Mange daginstitutioner inviterer gerne frivillige fra forældrekredsen indenfor, men det kniber ifølge en ny undersøgelse mere, når det gælder frivillige fra det lokale foreningsliv.

Udgivet d. 13. december 2018

Af: Kurt Balle Jensen (Journalist), Jens Hasse (Fotograf)

En ny undersøgelse, gennemført i september og oktober 2018 viser, at pædagoger i daginstitutioner er noget tilbageholdende, når det handler om at få flere frivillige uden for forældrekredsen ind i daginstitutionerne.

Undersøgelsen viser blandt andet, at mens ni ud af ti skoler samarbejder med foreninger og frivillige uden for forældrekredsen, er det i daginstitutionerne mindre end fire ud af ti daginstitutioner.

»Vi ser en større skepsis på daginstitutionsområdet, end vi gør på andre offentlige områder. Pædagogerne er simpelthen mere betænkelige ved at få fremmede ind på institutionerne, end det er tilfældet på for eksempel skolerne,« siger ansvarlig for undersøgelsen, professor Bjarne Ibsen.

Frygter for fagligheden

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.
Bjarne Ibsen har et bud på, hvorfor der er denne skepsis over for fremmede i daginstitutionerne:

»I skolen har man i højere grad fokus på konkrete færdigheder, hvor det i daginstitutionerne er generelle pædagogiske værdier, man lægger vægt på. Det er med til, at pædagoger har en helt anden fagforståelse, end lærerne har. De er mere bekymrede for, om frivillige uden pædagogisk ballast vil underminere det faglige niveau,« siger Bjarne Ibsen.

Magter ikke ekstra arbejde

Næstformand for BUPL, Birgitte Conradsen, forstår godt, at man mange steder er skeptiske og tilbageholdende over for at samarbejde med frivillige enkeltpersoner eller med foreninger. Det skyldes flere ting, mener hun:

»I institutionerne foregår der relationsarbejde, hvor det meget handler om tillid og tryghed. Her er det en udfordring, når der kommer nye voksne ind, og det kan i nogle tilfælde gøre det pædagogiske arbejde sværere. Derfor er man nødt til at se på børnegruppen. Hvilken alder, taler vi om? Er det en særlig sårbar børne- eller ungegruppe? Samtidig er man så presset på institutionsområdet, at man måske ikke magter det ekstra arbejde, det kan give at få frivillige ind, især i den første tid, hvor den frivillige skal indgå i aktiviteterne og introduceres til børnene,« siger næstformanden.

Ikke til pædagogisk arbejde

Birgitte Conradsen tror dog, at der i mange tilfælde med fordel kan samarbejdes med lokale foreninger, ofte fordi forældre jo er med i foreningerne.

»Her kan daginstitutionerne være åbne over for, at forældre og foreninger kan bidrage med noget viden om konkrete emner, og det kan indgå i temaer osv. Det synes vi selvfølgelig kun er fint,« siger Birgitte Conradsen.

Hendes hovedbudskab om brugen af frivillige er, at de skal altid ses som noget ekstra, der bidrager med noget særligt, men som ikke er en del af det pædagogiske arbejde.

»Og så er det vigtigt at slå fast, at der ikke kan laves overordnede og faste regler om, hvornår frivillige kan indgå i en børne- eller ungegruppe. Det skal altid være en konkret pædagogisk vurdering af den pågældende børne- eller ungegruppe, der afgør det,« siger Birgitte Conradsen.

Læs hele temaet om frivillighed i Børn&Unge nr 16/2018.