BUPL, kommuner og uddannelser graver dybt i erfaringsskuffen for at kortlægge, hvordan pædagogerne kan fastholdes i faget, og hvordan uddannelsen bliver mere tillokkende. Flere forsøg er i gang.

Opdateret d. 27. september 2021

Af: Helle Bjerre Christensen, Journalist

Når Emils forældre afleverer ham i børnehaven, har kun lidt over halvdelen af de ansatte, som han tilbringer sin dag med, den faglige indsigt i børns trivsel og udvikling, som en pædagoguddannelse giver.

Dagtilbuddene har længe haft svært ved at tiltrække uddannede pædagoger, og de kæmper også med at holde på dem, de har.

Derfor lancerer BUPL sammen med Århus og Københavns kommuner samt Københavns Professionshøjskole og Via University College et nyt samarbejde, der handler om at finde løsninger på, hvordan der tiltrækkes flere til faget, og så færre falder fra.

”Jeg er glad for, at vi kan samle så markante kræfter om at finde løsninger på et potentielt katastrofalt samfundsproblem,” siger Elisa Rimpler, formand i BUPL.

”Hvis vi ikke lykkes med at rekruttere og fastholde flere pædagoger, vil kvaliteten i vores daginstitutioner falde markant de kommende år. Det bliver børnene, der kommer til at betale prisen. Derfor skal vi i gang nu,” siger hun.

Lederne: Vi kan ikke få pædagoger

Manglen på pædagoger skyldes blandt andet, at børnetallet stiger, at et stort antal pædagoger går ned i tid, at nogle skifter branche, og at for få uddanner sig. Samtidig indføreres der nu gradvis minimumsnormeringer.

Pædagogmanglen har især ramt Århus og København. På landsplan svarer 42 procent af lederne i en ny vilkårsundersøgelse, som BUPL har foretaget blandt pædagoger og ledere i dagtilbud, at de indenfor det seneste år ikke kunne finde en pædagog til en ledig stilling.

I samarbejdet, der har fået navnet Spydspidsinitiativet, vil parterne dele viden, drøfte erfaringer og afprøve tiltag, der kan sikre en fastholdelse af pædagogerne i faget.

Flere skal få lyst til at uddanne sig til pædagog ved blandt andet en styrkelse af uddannelsen. Erfaringerne skal tjene som inspiration for andre kommuner og uddannelsesinstitutioner, lyder det.

Medhjælperne bliver uddannet

Ifølge formand i BUPL Århus, Marianne Gilbert Nielsen, har kommunen beregnet, at dens institutioner kommer til at mangle 600 pædagoger i 2025, når der tages højde for indførslen af minimumsnormeringer og det stigende børnetal.

”Vi hører fra lederne, at antallet af ansøgere falder, og at problemet er størst i yderområderne,” fortæller hun.

BUPL Århus og Århus Kommune samarbejder allerede på flere fronter om at hæve antallet af pædagoger. Pædagogmedhjælpere kan fx uddanne sig til pædagog med merit, mens de fortsat arbejder i dagtilbuddet.

”På den måde er medhjælperne i institutionen og får samtidig uddannelsen med vikardækning og løn. Det har vi stor succes med, og vi er lige nu i færd med at uddanne 90,” fortæller Marianne Gilbert Nielsen.

De nye får et chok

Et andet fokuspunkt er at fastholde pædagoger i faget, ikke mindst de nyuddannede, der ifølge Aarhus formanden nogle gange får et ’praksis-chok’, når de kommer ud i en institution til deres første job.

”Derfor har vi sammen med kommunen lavet et kursusforløb, hvor nyansatte nyuddannede blandt andet bliver introduceret til, hvordan det er at arbejde i kommunen, og hvor vi giver dem et rum, hvor de kan mødes og tale om, hvad der kan være svært ved at være nyuddannet.”

Det bliver trods alt bedre

I København er BUPL i dialog med kommunen bl.a. om at støtte pædagoger i at komme tilbage på fuld tid og ældre i at komme på seniorordninger, fortæller Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden:

”De siger ofte, at det er for hårdt for dem at arbejde på fuld tid.”

Henriette Brockdorff har en forsigtig forhåbning om, at pædagogerne oplever, at presset letter i takt med, at minimumsnormeringerne bliver implementeret. Det skal de være fuldt i 2024.

”Med de første skridt på minimumsnormerings-stigen, der er taget, har vi allerede pædagoger, som siger, at det trods alt er blevet bedre. De kan mærke, at der er nogle dage, hvor der er flere på arbejde,” fortæller hun.

Skal lægge et politisk pres

Udfordringen er dog stadigvæk at sikre, at der er nok pædagoger til at opfylde minimumsnormeringerne og til at følge med børnetallet. BUPL’s beregninger viser, at der på den baggrund kommer der til at mangle 14.000 pædagoger i 2030.

Ifølge Marianne Gilbert Nielsen fra BUPL Århus er intentionen med Spydspidsinitiativet også at lægge pres på Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen.

”For vi kan godt gøre noget i alle kommuner hver for sig, men det er ikke nok. I Århus kan vi ikke bestemme over uddannelsen, for det beslutter ministeriet. Så vi er simpelthen nødt til at have regeringen og KL mere med på banen.”

Fakta om Spydspidsinitiativet

BUPL, Århus og Københavns kommuner samt de professionshøjskoler, der står for uddannelsen af pædagoger i landets to største kommuner, savner handling og initiativer fra regeringen til at løse den akutte mangel på pædagoger, der udvander kvaliteten i daginstitutionerne.

Det er i det lys, at man skal forstå Spydspidsprojektet og navnet på partnerskabet: Når regeringen ikke handler, så går de parter, der er berørt af rekrutteringskrisen, i front for at finde de bedste løsninger.

Ud over de to lokalformænd i BUPL Århus og BUPL Hovedstaden er BUPL repræsenteret ved forbundsformand Elisa Rimpler.
Spydspidsinitiativet løber fra august 2021 til juni 2022.

Det er partnerskabets forventning, at erfaringerne kommer til at danne grundlag for en national rekrutteringsplan med regeringen for bordenden.

Formålet med initiativet er blandt andet at:

• regeringen sammen med parterne udarbejder en national handleplan for rekruttering og fastholdelse af pædagoger.

• partnerskabet udveksler idéer og erfaringer, trækker ny viden ind fra andre kommuner og drøfter udfordringer og resultater.

• partnerskabet afdækker, hvilke initiativer der allerede er iværksat i regi af kommunen, fagforeningen og/eller professionshøjskolen.

Kilde: Spydspidsinitativet