BUPL ser frem til, at lønstrukturkomiteen endelig sættes i gang. Læs, hvordan formand Elisa Rimpler vil få indflydelse, og få overblik over komiteens arbejde i fem nedslagspunkter.

Opdateret d. 18. oktober 2021

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colurbox

Når regeringens nye lønstrukturkomité om få uger tager fat på arbejdet med at kortlægge lønningerne på det offentlige område, bliver det med BUPL i en central rolle.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), hvor BUPL-formand Elisa Rimpler er forretningsudvalgsmedlem, sidder nemlig med i komiteen. Og det mandat, FH sidder på i komiteen, skal en gruppe bestående af blandt andre Elisa Rimpler være med til at kvalificere.

Dermed får hun blandt andet lejlighed til at bære pædagogers krav til løn og arbejdsvilkår frem til arbejdsbordet.

”Flere grupper med en mellemlang videregående uddannelse har et lønefterslæb, og det vigtigste aftryk, jeg kommer til at sætte, er, at pædagoger bliver husket som en vigtig del af ligningen. Vores løn har i alt for mange år, lige siden tjenestemandsreformen fra 1969, sakket bagud i forhold til andre faggrupper med samme uddannelsesniveau, fordi vi har en forkert lønindplacering. Den nye lønstrukturkomité skal gå over i historien som grundlaget for, at vi får gjort op med den årelange uretfærdighed,” siger Elisa Rimpler.

 

Pædagoger ligger nederst i lønhierarki

Fagbevægelsen sidder med om bordet i selve komiteen, hvor blandt andre FH har fået fem pladser.

”De repræsentanter, som FH har udpeget, sidder der som repræsentanter for hele FH og dermed for alle grupper af offentligt ansatte. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper dem med vores viden og ekspertise, så de klædes godt på i forhold til problematikken for de faggrupper, der har et lønefterslæb. Og særligt for pædagoger, som er den gruppe med en mellemlang videregående uddannelse, som ligger allernederst i lønhierarkiet,” siger Elisa Rimpler.

 

Lønkomité må ikke ende som syltekrukke

Der har været talt om lønkomiteen længe, og derfor er BUPL-formanden glad for, at den nu endelig kan komme i gang med arbejdet. For det haster, understreger hun, og slår samtidig fast, at komiteens arbejde ikke må ende som en syltekrukke:

”Det er vigtigt, at arbejdet fører til konkrete anbefalinger og forslag, der kan give et mærkbart lønløft til pædagoger og andre faggrupper, der har et dokumenteret lønefterslæb. Og det skal ske i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2024,” siger Elisa Rimpler.

”Og så er det vigtigt, at vi står sammen med resten af fagbevægelsen og i fællesskab presser på for, at det ikke strander ved nogle anbefalinger, men at politikerne også får fulgt op på dem,” tilføjer hun.


Det skal du vide om den nye komité

Få overblik over regeringens lønstrukturkomité gennem disse fem punkter:

 

1. Hvorfor en lønstrukturkomité?

Regeringen har, på opfordring af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), nedsat en lønstrukturkomité, som skal give parterne på det offentlige overenskomstområde et fælles grundlag at diskutere lønforhold for offentligt ansatte ud fra.

 

2. Hvad er problemet?

Der er blandt nogle faggrupper i den offentlige sektor et stort lønefterslæb, bl.a. som følge af Tjenestemandsreformen af 1969. Pædagogers grundløn er eksempelvis knap 37.000 kr. i gennemsnit, når man tæller pension og alle tillæg med, mens sygeplejersker får knap 41.000 kr. og lærere godt 45.000 kr. Den gennemsnitlige grundløn for alle danskere er godt 43.000 kr.

 

3. Hvem sidder i den nye komité?

Komiteens formand er professor Torben M. Andersen. Herudover udgøres komiteen af seks repræsentanter fra de faglige organisationer – heraf 5 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og én fra Akademikernes Centralorganisation – fire repræsentanter for arbejdsgiverne samt seks eksperter. Pædagogerne er repræsenteret gennem FH, hvor Lizette Risgaard sidder med som FH-formand sammen med de fire forhandlingsledere for overenskomsterne på henholdsvis det kommunale område (Mona Striib), det regionale område (Grete Christensen), det statslige område (Rita Bundgaard) og det private/industriens område (Claus Jensen). BUPL’s formand, Elisa Rimpler, sidder med i den gruppe, der skal kvalificere FH’s mandat i komiteen. Læs mere om komitéen og kommissoriet her (pdf).

 

4. Hvad er komiteens opgave?

Komiteen skal analysere lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor, bl.a. på baggrund af uddannelsesniveau og ansvar. Komiteen skal også se på kønssammensætningen i personalegrupperne og den historiske udvikling i lønnen mv.

 

5. Hvornår skal den være færdig?

Lønstrukturkomiteen skal afslutte sit arbejde og aflevere en færdig rapport inden udgangen af 2022.

Vigtigt arbejde: Lønkomité hilses velkommen

Se, hvad formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og beskæftigelses- og ligestillingsministeren siger om den nye lønstrukturkomité:

”Det er helt nødvendigt, at vi nu – langt om længe – får et fælles faktuelt grundlag at stå på, når vi diskuterer løn. Det bliver ikke nemt, men det er et meget vigtigt arbejde, hvilket regeringen er enige med os i.” Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

”Jeg er glad for, at vi nu nedsætter den lønstrukturkomité, som vi lovede i forbindelse med Folketingets afslutning af konflikten på sygeplejerskeområdet. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er udfordringer med uligeløn i Danmark. Men vi må også erkende, at det er en kompleks debat, og vi har brug for, at der skabes et fælles oplyst grundlag, som kan danne grundlag for kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.” Peter Hummelgaard, beskæftigelses- og ligestillingsminister (S)