Der er lang vej til minimumsnormeringer, viser den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Der er nemlig kun 6 kommuner, der lever op til minimumsnormeringer på 1:3 og 1:6. Det bekymrer BUPL-formand, Elisa Rimpler.

Opdateret d. 23. september 2020

Af: Mathilde Graulund, Journalist, illustration: Jørgen Stamp

Størstedelen af landets kommuner er stadig langt fra at leve op til minimumsnormeringer på 1 pædagog til 3 børn i vuggestuen og 1 pædagog til 6 børn i børnehaver. Det viser Danmarks Statistiks årlige opgørelse over normeringer i landets daginstitutioner. Tallene bekymrer BUPL-formand Elisa Rimpler.

»Vi kan jo se, at der er lang vej til minimumsnormeringer. Der er stort set ingen kommuner, der lever op til minimumsnormeringerne. Det haster med en lov, der forpligter kommunerne til at sikre minimumsnormeringer,« siger hun.

Normeringerne er på landsplan 3,3 i vuggestuer og 6,5 i børnehaver, når lederne er trukket ud. Kun 6 kommuner lever op til minimumsnormeringer på 1:3 og 1:6, når lederne ikke tæller med i normeringen. Det viser de nye tal fra Danmarks Statistik – Se Danmarkskortet over normeringsopgørelsen her. 

Ikke godt nok

Normeringsopgørelsen viser også, at der er ansat 230 flere pædagoger i kommunerne siden sidste år. Det er slet ikke godt nok, når man tager de dårlige normeringer og ikke mindst det stigende børnetal på 50.000 flere småbørn mod 2030 i betragtning, siger Elisa Rimpler.

»Den kommunale fremgang, der har været, svarer nogenlunde til de puljepenge, der har været til sociale normeringer. Og det er bare ikke godt nok. Vi skal kunne se, at kommunerne har ambitioner om at løfte området. Det her viser med al tydelighed, at det har kommunerne ikke,« siger formanden.

Lav pædagogandel

Normeringsopgørelsen fra Danmarks Statistik viser også, hvilken uddannelse personalet i dagtilbuddene har. Tallene viser, at pædagogandelen ligger uændret på 57 procent. I 10 kommuner har halvdelen eller mindre end halvdelen af det pædagogiske personale en pædagoguddannelse. Minimumsnormeringer og højere pædagogandel skal gå hånd i hånd, mener Elisa Rimpler.

»Den lave pædagogandel i landet er uambitiøs. Vi ved, at en høj faglighed sammen med den gode normering er en forudsætning for, at vi kan skabe det bedst mulige børneliv. Derfor er der lang vej endnu,« siger formanden og sender en opfordring til Christiansborg, hvor loven om minimumsnormeringer bliver forhandlet.

»Det er afgørende, at der også kommer bindende mål for en større pædagogandel. Man kan sige meget om denne her normeringsopgørelse, men den er i hvert fald en indikator på, hvilken vej det går. Og det går alt for langsomt.«

Om normeringsopgørelsen

  • Tallene fra Danmarks Statistik er baseret på tal for personale (fuldtid) i kommunernes daginstitutioner i forhold til antallet af indskrevne børn i 2019.
  • Statistikken tager ikke højde for forskellen mellem de enkelte institutioner. Den medregner også ledere og studerende som pædagogisk personale, og der tages ikke højde for sygedage, vikarer, den tid, pædagoger bruger på efter- og videreuddannelse, eller at personalet skal dække en åbningstid på ca. 52 timer, selvom de har en arbejdsuge på 37 timer. Derfor er det typisk få timer om dagen, hvor pædagogerne er fuldtallige på stuerne.
  • BUPL har valgt at trække lederne ud af opgørelsen på baggrund af Danmarks Statistiks egne regnemetoder. Se Danmarkskortet over normeringsopgørelsen her.

Normeringsopgørelsen uden ledere – På baggrund af Danmarks Statistik

  • Normeringerne på landsplan er 3,3 i vuggestuer, når lederne er trukket ud.
  • Normeringerne på landsplan er 6,5 i børnehaver, når lederne er trukket ud.
  • Kun seks kommuner lever op til 1:3 og 1:6, når lederne er trukket ud. Ingen kommuner lever op til minimumsnormeringer, hvis de også skal have en pædagogandel på 80 procent.
  • Den samlede pædagogandel på landsplan er 57 procent. Se Danmarkskort over pædagogandel her.
  • 10 kommuner har en pædagogandel på 50 procent eller derunder.
  • 72 kommuner har en pædagogandel på 60 procent eller derunder.