Restitution og forebyggelse af stress og psykisk nedslidning er centrale begreber i en ny vejledning om arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet, der også indeholder en liste over tegn hos kollegerne på stor arbejdsmængde og tidspres. Værktøjerne er lige til at gå til for AMR og ledere i dagtilbud.

Udgivet d. 9. december 2021

Har du kolleger, som i længere tid har haft så travlt for at nå deres arbejdsopgaver, at de ikke har tid til pauser i arbejdstiden? Går det så stærkt, at de ligefrem kan komme til skade? Eller arbejder nogle af medarbejderne eller jeres leder så mange timer, at der ikke er plads til restitution mellem arbejdsdagene? Så er det på høje tid at gribe ind! Men hvordan?…

I en ny vejledning til bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø er der mange gode værktøjer i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres, som er et særligt fokusområde. Her kan du som AMR finde inspiration til, hvordan I sammen i daginstitutionen kan forebygge, men også spotte advarselssignaler på stress og psykisk nedslidning. Tegnene er fx, at vigtige opgaver ikke bliver udført, at der er kritik eller klager fra forældrene, at der ikke er tid til at holde pauser, et højt sygefravær eller stor personaleomsætning, forklarer Per Tybjerg Aldrich, der er arbejdsmiljøpolitisk konsulent i BUPL.

”Den nye vejledning lægger stor vægt på forebyggelse af de sundhedsskadelige konsekvenser af stor arbejdsmængde og tidspres. Det er værd at lægge mærke til, at vejledningen beskriver forebyggelse som en løbende proces, og at arbejdspladsen har en opgave i løbende og afdække og vurdere, om der er belastninger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres. Det gør op med en praksis, hvor man på mange arbejdspladser ser arbejdsmiljøarbejdet som noget, der handler om at lave en APV hver 3. år, der munder ud i en handlingsplan, og så er det ligesom det,” siger Per Tybjerg Aldrich.

Kan ikke vente på APV

Han peger på, at den nye vejledning får banket fast med syvtommer søm, at det er hele tiden, man som arbejdsgiver og leder, men også som arbejdsmiljørepræsentant og kollega skal holde øje med, om der er belastninger på grund af stor arbejdsmængde og tidspres.

”Hvis der er, skal arbejdsgiveren iværksætte effektive forebyggende foranstaltninger. Det kan med andre ord ikke vente til næste ordinære APV,” slår han fast sammen med endnu et vigtigt princip i den nye vejledning, hvor det understreges, at forebyggende tiltag så vidt muligt skal være kollektive frem for individuelle og dermed komme alle ansatte til gode og ikke blot den enkelte stressramte medarbejder.

Han tilføjer, at coronasituationen og særlige begivenheder ikke er nogen undskyldning for bare at bide tænderne sammen og leve med belastninger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.

”Der bliver opgaven med at planlægge arbejdet, så man undgår belastningerne, skærpet. Altså det bliver sværere. Men opgaven er der stadigvæk og skal løses.”

Tag snakken i fredstid

Derfor opfordrer han AMR til at tage teten i forhold til at diskutere på arbejdspladsen, hvordan man i fællesskab holder øje med de belastninger, som truer de ansattes sikkerhed og sundhed.

”Det er også lidt nyt at skulle have den diskussion,” siger han og foreslår at tage snakken i fredstid og diskutere den nye vejledning i arbejdsmiljøgruppen eller TRIO’en uden en konkret anledning i form af en dårlig APV eller en stress-sygemelding.

”Leder, AMR og eventuelt TR kan tale om, hvordan man i praksis på arbejdspladsen vil sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Og hvordan man løbende vil holde øje med, om stor arbejdsmængde og tidspres, som nok vil forekomme af og til under alle omstændigheder, truer sikkerheden og sundheden hos kollegaerne,” siger Per Tybjerg Aldrich og minder om, at arbejdsmiljøet i sidste ende er et ledelsesansvar:

”Det er lederen, som har serve-retten i forhold til at lede og fordele arbejdet, planlægge vagter, og hvordan opgaverne løses. Men AMR og måske TR kan have en rolle i at kigge på det, lederen har planlagt, og sige til, hvis det ikke helt forebygger belastninger, men også diskutere, hvad man så kan gøre.”

Herefter kan emnet tages op på et personalemøde, hvor man kan gennemgå tegnene på belastninger på grund af stor arbejdsmængde og tidspres. Og hvordan medarbejderne kan reagere, hvis de ser et eller flere af disse tegn hos sig selv eller kollegaer.

”AMR og TR kan i høj grad have fingeren på pulsen og lytte til, hvad der bliver sagt af kollegerne mere formelt, men også på vandrørene. Går folk og beklager sig over, at de ikke har tid til at holde pause, og at de er fuldstændig smadrede, når de går hjem? Det er tegn på, at der er et eller andet, der ikke hænger sammen. Det kunne også være, hvis der begynder at komme klager fra forældrene. Opstår der sådanne beklagelser, så er det vigtigt at holde fast i, at det kunne være tegn på belastninger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres – og så få handlet på det,” slutter han.

Se hele vejledningen om stor arbejdsmængde og tidspres på Arbejdstilsynets hjemmeside:
Stor arbejdsmængde og tidspres – Arbejdstilsynet

Fakta

Vigtige begreber i den nye vejledning:

Forebyggelse
Forebyggelsen skal ske efter de generelle forebyggelsesprincipper i arbejdsmiljølovgivningen, som indebærer, at belastninger, som kan udgøre en sundhedsrisiko, helst skal undgås. Det understreges, at forebyggelse er en løbende proces, hvor arbejdsgiver løbende skal føre tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt, og at de iværksatte tiltag virker. Et andet vigtigt princip er, at forebyggende tiltag så vidt muligt skal være kollektive frem for individuelle og dermed komme alle ansatte til gode.

Restitution
Restitution er et centralt begreb i den nye vejledning. Det handler om muligheden for pauser og hvileperioder, hvor man kobler af fysisk og mentalt og genopbygger kræfter og energi fysisk og mentalt – både i løbet af arbejdsdagen og mellem arbejdsdagene. Desuden handler det om, at der er variation mellem intensive og mindre intensive opgaver i løbet af arbejdsdagen.

Oplæring og instruktion
Et centralt forebyggende tiltag er, at arbejdsgiver har pligt til at sikre tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion af alle ansatte – også projektansatte, vikarer, elever og andre med løsere tilknytning til arbejdspladsen. Men også, når der sker ændringer på arbejdspladsen fx nye arbejdsopgaver, nye teams, nye procedurer, ny lovgivning, nyt udstyr eller teknologi.

Fakta

Tegn på stor arbejdsmængde og tidspres:

  • Der er vigtige opgaver, som ikke bliver udført
  • Der er vigtige frister, som ikke bliver overholdt
  • Service- og kvalitetsniveau bliver ikke overholdt
  • Der sker fejl
  • Der er kritik af arbejdet fra ledelse og kolleger eller klager fra forældre
  • Der er konflikter eller samarbejdsproblemer på arbejdspladsen
  • Der er ikke tid til at holde pauser
  • Ansatte arbejder i perioder mange timer
  • Der sker ulykker
  • Højt sygefravær eller personaleomsætning