Høje følelsesmæssige krav til pædagogers arbejde risikerer at blive til udmattende omsorgstræthed, hvis ingen griber ind. Pædagoger er hårdere ramt end andre faggrupper.

Opdateret d. 18. december 2021

Af: Mikkel Prytz, Journalist, Illustration: Eszter Szabo

Børn, der er udsat for omsorgssvigt eller oplever splittelser i familien. Unge, der skader sig selv eller andre. Børn og unge udsat for mobning.

Det er blot nogle af de voldsomme skæbner, pædagoger ofte møder gennem deres arbejde, hvor de som en selvfølge skal forholde sig til andres følelser og vise omsorg.

Men jo større følelsesmæssig påvirkning, man oplever på sin arbejdsplads, jo større er risikoen for, at kravet til den enkelte pædagogs evne til at håndtere følelserne bliver for stort. At behovet for medfølelse og omsorg udvikler sig til omsorgstræthed.

Udgør hvert femte arbejdsmiljøproblem

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et af de problemer, som Arbejdstilsynet slår ned på. Når tilsynet kommer ud på pædagogiske arbejdspladser for at tjekke det psykiske arbejdsmiljø, handler hvert femte problem om høje følelsesmæssige krav.

Det viser en opgørelse over Arbejdstilsynets reaktioner, som Børn&Unge har fået aktindsigt i, og som Bitten Persson, medlem af forretningsudvalget i BUPL med politisk ansvar for arbejdsmiljø, genkender fra pædagogers virkelighed.

”Jeg har ofte hørt pædagoger italesætte de høje følelsesmæssige krav, og jeg har selv oplevet det i mit arbejde som pædagog. Vi er nødt til at anerkende, at mange pædagoger får ondt i følelserne, når de oplever problemer, som de med deres faglighed kan se en løsning på, men ikke kan løfte med de nuværende vilkår,” siger Bitten Persson.

Hun kalder omsorgstræthed blandt pædagoger for et stort problem, som bør italesættes på arbejdspladsen.

”Det kan være svært, men nogen skal turde tage hul på diskussionen. Og så skal arbejdsmiljørepræsentanterne tage dialogen videre til arbejdsgiverne, så vi kan få undersøgt problemets omfanget og drøfte løsninger. Det er arbejdsgivernes ansvar, at vi ikke har et arbejdsmiljø, der gør os syge,” tilføjer Bitten Persson.

Pædagoger er hårdere ramt

Alle har følelserne med på job. Men pædagoger bliver i højere grad end andre følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, viser de nationale undersøgelser ’Arbejdsmiljø og Helbred’.

De skal kunne rumme andres følelser og samtidig forholde sig til en lang række af børn, unge, forældre, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere, som har en mening om deres arbejde.

Det kan være en stor belastning, fortæller Lise Keller, psykolog og projektleder i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration, som netop har præsenteret et nyt materiale om følelser i arbejdet.

”Det er forskelligt, hvilke kompetencer og erfaringer vi har med os til at kunne rumme andres negative følelser. Hvis vi så ikke håndterer følelserne professionelt i situationen, måske mens andre kigger på, kan det vække andre negative følelser som skyld. Det er en af de store udfordringer for en faggruppe som pædagoger,” siger Lise Keller.

”Samtidig er der en stor plusside ved følelser i jobbet, for når arbejdet med mennesker lykkes, giver det mening og tilfredsstillelse for medarbejderen.”

Konstante kompromisser koster

Den dimension af pædagogers arbejdsliv hæfter arbejdsmiljøforsker Pernille Steen Pedersen sig også ved.

”Pædagoger er dygtigere end nogensinde og har så meget viden og faglighed at bidrage med. Jo stærkere faglighed, jo mere berigende er det også at gå på arbejde. Men det har også en pris,” siger Pernille Steen Pedersen, der er ph.d. og post.doc på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

For den stærkere faglighed kommer sammen med højere krav, flere målinger og større synlighed. Hvis betingelserne for at levere et godt stykke arbejde ikke er til stede, eksempelvis på grund af dårlige normeringer, er det ifølge Pernille Steen Pedersen svært at være robust og ligeglad.

”Særligt for pædagoger er det et kendetegn, at hvis de igennem længere tid har måttet gå på kompromis med deres faglige stolthed, samtidig med at de ikke får anerkendelse, kan der opstå følelsesmæssige reaktioner som omsorgstræthed, skam eller udbrændthed,” siger hun.

Kan miste medfølelsen

Omsorgstræthed kan vise sig på flere måder, fortæller Rikke Høgsted, der som psykolog har undervist pædagoger og ledere i at forebygge, at længere tids overbebyrdelse sætter sig på medarbejderens evne til medfølelse.

”Vi har som fagpersoner en vis kapacitet til at løfte høje følelsesmæssige krav som en del af vores kerneopgave. Når den er brugt op, risikerer vi at miste vores professionelle ståsted. Nogle vil reagere på ubalancen ved at give endnu mere af sig selv, selvom de godt ved, at der ikke er ’dækning for checken’ i det lange løb. Andre vil give mindre af sig selv i arbejdet,” siger Rikke Høgsted.

Hun forklarer, at en pædagog kan veksle mellem de to reaktionsformer, så man eksempelvis overinvolverer sig i nogle børn på bekostning af andre børn eller forældre, som man kommer til at lægge afstand til.

”Det er alt sammen et udtryk for, at man har mistet sin mentale balance,” siger Rikke Høgsted.

Læs stort tema om omsorgstræthed i Børn&Unge nr 11/2021.

Opdag omsorgstræthed

Omsorgstræthed kan vise sig på to forskellige måder:

Overinvolvering: Du begynder at se andre som ofre, som du skal redde. Du føler utilstrækkelighed eller desperation, hvis en samarbejdspartner ikke lever op til dine forventninger. Omvendt bliver du himmelhenrykt, hvis noget lykkes i dit arbejde. Du kommer til at føle dig mere som pårørende end som professionel. I yderste konsekvens kan du ikke adskille følelserne i dig selv og hos dem, du prøver at hjælpe.

Distancering: Du træder et skridt væk fra dem, du skal hjælpe. Det kan være i form af forråelse, hvor du begynder at tænke kynisk. Det kan også være igennem en meget mekanisk eller teoretisk fortolkning af, hvad reglerne siger, at du bør gøre. Du kan også finde på at undgå svære situationer eller samtaler eller måske henvise opgaverne til andre, så du får flyttet dem fra dig selv.

Kilde: Rikke Høgsted, psykolog

Pædagoger rammes hårdere

Pædagoger har i højere grad end mange andre faggrupper følelseslivet med på job, viser de nationale undersøgelser Arbejdsmiljø og Helbred. Her spørgsmål og svar fra undersøgelsen:

Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?
Pædagoger svarer 3,2 på en skala fra 1 til 5 (snit for alle er 2,8)

Hvor ofte skal du tage stilling til andres problemer i dit arbejde?
Pædagoger svarer 3,4 på en skala fra 1 til 5 (snit for alle er 2,9)

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø