Ny rapport fra Verdensbanken advarer mod akademisering af dagtilbud og fremhæver legens betydning. Det er en velkommen holdningsændring – og på tide, den kommer – lyder det fra både BUPL og professor i udviklingspsykologi. For legen giver håb for fremtiden.

Opdateret d. 6. februar 2018

Af: Trine Vinther Larsen, Journalist

Børn lærer bedst gennem udforskning, leg og samspil med andre, lyder det i en ny rapport fra Verdensbanken.

I rapporten ‘World Development Report 2018: Learning to realize education’s promise’ konkluderes det på baggrund af de senere års forskning, at dagtilbud for de 3-5 årige gør en positiv forskel i forhold til børns læring – men rapporten slår også fast, at den positive effekt afhænger af, at dagtilbuddets pædagogik ikke er hverken for ’akademisk’ eller ’overstruktureret’.

Meget akademiseret og konceptbaseret pædagogik risikerer ifølge rapporten at ’underminere børnenes kognitive, sociale og emotionelle udvikling ligeså vel som deres motivation for at lære’. Og de dagtilbud, som forbereder børn bedst til skolen, er ikke dem der tidligt bogstav- og taltræner, men dem som gennem legen udvikler børnenes ’tryghedsfølelse, deres nysgerrighed, sprog og evne til selv-regulering’, hedder det blandt andet i rapporten.

Velkommen holdningsændring

Verdensbankens uddannelsestænkning har ellers tidligere baseret sig på programmer og koncepter, hvor undervisningen er stramt struktureret og målstyret, og hvor målet har været faglig indlæring frem for soft-skills som nysgerrighed og selv-regulering, fortæller medlem af forretningsudvalget i BUPL med politisk ansvar for 0-6 års området Lasse Bjerg Jørgensen.

Derfor er det med en lille smule skepsis han nu hilser de nye toner fra Verdensbanken om legens vigtige betydning for børns dannelse og læring velkommen.

»Vi har i den pædagogiske verden længe sagt, at børn lærer bedst gennem leg, så det er på tide, at økonomer også får øjnene op for det. Og at Verdensbanken skifter holdning er vigtigt, for der bliver lyttet til Verdensbanken. Jeg håber, det er udtryk for en reel holdningsændring,« siger han og mener, at BUPL og hele den pædagogiske verden skal tage Verdensbankens lovprisning af legen til sig.

»Vi skal bruge det i vores fortsatte argumentation for legens vigtige betydning for børnenes sociale relationer og udvikling af venskaber, for deres forståelse af sig selv og deres omverden og for hele deres trivsel,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Leg frem for instruktionspædagogik

Også professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer påskønner, at Verdensbanken har fået øjnene op for forskningen i legens positive betydning for børns udvikling og læring i dagtilbud.

Allerede forud for sin udgivelse af bogen ’Læring, dannelse og udvikling’ fra 2015 granskede han over 400 anerkendte internationale undersøgelser om legende læring versus tidlig akademisering – Undersøgelser, der giver tung evidens for, at børns vigtigste kilde til læring ikke er instruktionspædagogik, men derimod den frie eksperimenterende leg.

»Problemet er, at dem, der styrer daginstitutionspolitikken ikke vil læse det, for så er de nødt til at droppe deres målstyrede konceptpædagogik,« siger Dion Sommer, der dog håber på en renæssance for legen.

Han finder, at mange kommuner stadig prædiker konceptpædagogik, men ser gode tegn i regeringens nye dagtilbudslov og herunder den pædagogiske læreplan, som ventes vedtaget i år.

»Leg er sammen med børneperspektivet skrevet ind i dagtilbudsloven, og det er da noget af en renæssance,« siger professoren.

»Legen har jo været i skammekrogen rigtig længe hos dem, der gerne vil udøve magt, så hellere noget instruktionspædagogik, mente de. Men som Verdensbanken også skriver, så virker det ikke, og den rapport går jo kloden rundt. Det er virkelig en interessant omvending, vi er på vej ind i,« siger Dion Sommer.

Nødvendig ny uddannelsestænkning

Ikke bare økonomerne i Verdensbanken, men også magtfulde politikere og forretningsfolk på det netop afviklede World Economic Forum 2018 i Davos i Schweiz talte om læring og revolution af uddannelsestænkningen. Den kinesiske milliardær Jack Ma prædikede behovet for et helt nyt uddannelsessystem, der ikke længere kan bygge på klassisk akademisk indlæring af faktuel viden, men derimod skal bygge på læring gennem sport, kunst og musik – legende aktiviteter – som kan udvikle børns soft skills såsom samarbejde og omsorg for hinanden – alt det, som maskiner endnu ikke gør bedre end mennesker.

Også Dion Sommer taler i sin seneste bog ’Udvikling’ fra 2017 om en nødvendig ny uddannelsestænkning, hvori netop legen skal have en fremtrædende plads.

»Det er der i allerhøjeste grad brug for. Fortsat PISA-styring og test i folkeskolen er den helt gale vej at gå, hvis vi skal kvalificere os til fremtiden. Vi må tilbage til den legende læring,« siger han og underbygger synspunktet med sin granskning af den nyeste forskning på området.

I en ny norsk bog om leg bidrager han med et kapitel, hvor han skriver om en ny tværvidenskab – epigenetik – der med baggrund i psykologi, sociologi og biologi undersøger, hvordan leg eller andre miljøforhold så at sige tænder eller slukker for gener i mennesket.

»Der sker rigtig meget, når børn leger. Så har de ’mastery’. Det vil sige, at det er dem, der organiserer og styrer legen, og der ved vi fra epigenetisk forskning, at jo mere børn leger og får lov til at selvstyre deres leg, jo mere lukker det ned for negative stresshormoner og lukker op for nogle andre hormoner, som gør barnet stressmodstandsdygtigt. Så man kan egentlig sige, at legen beskytter barnet mod stress,« siger psykologiprofessoren.

Hjernen vokser under leg

Fra stressforskning ved man, at hjernen kan skrumpe under stress og depression, men den epigenetiske forskning i leg viser omvendt, at legen kan udbygge hjernens dendrit- og synapsissystem og herved danne nye kommunikationsveje og forbindelser i hjernen.

»Vi ved allerede fra traditionel legeforskning, at børn lærer i legen – de kan simpelthen ikke lade være – de får nye erfaringer, de undersøger ting på mange forskellige måder, de mestrer dem og de får sociale evner og kompetencer ved at lege med gode kammerater. Epigenetik handler om, at samtidig med, at børn er i gang med legen, så opbygger de deres egen hjernearkitektur. Og der ved man, at børn, der har leget rigtig meget, de har en helt anderledes hjernearkitektur end de børn, der har leget for lidt – måske bare siddet foran et tv eller med en iPad. Hjernen vokser simpelthen, alt imens barnet leger og lærer, og samtidig stiger også læringskapaciteten,« siger Dion Sommer.

Håb for fremtiden

I den nyeste forskning på området taler man endvidere om intergenerationel intervention og transmission, som handler om, hvordan mennesket ikke bare udvikler sig i en vekselvirkning mellem genetisk arvemasse og miljøpåvirkning, men at de gener, man opbygger ved miljøpåvirkning som eksempelvis leg, kan gå i arv til næste generation.

»Det er jo en hel ny tanke om, at de positive legemiljøer, man udvikler i familier, i daginstitutioner og så videre, de kan påvirke mennesker gennem flere generationer – og påvirke børn, der ikke engang er født endnu,« siger Dion Sommer.

BUPL’s Lasse Bjerg Jørgensen har også positive forhåbninger til fremtidens børn. Ikke mindst hvis de nye toner fra verdens magtfulde økonomer og forretningsfolk slår igennem, og legen vinder frem, tror han på en bedre fremtid for verdens befolkning.

»Så får vi efter min opfattelse og efter meget forsknings opfattelse, børn, der står på sit eget fundament og har lært rigtig meget om sig selv, om andre børn og voksne og om den omverden, de har levet i. For når de leger, har de jo forhandlet rigtig meget, de har taget hensyn, de har vist hensyn, de har prøvet at få andre med, de har måske lært noget om, hvad der sker, hvis børn bliver lukket ude af en leg, og alt dette er en rigtig vigtig forudsætning for, at vi kan få en anderledes verden, end den vi har,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Verden har brug for tolerance

Som verden udvikler sig med stadig færre ressourcer og flere mennesker ser Lasse Bjerg Jørgensen det som en nødvendighed, at børn lærer netop hensyntagen og samarbejde.

»Vi ved jo allerede, at mange krige er startet på grund af mangel på vand, og da vi inden for en kortere årrække skal leve 9, 10 eller 11 milliarder mennesker sammen, har vi brug for en tolerant verden, hvor vi tolererer menneskers mangfoldighed og forskellighed,« siger han og håber, at synspunktet at børn lærer bedst gennem legen for alvor vil slå igennem.

»Hvis vi slår igennem med det her børnesyn og syn på legen som den vigtigste kilde til børns læring og udvikling, så får vi altså børn, som kan rumme hinanden, fordi man netop gennem legen har oplevet sig selv i forhold til andre og har lært at samarbejde,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Læs rapporten ‘World Development Report 2018: Learning to realize education’s promise’ (PDF – s. 116)

Se video (på Facebook) med Jack Ma på talerstolen ved World Economic Forum 2018 i Davos