»Det var godt, at vi fik sat gang i noget. Forældreprotesterne var en stor del af den bevægelse, der førte til minimumsnormeringer. Men efter tv-udsendelsen bestemte Bodil og jeg, at nu havde vi altså gjort vores i kampen for bedre arbejdsvilkår«

Pædagogers opråb gør en stor forskel

Det gør ofte en stor forskel, når pædagoger står frem og giver politikere eller medier et indblik i problematiske forhold i hverdagen, fortæller faglig sekretær i BUPL, Mette Skovhus Larsen.

»Derfor er det fedt, at pædagoger tør bruge deres ytringsfrihed. Det styrker os som profession, viser at vi er hverdagens eksperter og at vi har retten til at definere vores fag,« understreger hun.

Det er dog ikke kun i medierne eller ved møder med politikere, at pædagoger kan skabe forbedringer: Man kan også råbe vagt i gevær via sin fagforening, understreger Mette Skovhus Larsen.

Læs mere om ytringsfrihed og Hjørring-pædagogernes historie i Børn&Unge nr. 7, 2020.

Ytringsfrihed: Det må du

Din ytringsfrihed er vidtgående og beskyttet af Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men der er forskel på, om du udtaler dig som privatperson eller på institutionens vegne. Ved sidstnævnte er du undergivet ledelsens instruktionsbeføjelse og den almindelige loyalitetspligt. Og du skal overholde institutionens/kommunens pressepolitik.

Du skal vide at:

  • Når du udtaler dig som privatperson skal det fremgå tydeligt af din udtalelse.
  • Du må aldrig videregive tavshedsbelagte oplysninger.
  • Du må ikke ytre dig i en urimelig grov form eller komme med ærekrænkende udtalelser (injurier).
  • Når du udtaler dig om faktiske forhold, skal du holde dig til sandheden. Vær omhyggelig med at gengive korrekte og tilstrækkelige oplysninger, når du udtaler dig om dit eget arbejdsområde.
  • Private meningstilkendegivelser er næsten altid tilladt.
  • Hvis du er leder, har du en udvidet loyalitetspligt overfor din arbejdsgiver, men ikke når du udtaler dig privat.
  • Som tillidsrepræsentant er din ret til at fremkomme med kritiske, private udtalelser ikke begrænset af, at du er tillidsrepræsentant. Men du er stadig forpligtet til at bidrage til et godt samarbejde.
  • Udtaler du dig kritisk om din arbejdsplads, kan det være en god idé at orientere ledelsen om det. Ikke fordi ledelsen skal godkende din udtalelse, men fordi det er hensynsfuldt at orientere den.
  • Det kan være en god idé, at flere udtaler sig sammen. Selvom dine udtalelser er lovlige, kan arbejdsgiveren finde på at reagere med en sanktion. Hvis det sker, bør du straks kontakte din fagforening.

Kilde: BUPL