127,5 millioner kroner skal bruges på flere undervisningstimer til pædagogstuderende. BUPL og PLS kalder på flere penge, hvis uddannelsen skal løftes, men det kan uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke love.

Opdateret d. 15. november 2019

Af: Mathilde Graulund, Journalist

Nu skal der investeres i de studerende.

Sådan lyder det fra professionshøjskolerne i landet, når Børn&Unge spørger, hvad de 127,5 millioner kroner, som skolerne fik tildelt af Uddannelses- Forskningsministeriet i sommer, skal bruges på.

Pengene er et engangsbeløb, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) har bestemt skal tildeles pædagoguddannelsen. Men hvad skal pengene bruges på? Det har Børn&Unge spurgt rektorer, institutchefer, uddannelsesledere og dekaner på landets seks professionshøjskoler om.

Alle svarer, at de vil investere i flere timer til de studerende og mere feedback fra underviserne. De studerende skal mærke en forskel, siger Camilla Wang, der er rektor på UC Absalon og næstformand i Danske Professionshøjskoler.

»Pengene skal bruges på mere kontakt mellem underviser og studerende. De skal komme alle pædagogstuderende til gode. Derfor vil vi prioritere mere undervisningstid til gavn for de studerende,« siger hun.

Flere og bedre undervisningstimer er også det, de studerende selv ønsker. Det peger en rundspørge på Københavns Professionshøjskole på. Rundspørgen er foretaget af PLS, som har spurgt omkring 500 københavnske pædagogstuderende, hvad de mener, de 127,5 millioner kroner skal investeres i. Svaret er klart: flere undervisningstimer, mere forberedelsestid til underviserne og flere midler til de kreative fag.

Pengene løfter ikke uddannelsen

Selvom der er glæde at spore over investeringen, kan 127,5 millioner kroner ikke redde pædagoguddannelsen. Sådan lyder det fra Mia Rebecca Lund, der er faglig sekretær i PLS.

»127,5 millioner kroner er en god saltvandsindsprøjtning, men pædagoguddannelsen er udsultet, så det er slet ikke nok til at give uddannelsen det løft, der er behov for,« siger Mia Rebecca Lund.

Det er ikke første gang, at uddannelsen modtager et klatbeløb og må drømme videre om længerevarende investeringer. Tidligere på året fik uddannelsen 17,5 millioner kroner af den forrige regering, og der er blevet skåret på uddannelsen i årevis. Pædagoguddannelsen har et historisk lavt uddannelsestaxameter, som betyder, at uddannelsen i år får 40.700 kr. pr. studerende. Til sammenligning får læreruddannelsen 44.400 kr. pr. studerende.

Minister lover ikke flere penge

Selvom det er positivt, at der kommer penge til pædagoguddannelsen, er man også i BUPL ærgerlig over, at der ikke er tale om en permanent investering til den udsultede uddannelse. Pædagoguddannelsen har brug for et kvalitetsløft, siger Lasse Bjerg J’ørgensen, der er medlem af forretningsudvalget i BUPL med politisk ansvar for uddannelsesområdet. For med politiske ambitioner om minimumsnormeringer og et stigende børnetal er kvaliteten på uddannelsen en vigtig brik i at få det store puslespil til at gå op, mener han. Derfor lyder meldingen fra BUPL’s Lasse Bjerg Jørgensen:

»Vi sidder spændt og venter på mere.«

BUPL og PLS må dog vente lidt længere, for uddannelses- og forskningsministeren kan ikke love flere penge til uddannelsen på nuværende tidspunkt. Det fortæller Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Børn&Unge.

»Jeg kan ikke love noget på økonomien, som jeg ikke har flertal for endnu. Det ville være at stikke blår i øjnene på en meget stor gruppe studerende og en meget stor offentlig sektor. Og det ønsker jeg ikke. Jeg ønsker at være så ærlig, som jeg kan være – nemlig at pædagoguddannelsen har høj prioritet hos mig. De penge, jeg har kunnet finde som minister, har jeg sendt i pædagogernes retning, og det skal ses som et udtryk for et stort engagement fra mig som minister. Men man kan kun bruge penge, når man har dem. Og derfor vil jeg ikke love noget, før jeg har fundet pengene,« siger uddannelses- og forskningsministeren.

Pædagoguddannelsen har en historisk lav undervisningstakst efter flere års besparelser.

 

Læs mere om den udsultede uddannelse og konsekvenserne af den i Børn&Unge nr. 13 2019.