Vi har for længst lagt pansret og leder i dag med hjertet og med kerneopgaven som vores klare fokuspunkt, siger områdeleder i Hillerød Vest Berit Aagaard.

Opdateret d. 16. december 2019

Af: Ulla Bechsgaard, journalist og ledelsesrådgiver

I midten af 80’erne og starten af 90’erne var den pædagogiske verden stærkt præget af en diskurs om, at nogen havde definitionsretten til den rigtige pædagogik.

Det oplevede i hvert fald Berit Aagaard, som i de år helt forlod faget for senere at vende stærkt tilbage først som pædagog, derefter som dagtilbudsleder og de seneste fem et halvt år som områdeleder i Hillerød og dermed leder for 120 medarbejdere og nærmeste leder for fem dagtilbudsledere.

Berit Aagaard, som blev uddannet pædagog i 1981, er kort blevet præsenteret for den amerikanske psykolog og ledelsesforsker Brené Brown, som lige nu er aktuel med bogen ”Mod til at lede”, og hun er umiddelbart fascineret.

Browns synspunkter om at lede helhjertet, at kende sit eget værd og tage hånd om medarbejdernes følelser rammer lige ned i den ledelsesstil, som hun selv bestræber sig på at praktisere, og som hun mener bør være kendetegnende for moderne ledelse i dag.

Vi har for længst bevæget os væk fra facitliste-tankegangen fra 80’erne. Pædagogikken og tilgangen til det enkelte menneske er blevet bredere og rigere, mener Berit Aagaard.

»I dag er det svært at lede uden at have lagt pansret. Både ledere og medarbejdere er blevet trænet i at tage ansvar for, hvad man selv skal gøre i stedet for at sige, at det er de andres skyld,« siger hun, og uddyber:

Tvivlen skal have plads

»Jeg er opmærksom på mit eget værd, men også på andres. Du kommer længst med at se på andre som ligeværdige. Jeg gør mit bedste i løbet af en dag, og så kan jeg ikke gøre mere. Og jeg er overbevist om, at andre også gør deres bedste.«

»Vi lever i en tid, hvor kompleksiteten er stor. Du kan som leder ikke vide alt. Derfor er du nødt til at give plads til tvivlen, sådan som også Brené Brown opfordrer til. Du må være modig og nogle gange vove pelsen ved at være sårbar,« siger Berit Aagaard.

Hun giver et eksempel: »Vi er opdraget til at have klare mål for møder, men ind i mellem kan det være nødvendigt at slippe mål og ambitioner og lade dialog og tvivl fylde rummet for derved at bringe os hen til nogle beslutninger, som vi ikke ville kunne planlægge os til.«

Brug den fælles magt

Berit Aagaard finder Brené Browns overvejelser om magt – fælles magt, delt magt og indre magt – særligt relevante for ledere af ledere. Fælles magt handler, ifølge Brené Brown, om at opbygge kollektiv styrke i en gruppe med forskellige interesser ved at bygge på gensidig støtte, samarbejde, anerkendelse af og respekt for forskellighed.

Det kan være sårbart og kræve mod at være i et rum med uenighed og skulle nå til en fælles forståelse, forklarer Berit Aagaard. Hun oplevede det blandt andet selv, da hun var ny områdeleder og dermed for første gang var leder for andre ledere. De skulle have et fælles planlægningsmøde, og stemningen var bestemt ikke i top på forhånd:

»Men når du har selvværd og mærker, at dét, du bidrager med, er gavnligt for andre, så vokser den fælles energi om at nå et mål i rummet. En fælles ping-pong-stemning og en ligeværdig proces, hvor alle bidrager med hvad, de hver især kan bidrage med, giver en aha-oplevelse. Vi er trygge, pansret bliver lagt, og vi oplever at være en del af et fællesskab. Selvfølgelig sker det hele ikke på et enkelt møde, men i dag vil jeg sige, at samarbejdet har vokset sig frugtbart.«

Magt til at gøre en forskel

Delt magt bygger, ifølge Brené Brown, på tanker om, at alle har magt til at gøre en forskel, og at den magt kan forøges ved hjælp af nye færdigheder, viden og bevidsthed. Den enkelte skal have handlefrihed og vedkommendes særlige potentiale skal anderkendes.

Som leder skal du være bevidst om følelsernes styrke, men du må ikke være i følelsernes vold, siger Berit Aagaard. Hun giver et eksempel med en medarbejder, der kom tilbage fra barsel.

Da Berit Aagaard, dengang som dagtilbudsleder, spurgte medarbejderen, hvordan hun havde det med at komme tilbage, var svaret ’rigtig dårligt’. I det tilfælde måtte Berit Aagaard handle med hjertet og anerkende medarbejderens følelser.

Samtidig var hun nødt til at forklare medarbejderen, at hun måtte beslutte, om hun ønskede at komme tilbage. Valgte hun at komme tilbage, så indebar det at bidrage positivt til kerneopgaven i det daglige:

»Når vi har talt om, hvad vi kan gøre på arbejdspladsen, tegnet et billede af de kompetencer, som vedkommende åbenlyst indeholder, og tegnet et billede af, hvad hun kan bidrage med, og når vi har fortalt, hvilke klare forventninger vi har til hendes opgave, så må vi også have en forventning om, at hvis medarbejderen beslutter at komme tilbage, så tager hun sit ansvar og gør et godt stykke arbejde,« siger Berit Aagaard.

Egne blinde vinkler

Ledere skal afsætte tid til at forholde sig til deres egen frygt, egne følelser og egen baggrund, ellers kommer de til at spilde tid på at håndtere deres egen uhensigtsmæssige adfærd, mener Brené Brown. Som modig leder skal man hele tiden bevare en nysgerrig indstilling til egne blinde vinkler, og man hjælper og støtter sine medarbejdere, så de trygt kan finde deres egne blinde vinkler.

Berit Aagaard mener, at dialogen er afgørende for, at ledere kan lære sine egne blinde vinkler at kende. Hun går jævnligt i dialog med sin ledergruppe og med sin nærmeste leder i forvaltningen for hele tiden at få et nyt blik på sig selv.

Alle medarbejdere såvel som ledere og områdeleder har fået klarlagt deres præferencer ved hjælp af Jungs Typeindikator (JT). Den kortlægning har givet større åbenhed overfor forskellighed, forklarer hun.

»Min ambition var, at den større åbenhed og større kendskab til hinanden, som JT åbnede op for, skulle avle større mod, så medarbejderne turde kaste sig ud i noget mere vildt med børnene. Være mere åbne, initiativtagende og handlende i den pædagogiske praksis. Få ideer til nye tiltag og være trygge ved at dele dem med kollegerne. Fjolle og lege med børnene og tænke mindre på, hvordan andre ser en og mere på at lave et godt pædagogisk arbejde. Hvis ikke vi som ledere udviser mod, så gør vores medarbejdere det heller ikke,« siger Berit Aagaard, som godt kan lide, at Brené Brown skubber til at få det hele menneske foldet ud.

»Engang syntes man, at det var lige meget, om det var Hanne eller Tom, der var på arbejde, bare det var en pædagog. Men det er det jo ikke. Vi har alle vores værdi. Vi er forskellige, og den enkelte bidrager både med sin pædagogiske faglighed og med sit private jeg. Det betyder noget, at det netop er Hanne eller Tom, der er på arbejde en bestemt dag. Ingen bryder sig om bare være et nummer i rækken.«

Modig eller angstfuld tvivl

Berit Aagaard mener, at Brené Browns efterspørgsel på ledere, der tør vise mod, være i tvivl og tage livtag med sårbarheden er vigtige opmærksomhedspunkter i dag:

»Vi lever i en tid, hvor mange kræfter forsøger at skabe frygt og få folk til at tvivle og blive angste. Hvis du tvivler modigt, bringer det dig nye steder hen. Hvorimod hvis du tvivler af angst, er det handlingslammende,« mener Berit Aagaard.

Områdelederen er til gengæld ikke i tvivl om, at den linje, lederen lægger i hverdagen, betyder meget på arbejdspladsen:
»Alle de små ting i hverdagen betyder noget. Det er ikke lige meget, hvad du siger, hvordan du ser ud, og om du ser den nye køkkenmedarbejder i øjnene. Det betyder faktisk noget, at du bestræber dig på at være et ordentligt menneske.«


Læs også:
5 udfordringer for modige ledere 
Ledelsesforsker: Vær modig, når du leder