Sundhedsstyrelsen har opdateret listen for, hvem der har øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med coronavirus. Politikerne mangler dog stadig at aftale, hvordan pædagoger og andre i frontpersonale-grupperne får gavn af de 200 millioner kroner, som er afsat til lønkompensation for medarbejdere med øget risiko.

Opdateret d. 24. august 2020

Af: Julie Fristed Hansen, Journalist, foto: Colourbox

Er dit BMI over 35? Er du oppe i årene og har svært ved gåture, cykelture eller lignende? Har du en kronisk sygdom? Eller er du måske gravid? Hvis ja, så er du blandt de personer, som Sundhedsstyrelsen vurderer til at have en øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb eller andre komplikationer ved smitte med coronavirus.

Alder kombineret med funktion- og aktivitetsniveau, overvægt, kronisk sygdom og graviditet er nemlig nogle af de faktorer, som spiller ind på, om man anses som en del af risikogruppen. Sundhedsstyrelsen har netop præciseret, hvilke grupper der har øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb ved smitte.

Det er dog i sidste ende stadig op til din egen læge at vurdere, om du hører til i risikogruppen.

Se risikogrupperne her

1. Alder: Alder spiller en rolle for ens risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med coronavirus, men man kan ikke se isoleret på alder. Det handler nemlig også om, hvor frisk, rask og rørig, man er, og hvordan ens funktions- og aktivitetsniveau er. Med det i mente vurderer Sundhedsstyrelsen, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb er øget hos personer over 70 år – særligt personer over 80 år, og personer over 65 år, som samtidig har en eller flere kroniske sygdomme.

2. Vægt: Overvægt øger risikoen for at få et alvorligt sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsen vurderer en øget risiko hos personer med BMI over 35 og personer med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom.

3. Sygdom: Personer med forskellige kroniske sygdomme eller tilstande har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte. Svære hjertekarsygdomme, lungekræft, nyresygsomme, leversygdomme, dårligt reguleret diabetes og Hiv-positive er nogle af de sygdomme, som øger risikoen.

4. Graviditet: Af hensyn til det ufødte barn og den gravide anses gravide som en risikogruppe.

5. Øvrige risikogrupper: Plejehjemsbeboere, personer uden fast bopæl og børn med visse sygdomme.

BUPL: Nu kan forhandlingerne begynde

Hos BUPL ser man frem til, at Folketinget nu kan tage hul på forhandlingerne om brugen af de 200 millioner kroner, som er blevet afsat til lønkompensation til virksomheder med medarbejdere, der på grund af dårligt helbred er i særlig risiko at blive alvorligt syge, hvis de smittes med coronavirus.

»Jeg har så sent som i dag rykket beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard. Han siger, at nu hvor præciseringen af risikogrupperne foreligger, så skal de i gang med at forhandle om, hvem de 200 millioner skal omfatte, og hvordan det helt konkret udmøntes,« siger BUPL’s formand Elisa Rimpler, men pointerer, at selve præciseringen af risikogruppen ikke ændrer på, hvordan man skal forholde sig i forhold til rådføring med egen læge.

»Det ændrer ikke på, at man stadig har brug for at gå til sin egen læge, hvis man er bekymret eller bange for, om det er en for stor risiko at gå på arbejde,« siger hun.

BUPL: Vi skal holde fast i alle, som vil blive i faget

For Elisa Rimpler og BUPL er det vigtigt at sikre de bedste betingelser for pædagoger i risikogruppen, så alle, der stadig vil være i faget, har mulighed for at blive.

»Pædagoger i højrisikogruppen skal enten have en mulighed for at være hjemme i en periode, hvor der kan blive ansat en vikar eller sikres en ordning, hvor de arbejder hjemme og løser opgaver, som institutionen har brug for, og/eller kan blive omplaceret til andet arbejde,« siger Elisa Rimpler.

»Det er vigtigt, at man sikrer lønnen til medlemmet og fastholder tilknytningen til arbejdspladsen. Vi har brug for alle pædagoger, som kan og vil, fordi vi står overfor minimumsnormeringer og en kæmpestor pædagogisk opgave i fremtiden. Så kommunerne bør holde fast i alle de, som gerne vil blive i faget – også dem i risikogruppen, så de kan vende tilbage efter corona. Og derfor skal der laves nogle gode ordninger,« fortætter hun.

 

Udpluk fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for folk med øget risiko

•Personer i øget risiko kan som udgangspunktet godt deltage i sociale sammenhænge, hvis der tages hensyn til særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand.

•Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer i øget risiko som udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker. Personer i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

•Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres læge, ikke bør møde på arbejde. I vurderingen skal lægen inddrage muligheden for at ændre arbejdsforhold, hvor der sikres fysisk afstand og skærpet hygiejne. Lægen skal også inddrage den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved arbejdsopgave-/funktion.

•Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år fra graviditetsuge 28 (28+0) have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet

•Hvis du har en sygdom eller tilstand, som giver risiko for et alvorligt forløb af COVID-19 og har fået symptomer på øvre luftvejsinfektion, som ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, hoste og/eller feber, bør du ringe til din læge for at få en vurdering og henvisning til test for COVID-19.
Du bør også ringe, selv om du blot har milde symptomer.

•Bor man sammen med en person, som er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Kilde: Sundhedsstyrelsen