Pædagog Henrik Skotte Jørgensen arbejder på et dagcenter for demente. Når han ikke spiller op til fællessang, deler de ældre ud af deres livshistorier. Det er mit drømmejob, fortæller han.

Udgivet d. 9. september 2020

Af: Mathilde Graulund, Journalist

Tænk, hvis du mistede hukommelsen. At ansigtet på dine kære blev udvisket, og du pludselig ikke længere boede på den villavej, hvor du altid har boet.

Efter den omdiskuterede TV2-dokumentar ’Plejehjemmene bag facaden’ blev det klart for den danske befolkning, hvor forfærdeligt det kan være at være dement. Og hvor vigtigt det er, at demente får en ordentlig behandling.

Henrik Skotte Jørgensen har i over fire år arbejdet på Dagcentret i Rødovre, hvor han og kollegerne knokler for at skabe et hyggeligt og omsorgsfuldt tilbud til demente. Han får mindst lige så meget tilbage, som han giver, fortæller han.

»Jeg bliver mødt af en glæde og taknemmelighed over, at de bliver mødt og forstået. Jeg får en større varme tilbage, end jeg har været vant til i andre job. Det er fantastisk,« siger han.

Henrik Skotte Jørgensen skulle lige et smut forbi specialområdet, før han nåede til de ældre. Det var en medstuderende, som i sin tid gjorde Henrik nysgerrig, da han fortalte om et praktikophold på et dagcenter.

»Jobbet lød for godt til at være sandt. Man fik lov til at arbejde med ældre mennesker, der har levet i en anden tid, og som kan fortælle historier om deres liv. Det er interessant at høre om og at arbejde med. Og så kan man være med til at skabe livskvalitet, og ikke mindst får man noget igen selv,« fortæller Henrik Skotte Jørgensen.

Gang i fede aktiviteter

Hans første job blandt ældre var på et rehabiliteringscenter i København, men der var ikke timer nok. Så fandt han jobbet på Dagcentret i Rødovre, hvor han arbejder i dag.

Man kan kalde det for en fritidsklub for de ældre, fortæller han.

»Vi har en masse fede aktiviteter, som kan stimulere de ældre fysiologisk og socialt. Der er stolegymnastik hver dag, træværksted, billard, og så er der musik og sang med blandt andre under­tegnede.«

Dagcentret er et sted for ældre med demens eller lettere hukommelsessvækkelse. De kan enten komme i centret, fordi deres ægtefæller har behov for at blive aflastet derhjemme, for at vedligeholde fysiske færdig­heder eller for at være sociale og undgå ensomhed.

I arbejdet med ældre, der har forskellige niveauer, oplever Henrik, at han får lov til at bruge sin pædagogfaglighed til fulde, samtidig med at jobbet er personligt givende.

»Der har ikke været tradition for pædagoger på ældreområdet, så derfor synes jeg, det er vigtigt at sætte fokus på. Jeg tænker dagligt: Hvorfor i alverden er der ikke andre pædagoger, der har fået den geniale idé, som jeg har?«

Tværfagligheden i fokus

Henrik Skotte Jørgensen har hørt om TV2-dokumentaren, hvor ældre, demente ikke bliver behandlet ordentligt af personalet. Men han har ikke set den, fordi ’det lød for grumt’, som han siger. Han er glad for, at han arbejder i en kommune, hvor de ældre bliver prioriteret højt, og hvor det sociale vægtes lige så højt som det fysiske.

»Det er der, min pædagogiske faglighed giver mening. Jeg kan både arbejde med relationerne og med alle aktiviteterne,« siger han.

På dagcentret er der fire pædagoger ansat. Resten af personalet kommer med andre fagligheder – lige fra SOSU-assistenter til beskæftigelsesvejledere. Det tværfaglige samarbejde er enormt vigtigt, fortæller Henrik Skotte Jørgensen.

»For at dække de ældres behov er der brug for flere fagligheder. Det gælder om at kombinere vores verdner, så det giver mening. De andre faggrupper kan nogle ting, som jeg ikke er så skarp på og omvendt. Vi skal bruge hinandens kompetencer. Det er både udfordringen og gevinsten, for når det lykkes, er vi større sammen end hver for sig,« siger han.