Det er ikke mere end godt en måned siden, at nye pædagogstuderende startede på landets professionshøjskoler. NU er de alle blevet sendt hjem i mindst 14 dage. Det ærgrer flere af de nye studerende, som dog godt er klar over situationens alvor.

Udgivet d. 16. marts 2020

Af: Julie Fristed Hansen, Journalist, foto: Colourbox

Oplæg fra undervisere, faglige debatter i klasselokalet og gruppearbejde er i mindst 14 dage skiftet ud med virtuel undervisning, opgaveskrivning og nul sociale aktiviteter for alle landets studerende på grund af corona-virus. Det er ’surt’, ’nederen’ og ’presset’. Sådan siger de tre nye pædagogstuderende Anders Beck Lise, Amanda Rosenquist og Simone Steen Rasmussen, som alle startede på pædagoguddannelsen i Nykøbing Falster i begyndelsen af februar.

Selvom ærgrelsen er til at føle på hos de kommende pædagoger, er de alle bevidste om alvoren bag. Derfor accepterer de, at de for en stund må se mindre til vennerne og klare undervisningen hjemmefra.

»Jeg har det super nederen, for vi har et sindssyg godt sammenhold i vores nye klasse, og vi kommer virkelig godt ud af det med hinanden. Jeg savner allerede det sociale og at få mine sociale behov fyldt. Så det har jeg det rigtig, rigtig nederen med faktisk,« siger 22-årige Amanda Rosenquist og påpeger, at det ikke kun er manglende social interaktion den kommende tid, som ærgrer hende.

»Jeg vil jo gerne gå i skole, og jeg vil gerne have undervisning, for jeg synes, at studiet er meget spændende. Det er super ærgerligt at være kommet ind i et godt drive, og at det så standses nu,« fortæller den nye pædagogstuderende.

Manglende faglighed og socialt samvær

Samme følelser sidder Amanda Rosenquists to studiekammerater, 24-årige Anders Beck Lise og 32-årige Simone Steen Rasmussen, med.  De har også oplevet, at deres første halvanden måned på pædagogstudiet har været både fagligt og socialt berigende, og derfor ærgrer de sig også over, at de – for en stund – er nødt til at blive hjemme.

»Vi var kommet ind i en rytme både socialt og fagligt, og pludselig er vi bare blevet taget ud. Det er lidt svært,« siger Simone Steen Rasmussen, der ikke forventer meget afslapning den kommende tid. For udover at skulle passe sine daglige afleveringer, må hun også passe sin datter på to år, som heller ikke kan komme i vuggestue som normalt.

»Jeg kommer til at savne undervisningen og det sociale. Man sidder jo bare lukket inde nu. Mange spørger, om det ikke er dejligt, at jeg ikke skal op og i skole. Men det synes jeg ikke. For jeg var kommet ind i en god rytme, hvor jeg var glad, når jeg stod op,« fortsætter hun.

Den største bekymring for Anders Beck Lise er imidlertid ikke det sociale, men det faglige. Han frygter, at for lang tid med virtuel undervisning vil påvirke hans forståelse af pensum.

»Jeg kan bedre lide undervisning, hvor man læser op, og hvor man så næste dag diskuterer det. På den måde er det nemmere at forstå indholdet. Når man sidder alene, har man kun sin egen forestilling om, hvad der er rigtigt og forkert,« siger han.

Simone Steen Rasmussen nikker genkendende til den oplevelse. Hun får også mere ud af at møde op til undervisning:

»Da jeg sad med nogle af opgaverne her i weekenden, så jeg har tid til min datter de næste par dage, var der mange spørgsmål, som jeg havde brug for at få svar på og få forklaret af en lærer. Men man kan jo ikke ringe eller skrive til læreren hver gang, man har et spørgsmål,« siger hun.

Klar over situationens alvor

Selvom ærgrelsen over fjernundervisning og manglende sociale aktiviteter med nye klassekammerater har ramt Anders Beck Lise, Amanda Rosenquist og Simone Steen Rasmussen, så slår de alle fast, at de forstår den politiske beslutning om at lukke alle uddannelsesinstitutioner ned i minimum 14 dage.

»Jeg forstår 100 procent beslutningen om at lukke uddannelsesinstitutionerne, for ellers er de jo store smittespredere,« siger Simone Steen Rasmussen.

»Jeg kan udmærket forstå det,« siger Amanda Rosenquist.

»Det er også derfor, at jeg respekterer beslutningerne. Jeg holder mig hjemme og tager de forholdsregler, man nu skal tage,« fortsætter hun og afslutter:

»Man kan enten gå rundt og være superærgerlig og sur over det, eller man kan affinde sig med det. Jeg er ved at affinde mig med det.«