Regeringen ønsker at give to kommuner fuld frihed på dagtilbudsområdet. Men det må ikke ramme minimumsnormeringerne, mener to støttepartier.

Opdateret d. 19. oktober 2020

Af: Clara Leck Bachmann, journalist / foto: Colourbox,

Regeringens ønske om at give Helsingør og Rebild kommuner statslig frihed på dagtilbudsområdet må ikke gå ud over minimumsnormeringerne. Det fastslår to af regeringens støttepartier. 

»Det er ingen hemmelighed, at minimumsnormeringer ikke er regeringens kop te. Men det er jo en helt central indrømmelse, som regeringen har givet til støttepartierne, både i det fælles forståelsespapir og i finanslovsforhandlingerne. Så jeg kan slet ikke forstå, hvis regeringen mener, at der kan laves smuthuller for nogle kommuner,« siger Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj.

Heller ikke SF’s børneordfører, Jacob Mark, ønsker at give de to kommuner helt frie tøjler. SF kræver, at kommunerne prioriterer minimumsnormeringer.

»Minimumsnormeringerne vil først være indfaset, efter forsøget er afsluttet, men indtil da får kommunerne jo penge til dem hvert år, og dem skal de kunne redegøre for, at de har brugt på daginstitutionsområdet,« siger han.

Kommuner slippes fri

Ideen om frikommuner blev lanceret af statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med Folketingets åbning. Her fortalte hun, at syv kommuner ville blive sluppet fri af statslige regler og love, hvoraf kommunerne Helsingør og Rebild bliver sluppet fri på dagtilbudsområdet.

Tanken bag forsøgsordningen er at give pædagogerne færre regler og mere at skulle have sagt i deres arbejde, hvilket regeringen håber vil resultere i bedre dagtilbud med mere tid med børnene.

Forslaget om det nye frihedsforsøg kommer samtidig med, at folketingspolitikerne er i gang med at forhandle om minimumsnormeringer. Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), har til P1 Orientering sagt, at de to forsøgskommuner kan vælge helt at se bort fra et muligt lovkrav om minimumsnormeringer. Direkte adspurgt, om kommunerne kan vælge, at der skal være færre pædagoger i institutionerne, svarede ministeren, at »der må være flere, og der må være færre.«

Socialdemokratiet undrer sig

Ifølge Socialdemokratiets børneordfører, Jens Joel, er det endnu ikke fastlagt, hvilke såkaldte hegnspæle, der skal være under forsøget, Der vil nemlig fortsat være nogle regler, der er nærliggende at holde fast i, såsom krav om børneattester. Men forsøget virker ikke, hvis man holder fast i alle regler og krav, fortæller han – forsøget går netop ud på at give kommunerne frie tøjler.

Børneministeren har sagt, at der kun vil være tre krav til kommunerne. Hvorfor er minimumsnormeringerne ikke på listen over krav?

»Der er jo ikke et klasseloft på den liste. Der er masser af regler, som ikke er med,« siger Jens Joel.

Kommer minimumsnormeringerne til at være på listen over de ting, kommunerne ikke må ændre på?

»Vores udgangspunkt er, at vi skal have så få regler som muligt. Tanken er, at forsøget bliver en opjustering af normeringerne, da der bliver mere tid til det primære pædagogiske arbejde,« siger Jens Joel.

Men betyder det, at kommunen selv bestemmer om de må bruge de penge, de får til minimumsnormeringer, på minimumsnormeringer?

»Det kan jeg ikke svare på, for det er ikke forhandlet endnu. Men jeg synes faktisk, det er et overraskende fokus. Jeg har hørt fra pædagoger, at de har efterspurgt en større lokal frihed, og min påstand er, at den forbedring, som dette forsøg giver, er større end den minimumsnormeringspulje, som ville gå til de to kommuner under helt normale omstændigheder,« siger Jens Joel.

 

Om forsøget

Regeringen ønsker at give i alt syv kommuner statslig frihed på enten folkeskoleområdet, ældreområdet eller dagtilbudsområdet i en forsøgsordning, der skal køre over de næste tre år. Lovforslaget om forsøgsordningen fremsættes i Folketinget til februar.